Hvis en tilladelsesindehaver ønsker at afmelde et, eller flere af sine spilsteder, skal tilladelsesindehaveren meddele dette til Spillemyndigheden ved at anvende blanket 6-02, der findes på Spillemyndighedens hjemmeside.
Hvis tilladelsesindehaveren helt ophører med at opstille eller drive gevinstgivende spilleautomater, skal blanket 6-02 også anvendes. I dette tilfælde skal blankettens punkt. 4, "Totalt ophør", udfyldes.
Blanketten sendes til Spillemyndigheden, som videresender denne til Erhvervsstyrelsen med henblik på afmeldelse hos Skattestyrelsen. Tilladelsesindehaveren kan også selv afmelde sig hos Skattestyrelsen eller på virk.dk.