Ophører jeres pligt til at indberette, skal I give Erhvervsstyrelsen besked senest 8 dage efter pligtens ophør.
Afmeld jeres foreningen/virksomhed for indberetningspligt om faglige kontingenter, a-kassebidrag mv. og præmier til privattegnede arbejdsløshedsforsikringer her:
- Gå ind på virk.dk og tast "40.003" i Søg på Virk.
- Klik på "Ophørsblanketten/Erhvervsstyrelsen".
- Klik på "Hent blanket".
- I får adgang til en manuel blanket, som I skal udfylde.
Blanketten er ens for alle typer virksomhed. - Udfyld feltet for cvr-nr.
- Udfyld navn og adresse mv. i Rubrik 1.
- I rubrik 2 under punktet "Anden afgift" anføres datoen for ophør af pligten.
Under punktet "Skriv afgiftens navn" skrives "Faglige kontingenter og a-kassebidrag". - Rubrik 3 til og med 6 skal I ikke udfylde ved ophør af indberetningspligten.
- Rubrik 7 kan I udfylde med supplerende oplysninger. Se nedenstående afsnit om ændring af foreningsforhold.
- Underskriv blanketten i Rubrik 8. Er det ikke ejeren der underskriver blanketten, skal I udfylde Anmelder-identifikation.
Hvis foreningen afmelder alle sine pligter, men ønsker at bestå som en frivillig forening skal de gøre opmærksom på dette under supplerende oplysninger ved afmeldelsen af pligterne. Hvis en forening afmelder alle sine pligter uden at foretage denne ændring, vil de blive lukket af Erhvervsstyrelsen.
Blanketten skal sendes til:
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Alle 17
2100 København Ø
Eller virksomhed@erst.dk
Når anmodningen om at blive afmeldt er færdigbehandlet, bliver der dannet et nyt registreringsbevis. Find det i TastSelv Erhverv under Profil -> Registreringsbevis.
Indberetning ved ophør
Ophører hele virksomheden/foreningen ved almindelig afmeldelse eller ved konkurs mv., skal I give Skattestyrelsen besked senest 8 dage efter ophør.
Afmeld virksomheden på virk.dk/Lukvirksomhed.
Ved ophør skal endnu ikke indberettede oplysninger indberettes inden 10 dage fra ophøret, jf. § 5 i Bekendtgørelse om skatteindberetning nr.888 af 15. juni 2020.
I skal ved ophør sikre, at Skattestyrelsen fortsat kan komme i kontakt med virksomheden eller dennes repræsentant, hvis der er spørgsmål til indberetningerne.
Navn, telefonnummer og mailadresse på kontaktperson skal sendes til os på ekapital@sktst.dk