Hvidvasklovens kapitel 3 indeholder de krav, som en udbyder af spil skal opfylde i forhold til at identificere sine kunder og vedligeholde dette kendskab.

Bekendtgørelse om online væddemål indeholder ligeledes en række legitimationskrav.

Udbydere af spil skal være opmærksomme på, at selvom der er en række sammenfald mellem de identitetsoplysninger, som skal indhentes om spilleren, vil en opfyldelse af kravene efter spillelovgivningen ikke nødvendigvis være det samme som, at udbyderen opfylder kravene efter hvidvaskloven. Fx er kravet til kvaliteten af dokumentationskilder større efter hvidvaskloven, end den er i forhold til spillelovgivningen. Hvidvaskloven giver også adgang til at handle på andres vegne, hvorimod der specifikt står i bekendtgørelse om online væddemål, at spilleren udelukkende må handle på egne vegne, og at spiludbyderen skal betinge registreringen som kunde af dette. 

Mens spillelovgivningen kræver, at spillerens adresse indhentes, er dette ikke et krav efter hvidvaskloven. Det er i både spillelovgivningen og i hvidvaskloven imidlertid et krav, at der ikke sker autoudfyldning af spillerens legitimationsoplysninger efter fx indtastning af CPR-nummer, eller at oplysninger indhentes uden spillerens medvirken.

Hvidvaskloven skærper herudover kravene til kundekendskab afhængig af risikovurderingen.

Grunden til forskellene skal findes i, at kravene i dag er fastsat af forskellige årsager. Spillelovgivningens krav vedrører primært ansvarligt spil og deraf bl.a. beskyttelse af mindreårige og muligheden for anvendelse af Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS).

Det bemærkes i den anledning, at en spiludbyder til enhver tid er forpligtet til at overholde både hvidvasklovgivningen og spillelovgivningen.