Acontoskat er den indkomstskat, som aktie- og anpartsselskaber, indkøbsforeninger og fonde m.v. - dvs. skattepligtssubjekter omfattet af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven - betaler i løbet af indkomståret. Ordningen er lovreguleret i SEL §§ 29 A - 30 C. I det følgende vil begrebet selskaber m.v. også omfatte fonde i henhold til fondsbeskatningsloven.

Ved lov nr. 153 af 12. marts 2003 er acontoskattereglerne ændret derved, at udbytteskat fremover skal indgå i ordningen. Ændringerne, som primært har virkning for udlodninger der foretages efter den 1. januar 2004, vil omtales nedenfor i tilknytning til de relevante afsnit. Af lovens overgangsbestemmelser fremgår, at indeholdt udbytteskat af udbytter, som er udloddet inden den 1. januar 2004, og som tilbagebetales i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2002, modregnes i videst mulig omfang i ordinær acontoskat, der forfalder i november 2003, inden udbetaling.

Den ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 indførte obligatoriske sambeskatning medfører, at en sambeskattet koncern skal udpege et administrationsselskab til at forestå indbetalingen til SKAT af acontoskat for alle selskaber i koncernen samt fordelingen af den overskydende skat, restskat, procentgodtgørelse, tillæg mv., der følger af den hos administrationsselskabet beregnede samlede indkomstskat for hele koncernen.

Skatterådet har i SKM2006.772.SR godkendt en fordelingsprocedure for acontoskat m.v. i en koncern bestående af flere datterselskaber (mellemadministrationsselskaber) med tilhørende datterdatterselskaber. Skatterådet godkendte en model, hvor datterselskaberne skal fungere som mellemadministrationsselskaber for de pågældende underkoncerner, hvorefter der afregnes acontoskat mv. mellem det enkelte mellemadministrationsselskab og administrationsselskabet. Skatterådet godkendte endvidere, at en underkoncern, der samlet har overskydende skat eller samlet har restskat, kan tillægges godtgørelse eller opkræves tillæg med samme procentsats, som anvendes af SKAT i henhold til selskabsskattelovens § 29 B. Skatterådet godkendte etableringen af mellemadministrationsselskaber og fordelingsproceduren under henvisning til, at modellen opfyldte betingelsen om, at der skal foreligge en fast foredelingsprocedure, der er gældende for alle selskaber i koncernen og ingen selskaber stilles dårligere som følge af fordelingen, end selskaberne ville være blevet, hvis de blev beskattet som enkeltselskaber uden sambeskatning.