Hvis det vurderes relevant, skal virksomheder udpege et medlem af direktionen, der er ansvarlig for virksomhedens gennemførelse af kravene i hvidvaskloven.

Der er ikke et krav om, at virksomheder uden en direktion er forpligtet til at udpege en person med denne funktion.

Det ansvarlige direktionsmedlems forpligtelse er især at sikre, at kasinoet lever op til reglerne i hvidvaskloven. Der kan således eksempelvis holdes møder med de medarbejdere, der er ansat til at overvåge spilleres spilaktivitet og lignende med henblik på at få en status om overholdelse af reglerne.