Spillemyndigheden stiller krav til spillehallens indretning og skal godkende lokalets indretning inden, en eventuel tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater gives.
Hvis tilladelsesindehaver ønsker at ændre på spillehallens indretning, skal Spillemyndigheden have besked om dette. Tilladelsesindehaver skal fremsende en ny, målfast plantegning over spillehallen. Det skal tydeligt fremgå af denne tegning, hvordan lokalet ændres og indrettes.
Spillemyndigheden vil eventuelt besigtige lokalet, og vil efterfølgende skriftligt meddele tilladelsesindehaver, om ændringerne kan godkendes.