Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at jeg er honorarmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende grundet mit arbejde som blogger, hvor jeg ikke er almindelig lønmodtager og tjener mere end 50.000 kr. om året?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at mit arbejde som blogger, hvor jeg tjener mere end 50.000 kr. om året, ikke er omfattet af momsloven?
3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at mit arbejde som blogger er momsfritaget journalistisk virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Ja

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger arbejder som blogger og skriver om tøj, sko, tasker og makeup mv. og sine tanker om livet. Hun udfører arbejdet hjemme i sin lejlighed og har ingen ansatte. Hun bruger i gennemsnit ca. 10-15 timer om ugen på sit arbejde som blogger.

Siden august/september 2013 har Spørger ved siden af sit arbejde som blogger studeret til journalist.

Spørger har indgået en samarbejdsaftale med X, der driver et kompetence- og annoncørnetværk, der har samlet en række dygtige bloggere i et netværk. X administrerer den tekniske platform og de kommercielle opgaver i relation til bloggerne. Samarbejdsaftalen er blevet fremsendt til SKAT.

Før Spørger indgik den nævnte samarbejdsaftale med X, havde hun en blog på Blogspot, som hun havde oprettet gratis. Hun førte en slags dagbog på nettet og bloggede for sin interessens skyld. Hun bloggede dengang væsentligt mindre og havde ingen indtægter herfra.

Gennem nogle veninder, der også bloggede, kom hun i kontakt med X og blev en del af dette fællesskab. Den samarbejdsaftale, som hun indgik med X havde karakter af en standardkontrakt, og de enkelte punkter i kontrakten var ikke genstand for forhandling.

Ved indgåelsen af samarbejdsaftalen har Spørger til X overdraget alle rettigheder til den kommercielle udnyttelse af trafikken på hendes blog, herunder muligheder for annoncering, indgåelse af affiliate-aftaler (henvisningsprovision, når en læser køber noget gennem et link fra en webshop, der er indsat i en artikel), mulighed for opnåelse af gaver, merchandise og lignende. Så længe aftalen med X er gældende, må Spørger ikke samarbejde med konkurrerende selskaber eller anvende andre platforme.

Bloggens opsætning og design skal ifølge samarbejdsaftalen holdes inden for de rammer, som X har fastsat.

X er forpligtet til i videst muligt omfang at udnytte trafikken på bloggen kommercielt. Det er udelukkende X, der står for kontakten til de firmaer og selskaber, der ønsker deres produkter omtalt på bloggen. Dette gælder både danske og udenlandske firmaer og selskaber.

Spørger modtager i henhold til samarbejdsaftalen 50 % af den samlede nettoindtjening genereret på basis af trafikken på hendes blog. Der afregnes månedligt, og Spørgers andel af indtjeningen overføres til hendes konto senest løbende måned plus 30 dage efter opgørelsen. X tilbageholder ikke kildeskat.

Både Spørger og X kan opsige samarbejdsaftalen med 6 måneders varsel til udgangen af en måned.

Spørger har oplyst, at hendes indtægt som blogger har været følgende:

2013: 33.959  kr.

2014: 103.193 kr.

2015: 146.880 kr.

Samarbejdsaftalen indebærer, at X står for enhver kontakt til selskaber og firmaer, som ønsker produkter omtalt på Spørgers blog, eller som ønsker links fra webshops indsat på hendes side, ligesom X står for al kontakt til annoncører.

Spørger får løbende tilbud fra X om emner, som hun kan skrive kommercielle tekster om. En arbejdsopgave kan f.eks. bestå i at beskrive nogle nye sko, der er kommet på markedet. Hver gang hun får tilbudt en arbejdsopgave af X, står det hende frit for, at sige "ja" eller "nej" til opgaven.  Skønsmæssigt 60-80 % af hendes indkomst, stammer fra arbejdsopgaver, som hun får tildelt af X.

Hun bestemmer selv, hvad hun vil skrive på sin blog. Til nogle af de arbejdsopgaver, som hun får tilbudt fra X, knytter der sig dog krav om, at teksten skal have en bestemt vinkel, eller at der skal bruges et bestemt link, men det er hende selv, der i sidste ende bestemmer, hvad der skal skrives.

Spørgers næststørste indkomstkilde som blogger stammer fra links fra webshops, som hun indsætter i sine artikler, og som udløser et køb. (Affiliate aftaler).

Endelig oppebærer hun en andel af indtægterne fra reklamer på sin blog.

Foruden at omtale produkter, som vedrører arbejdsopgaver, som hun har fået overdraget fra X, skriver Spørger også om tøj mv., som hun for sine egne penge har købt til sit eget brug. I forbindelse med fremvisning af tøjet optræder Spørger selv som model. Hun modtager ikke nogen direkte betaling fra denne del af sin virksomhed, men artiklerne øger interessen for bloggen og forøger derved reklameindtægter.

Spørger betaler omkring 100 kr. om året for retten til sit blog domæne, men ellers har hun ingen andre faste udgifter i forbindelse med sit arbejde som blogger. Hun har dog købt en computer og et objektiv til sit kamera, som hun bruger i forbindelse med sit arbejde som blogger.

Spørger har oplyst, at hun ingen økonomisk risiko har ved sin blog, da hun ingen penge har investeret i den. Det eneste, der kan ske, er, at hun ikke blive tilbudt kommercielle samarbejder, hvis hun ikke har løst en tidligere opgave tilfredsstillende, eller hvis firmaet X er mere interesseret i at give opgaven til en anden blogger. Når opgaven er løst, vil hun få udbetalt sit honorar fra X, der sørger for at få indkrævet penge fra eventuelle firmaer.

Spørger har anført, at hun som blogger kan blive holdt ansvarlig, hvis hun ikke overholder loven i forhold til korrekt markering af betalte indlæg, og dermed kan risikere at modtage en bøde. Hun fremhæver, at dette er en økonomisk risiko. Det er dog en risiko, som både firmaet, der samarbejder med hende, og X også kan risikere.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse at der skal svares "ja" til spørgsmål 1. Hun har støtte herfor henvist til, at der ikke er nogen økonomisk risiko knyttet til arbejdet som blogger.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger er honorarmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende grundet sit arbejde som blogger hos X, hvor hun ikke er almindelig lønmodtager og tjener mere end 50.000 kr. om året.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d) af tiender;

e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål.

Praksis

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.C.1.1.1

Kort om begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed

[...]

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

Skattepligtige, der driver egen fremstillingsvirksomhed inden for industri, håndværk og landbrug, vil normalt blive anset for at være selvstændigt erhvervsdrivende.

Det gælder normalt også egen virksomhed inden for handel og service samt liberale erhverv som fx advokat, arkitekt, selvstændigt praktiserende læge, revisor og vekselerer.

Ved udtrykket selvstændig erhvervsvirksomhed forstås normalt fysiske personers virksomhed. Se dog nedenfor om selskaber.

Spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed er selvstændig erhvervsvirksomhed, indebærer flere afgrænsninger. At virksomheden skal være selvstændig betyder, at der skal ske en afgrænsning over for tjenesteforhold. Det kan være både lønmodtagerforhold og de honorarmodtagere, der er i tjenesteforhold og skattemæssigt behandles på samme måde som lønmodtagere. Se afsnit C.C.1.2 "Selvstændigt erhvervsdrivende i modsætning til lønmodtager og honorarmodtager, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende" om denne afgrænsning.

At virksomheden skal være erhvervsmæssig betyder, at der skal ske en afgrænsning over for ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Erhvervsmæssig virksomhed skal derfor for det første afgrænses over for ikke-erhvervsmæssig virksomhed i form af hobbyvirksomhed. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed (herunder hobbyvirksomhed) sker ved en samlet vurdering efter en række kriterier. Se afsnit C.C.1.3.

[...]

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.C.1.2.1:

Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for lønmodtagere

[...]

Lønmodtager

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. En lønmodtager er desuden kendetegnet ved at udføre arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Se afsnit C.A.3.1.1 Løn, hvor der står mere om lønmodtagere og lønindkomst.

Når der skal afgrænses

I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, fordi indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og helt for dennes regning.

Der kan dog i praksis være tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændigt erhvervsdrivende.

I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af en række momenter i forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, arbejdet udføres for.

Ved bedømmelsen skal der lægges vægt på, om der i vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse. Se nedenfor om erhvervsmæssige omkostninger.

Kriterier, der taler for tjenesteforhold

Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, i hvilket omfang,

• hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol
• indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiverder er indgået aftale mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren om løbende arbejdsydelse
• indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren
• indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel
• vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv.)
• vederlaget udbetales periodisk
• hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet
• vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren
• indkomstmodtageren anses for lønmodtager efter ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

Kriterier, der taler for selvstændig erhvervsvirksomhed

Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt

• indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre
• hvervgiverens forpligtelser over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforholdindkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre
• indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko
• indkomstmodtageren har ansat personale, og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp
• vederlaget betales efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet
• indkomsten modtages fra en ubestemt kreds af hvervgivere
• indkomsten afhænger af et eventuelt overskud
• indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende
• indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse
• indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, fx forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue mv., og arbejdet udøves helt eller delvist fra lokalerne
• indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og lignende, og om indkomstmodtageren har fået en sådan tilladelse
• indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at vedkommende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art
• indkomstmodtageren i henhold til momsloven er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms
• ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.

Samlet vurdering

Ingen af de nævnte kriterier, der taler for enten tjenesteforhold eller for selvstændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv afgørende. Kriterierne har desuden ikke lige stor betydning i alle situationer. I praksis kan det være sådan, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtager taler for, at det er et tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde afhænger afgørelsen af en samlet vurdering.

Det er i princippet forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Er der flere hvervgivere, kan indkomstmodtageren godt modtage indkomst som lønmodtager og som selvstændigt erhvervsdrivende samtidigt. Ved bedømmelsen af det enkelte forhold kan der dog lægges vægt på, om indkomstmodtageren i øvrigt er etableret som selvstændig inden for sit erhverv.

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.3.1.2

[...]

Begrebet honorar

Honorar, der udbetales som led i et konkret tjenesteforhold, adskiller sig ikke fra almindelig løn. Se afsnit C.A.3.1.1 om løn.

Begrebet honorar omfatter imidlertid også vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som heller ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

[...]

Regel

Der gælder ensartede skatteregler for honorarvirksomhed og hobbyvirksomhed. Den skattemæssige behandling af indkomst, der stammer fra enten hobbyvirksomhed eller erhvervsmæssig virksomhed er beskrevet i C.C.1, C.C.1.2 og C.C.1.2.2. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af overskud ved hobbyvirksomhed. For så vidt angår honorarvirksomhed, vil problemet ofte være, om vederlaget er optjent i eller uden for et ansættelsesforhold.

Honoraret er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, fordi der ikke foreligger noget tjenesteforhold. Honoraret udbetales derfor som udgangspunkt som B-indkomst, medmindre det er gjort til A-indkomst med hjemmel i KSL § 43, stk. 2, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18. Eventuel udbetaling af bonus i honorarforholdet, følger beskatningen af det honorar, bonusudbetalingen kan henføres til.

Konsekvensen af at være honorarmodtager i stedet for lønmodtager er bl.a., at det er nettoindkomsten, der bliver beskattet som personlig indkomst, jf. nettoindkomstprincippet i SL §§ 4-6.

For honorarmodtagerne betyder det fx, at omkostningerne ved indkomsterhvervelsen kan reducere den personlige indkomst, og at dette kan ske uden at bundgrænsen i LL § 9, stk. 1, der gælder for lønmodtagere, skal bruges. Fradraget for omkostninger er dog begrænset til de udgifter, der specifikt vedrører honorarvederlaget (kildebegrænset).

[...]

Hvem er honorarmodtagere?

Der er tale om en personkreds, som i lighed med personer, der udøver hobbyvirksomhed, ikke er omfattet af afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende som beskrevet i C.C.1, C.C.1.2 og C.C.1.2.2.

Personkredsen omfatter fx:

• Konsulenter
• Rådgivere
• Freelancere
• Medlemmer af bestyrelser, mv.

Vurdering af, om vederlag er optjent i eller uden for et tjenesteforhold

Ved vurderingen af, om et vederlag er optjent i eller uden for et tjenesteforhold, kan følgende tale for, at der er tale om et tjenesteforhold:

• Arbejdsgiveren har instruktionsbeføjelse
• Arbejdsgiveren indeholder A-skat
• Arbejdsgiveren indbetaler pension
• Arbejdsydelsen er fastlagt på forhånd for en længere periode, fx to eller tre år
• Der er pålagt en konkurrenceklausul
• Der er pålagt forflyttelsespligt
• Der er aftalt fast aflønning
• Arbejdstageren arbejder i øvrigt under samme vilkår som andre ansatte hos arbejdsgiveren.

Der skal foretages en samlet vurdering, og blot fordi et af elementerne er opfyldt, medfører det ikke nødvendigvis, at der er tale om et tjenesteforhold, og den pågældende skal anses for at være lønmodtager.

Hvis der er tale om et kortvarigt engagement på få dage, vil der typisk ikke opstå et tjenesteforhold.

[...]

SKM2007.35Ø.LR

En professor i historie udøvede samtidig en forfatter- og foredragsvirksomhed, hvor han havde udgivet en række bøger og skrevet baggrundsartikler, kommentarer og kronikker, samt holdt en række foredrag. Overskuddet ved forfatter- og foredragsvirksomheden udgjorde i de omhandlede indkomstår henholdsvis ca. 53.000 kr., ca. 104.000 kr. og 127.000 kr. Der havde også været overskud ved virksomheden i de forudgående og efterfølgende indkomstår, og overskuddet var stigende. Spørgsmålet i sagen var, om forfatter- og foredragsvirksomheden var selvstændig erhvervsvirksomhed, så sagsøgeren kunne anvende virksomhedsordningen. Landsrettens flertal fandt, at forfatter- og foredragsvirksomheden lå inden for eller i forlængelse af den virksomhed, som sagsøgeren skulle udføre i sin fuldtidsstilling som professor. Forfatter- og foredragsvirksomheden var således, uanset den betydelige merindkomst, som blev oppebåret herfra, en bibeskæftigelse for sagsøgeren. Landsrettens flertal henviste også til, at sagsøgeren ikke påtog sig en selvstændig økonomisk risiko og ikke havde væsentlige udgifter ved aktiviteten. Under disse omstændigheder fandt landsrettens flertal, at sagsøgerens forfatter- og foredragsvirksomhed måtte henregnes til den kategori, der som forudsat i forarbejderne til virksomhedsskatteloven, hverken kan betegnes som lønmodtagervirksomhed eller som selvstændig erhvervsvirksomhed.

SKM2005.536.LSR

Den skattepligtige var ansat som ungdomsskoleleder og fik løn for dette arbejde. Ved siden af dette arbejde var han skolebogsforfatter inden for geografibøger til folkeskolen. Klageren havde i forbindelse med forfattelse og udgivelse af hver enkelt bog indgået en forlagsaftale med det enkelte forlag. Det fremgik af forlagsaftalerne, at

• klageren overdrog forlaget eneret til at fremstille og offentliggøre bestemte værker
• klagerens honorar blev beregnet som en bestemt procentdel af udgivelsens bogladepris
• forlaget modtog det resterende vederlag af bogladeprisen ved salget af bøgerne.

Forfatteren var i øvrigt garanteret acontohonorar. Han modtog en gang om året et honorar, som svarede til den fastsatte procentdel af udgivelsens bogladepris for de bøger, som var solgt fra det resterende oplag i det foregående år. Landsskatteretten fandt, at forfatteren havde modtaget honorarerne fra forlagene uden for ansættelsesforhold, og at de var erhvervet ved hans personlige aktivitet som forfatter, som ikke var selvstændig erhvervsvirksomhed.

SKM2015.297.SR

Den skattepligtige drev virksomhed med streaming via internettet. Hun havde indgået en kontrakt med en spiludbyder om at modtage andel af reklameindtægter og abonnementer. Indtægterne blev genereret ved hendes onlinespil på internettet. Hun forventede at tjene ca. 60.000 kr. om året ved virksomheden. Skatterådet fandt, at der var tale om indkomst ved hobbyvirksomhed og ikke - som foreslået af skatteyderen - honorarindkomst. Der blev lagt vægt på aktivitetens præg af fritidsinteresse, virksomhedens omfang og indtjening sammenholdt med den ringe økonomiske risiko. Der blev desuden lagt vægt på den udstrakte mulighed for at anvende virksomhedens aktiver privat.

Begrundelse

Det beror på en samlet vurdering, om en skattepligtig anses for selvstændig erhvervsdrivende, honorarmodtager eller lønmodtager.

SKAT finder, at hovedindholdet af den samarbejdsaftale, som Spørger har indgået med X, består i at fastlægge rammerne for levering af de arbejdsydelser, som det forudsættes, at Spørger løbende yder ved at driver sin blog, herunder at beskrive produkter fra firmaer og selskaber, der ønsker omtale på hendes blog.

Det er således SKATs opfattelse, at bestemmelserne i kontrakten om, at bloggeren overdrager alle rettigheder til den kommercielle udnyttelse af trafikken på bloggen til X, alene skal forstås således, at bloggeren afskæres fra at udnytte at sin blog kommercielt ved at indgå aftaler med andre samarbejdspartnere og samtidig sikrer, at Spørger ikke får nogen rettigheder til X.

Derved lægges det til grund, at der ikke ved indgåelse af aftalen sker overdragelse af en virksomhed.

Henset til, at der ikke er nogen nævneværdig økonomisk risiko forbundet med Spørgers arbejde som blogger, og at hun modtager alle sine arbejdsopgaver gennem én opdragsgiver - X - er det SKATs opfattelse, at Spørger ikke kan anses for selvstændig erhvervsdrivende.

Indgåelsen af samarbejdsaftalen indebærer efter SKATs opfattelse ikke, at Spørger indtræder i et tjenesteforhold, da det står hende frit for at sige "nej" til de arbejdsopgaver, som hun får tilbudt af X, og da hun selv bestemmer over indholdet på sin blog, idet hun alene skal opfylde nogle krav med hensyn til design og opsætning.

Desuden tilrettelægger hun selv sit arbejde, som hun udfører fra sit eget hjem og fra sin egen computer. Endelig er de udgifter, som hun afholder i forbindelse med arbejdets udførelse, yderst begrænsede - 100 kr. årligt til domænenavn.

Da Spørger endvidere ikke modtager nogen fast aflønning, og da X ikke indeholder A-skat eller foretaget indbetaling til pension, finder SKAT efter en samlet vurdering, at Spørger modtager betaling for leverings af arbejdsydelser, og at hun må anses for honorarmodtager og ikke lønmodtager.

Efter SKATs opfattelse kan Spørger ikke anses for at drive hobbyvirksomhed, da hendes indtægt ved at blogge er af en vis størrelse og står i et rimeligt forhold til det anvendte tidsforbrug.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja"

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgers arbejde som blogger ikke er omfattet af momsloven.

Lovgrundlag

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, som har følgende ordlyd:

"Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Videre fremgår det af momssystemdirektivets artikel 10, at:

"Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar."

Praksis

C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla

Virksomhed som afgiftsopkræver i henhold til spansk lovgivning måtte anses som selvstændig virksomhed. Opkræverne sørgede selv for det personale og materiel, som var påkrævet til virksomhedens udøvelse. Opkræverne bar derved den økonomiske risiko ved deres virksomhed. Selv om kommunen kunne give instrukser til og udøve disciplinærkontrol over for opkræverne, og tredjemand kunne holde kommunen ansvarlig for opkrævernes adfærd, når de handlede som myndighedspersoner, var det fortsat tale om selvstændig virksomhed. Det afgørende i denne forbindelse var opkrævernes ansvar efter deres kontraktforhold i forbindelse med virksomheden samt deres ansvar for skader, som tredjemand blev påført, når opkræverne ikke handlede som myndighedspersoner.

Begrundelse

Spørgers aktiviteter er omfattet af momslovens anvendelsesområde, såfremt Spørgers aktivitet må anses for selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.

Selvstændig virksomhed forudsætter, at personen, der driver virksomheden, ikke er forpligtet over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar, jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1 og artikel 10. Se endvidere EU-domstolens dom i sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla.

SKAT henviser til besvarelsen af spørgsmål 1, hvoraf det fremgår, at Spørger ikke kan anses for at være lønmodtager, men derimod honorarmodtager i henhold til kontrakten indgået med X.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at Spørger driver selvstændig virksomhed i momslovens forstand.

Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås især udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.

Med baggrund i det oplyste om Spørgers forpligtelser i henhold til kontrakten med X, samt det vederlag, som Spørger oppebærer i henhold til kontrakten, er det SKATs opfattelse, at Spørger driver økonomisk virksomhed i forbindelse med sit arbejde som blogger.

Spørger må herefter anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, ligesom Spørger leverer ydelser mod vederlag til X, jf. momslovens § 4.

Spørgers ydelser er derfor som udgangspunkt momspligtige, og Spørgers virksomhed skal derfor registreres i henhold til momslovens § 47, idet registreringsgrænsen i henhold til momslovens § 48, stk. 1, er overskredet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende ønskes det bekræftet, at Spørgers arbejde som blogger er momsfritaget journalistisk virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Lovgrundlag

Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 har følgende ordlyd:

"Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed"

Begrundelse

Spørger har sin egen blog, hvor Spørger skriver om sine tanker om livet kombineret med beskrivelser/anmeldelser af tøj, sko, tasker, makeup mv. Bloggen fremstår med baggrund heri som en dagbog med et væsentligt modemæssigt indhold.

Det er oplyst, at Spørger har indgået en aftale med X, som i det væsentligste forpligter Spørger til at drive sin blog, herunder at beskrive/anmelde produkter fra firmaer og selskaber, der ønsker omtale på hendes blog. Spørger er herved forpligtet til at levere en arbejdsydelse til X, og Spørger modtager et vederlag herfor.

Spørger bestemmer selv, hvad hun vil skrive på sin blog. Til nogle af de arbejdsopgaver, som hun får tilbudt fra X, knytter der sig dog krav om, at teksten skal have en bestemt vinkel, eller at der skal bruges et bestemt link, men det er hende selv, der i sidste ende bestemmer, hvad der skal skrives.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, momsfritages ydelser bestående i forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed. Som det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.7. omfatter momsfritagelsen tillige journalistisk virksomhed.

Det er en afgørende forudsætning for momsfritagelse af journalistisk virksomhed, at journalisten skal have en sædvanlig grad af redaktionel frihed og skal præstere en individuel, selvstændig, skabende indsats, der har en vis originalitet.

Hvis den ydelse, som journalisten leverer, ikke har den nødvendige grad af kunstnerisk og redaktionel frihed er leverancen momspligtig.

Det er efter en konkret vurdering af Spørgers arbejde SKATs opfattelse, at ydelsen leveret til X bestående i at drive Spørgers blog er momsfritaget som journalistisk virksomhed.

SKAT har herved bl.a. lagt vægt på, at Spørgers blog i det væsentligste fremstår som en dagbog, samt at Spørger i det hele, herunder i sin beskrivelse og anmeldelse af tøj, sko mv. har både kunstnerisk og redaktionel frihed.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.