Indberetning af lån, hvor ejendommen bliver solgt på anden tvangsauktion.
Der er specielle regler for, hvordan I skal indberette om lånet.
Indberetningen er afhængigt af om:
- Anden tvangsauktion er afholdt i samme kalenderår
- Der er forskellige auktionsbydere
- Lånet bliver overtaget af køber
- Anden tvangsauktion er afholdt inden for 6 ugers fristen.
I bilag 4 kan I se fire eksempler.
- Eksempel 1 Begge auktioner i samme år og samme auktionsbyder
- Eksempel 2 Auktioner i 2 kalenderår og samme auktionsbyder
- Eksempel 3 Begge auktioner i samme år og ny auktionsbyder
- Eksempel 4 Auktioner i 2 kalenderår og ny auktionsbyder
Hvornår sker overdragelsen af ejendom og hvem har rentefradrag?
Samme auktionsbyder ved første og anden auktion og inden for 6 ugers fristen:
Når det er samme auktionsbyder ved både første og anden auktion, og det er samme bud, anses erhvervelsen at være sket ved første auktion og auktionsbyder har rentefradrag fra første auktion. Overdragelsen af ejendommen sker med datoen for 1. auktion.
Samme auktionsbyder men ikke overholder 6 ugers fristen eller forskellige auktionsbydere:
Når det ikke er samme auktionsbyder ved første og anden auktion, vil auktionsbyder ved anden auktion først overtage ejendommen fra anden auktion (ved hammerslaget). Renten, der beregnes fra første auktion til anden auktion, lægges til anskaffelsessummen (budsummen) for ejendommen. Sælger vil stadig udtræde af lånet (ejerskifte) dagen før første auktion. Køber får først rentefradrag fra det tidspunkt, hvor anden auktion bliver afholdt.
Når 6 ugers reglen ikke er overholdt
Bliver 2. auktion afholdt mere end 6 uger efter 1. auktion er den højestbydende på 1. auktion ikke længere bundet af sit bud.
I skal være opmærksom på, at der er specielle regler for overtagelse af ejendommen og fradraget for renterne, når anden auktion ikke bliver afholdt inden for 6 ugers reglen.
Se BEK nr. 652 af 15. december 1978 om tvangsauktionsvilkår.
Hvornår betragtes det som forskellige auktionsbydere i forhold til anden auktion?
- Køber byder første gang på ejendommen på anden auktion
- Køber bød også på første auktion, men 6 ugers fristen er udløbet
- Køber bød på første auktion, men erhverver ejendommen på grund af et højere bud på anden auktion
I alle tre situationer, skal I indberette efter eksempel 3 eller 4.
Hvornår betragtes det som den samme auktionsbyder på anden auktion:
Samme auktionsbyder ved både første og anden auktion og der er afgivet det samme bud.
I disse situationer skal I indberette efter eksempel 1 og 2.
I kan finde yderligere beskrivelse i afsnittene C.A.11.2.3.2 (Tvangsauktion over fast ejendom) og G.A.3.2.2.2.3 i Den juridisk vejledning.
Lån med solidarisk hæftelse, hvor den retlige forpligtigelse på lånet bliver forskelligt mellem låntagerne
Hvis et lån med solidarisk hæftelse misligholdes, kan der opstå en situation, hvor den retlige forpligtigelse mellem låntagerne på lånet bliver forskelligt.
Situation 1: Lån med to låntager, hvor en af låntager får afbrudt forældelsen
Eksempel:
Lånet er optaget i år 1 med to låntager som hæfter solidarisk for hovedstol på 100.000 kr., med simpel rente på 10% p.a. (10.000 kr.). Der ses bort fra renters rente i dette eksempel.
Der er ikke foretaget betalinger på lånet i alle årene. Forældelse af renter i år 1 indtræder 31.12. år 4.
Udviklingen på lånet:
Dato | Rentebærende hovedstol i kr. | Rente i kr. | Restgæld i kr. |
31.12. år 1 | 100.000 | 10.000 (forældet 31.12. år 4) | 110.000 |
31.12. år 2 | 100.000 | 10.000 | 120.000 |
31.12. år 3 | 100.000 | 10.000 | 130.000 |
31.12. år 4 | 100.000 | 10.000 | 130.000 |
I år 5 bliver de retlige forpligtigelser på lånet forskelligt mellem de to låntagere.
Låntager 1: Ingen ændringer.
Låntager 2: Den 1. januar år 5 opnår kreditor dom over låntager 2 for 3 års rente. Låntager 2 tilpligtes at betale banken 130.000 kr. med simpel rente på 10%. Den nye rentebærende hovedstol for låntager 2 bliver herefter 130.000 kr.
Udvikling på lånet:
Dato | Rentebærende hovedstol i kr. | Rente i kr. | Restgæld i kr. |
31.12. år 5 Låntager 1 | 100.000 | 10.000 | 130.000 |
31.12. år 5 Låntager 2 | 130.000 | 13.000 | 143.000 |
Sådan skal der indberettes i år 5:
Lånet indberettes for den del der vedrører den fælles hæftelse, og for den del som låntager 2 har fået dom for.
I indberetning med KontoID 123456-01 indberettes begge låntagere, hvilket betyder at renten og restgæld fordeles med 50% til hver låntager. I eksemplet er der ubetalte renter for tidligere kalenderår og skal derfor indberettes med restancemarkering true. Det betyder, at de indberettede renter ikke bliver fortrykt på årsopgørelsen.
I indberetning med KontoID 123456-02 indberettes kun låntager 2. Der er to eksempler på, hvordan der kan indberettes om KontoID 123456-02, afhængigt af om den solidariske hæftelse gøres gældende, hvilket er en privatretslig afgørelse.
KontoID | KontoID 123456-01 | KontoID 123456-02 (Ikke solidarisk hæftelse) | KontoID 123456-02 (Solidarisk hæftelse) |
Lånenummer | 123456 | 123456 | 123456 |
Kontohaver | Låntager 1 Låntager 2 | Låntager 2 | Låntager 2 KontohaverIrrelevant |
FlereEndToKontohavereIkke AlleOplyst | false | false | false |
Restancemarkering | true | true | true |
Rente | 10.000 | 3.000 | 3.000 |
Restgæld | 130.000 | 13.000 | 13.000 |
Visning i borgerens skatteoplysninger:
| Låntager 1 | Låntager 2 (Ikke solidarisk hæftelse) | Låntager 2 (Solidarisk hæftelse) |
Lånenummer | 123456 | 123456 | 123456 |
Ejerstatus | 4 | 4 | 4 |
Rente | 5.000 | 5.000 | 5.000 |
Restgæld | 65.000 | 65.000 | 65.000 |
| | | |
Lånenummer | | 123456 | 123456 |
Ejerstatus | | 0 | 4 |
Rente | | 3.000 | 1.500 |
Restgæld | | 13.000 | 6.500 |
Situation 2: Lån med tre låntager, hvoraf den ene får afbrudt forældelsen og en får en offentlig gældseftergivelse.
Eksempel:
Lånet er optaget i år 1 med tre låntager, som hæfter solidarisk for hovedstol på 100.000 kr., med simpel rente på 10% p.a. (10.000 kr.). Der ses bort fra renters rente i dette eksempel.
Der er ikke foretaget betalinger på lånet i alle årene. Forældelse af renter i år 1 indtræder 31.12. år 4.
Udviklingen i lånet:
Dato | Rentebærende hovedstol i kr. | Rente i kr. | Restgæld i kr. |
31.12. år 1 | 100.000 | 10.000 (forældet 31.12. år 4 | 110.000 |
31.12. år 2 | 100.000 | 10.000 | 120.000 |
31.12. år 3 | 100.000 | 10.000 | 130.000 |
31.12. år 4 | 100.000 | 10.000 | 130.000 |
I år 5 bliver de retlige forpligtigelser på lånet forskelligt mellem de tre låntagere.
Låntager 1: Ingen ændringer.
Låntager 2: Den 1. januar år 5 opnår kreditor dom over låntager 2 for 3 års rente. Låntager 2 tilpligtes at betale banken 130.000 kr. med simpel rente på 10%. Den nye rentebærende hovedstol for låntager 2 bliver herefter 130.000 kr.
Låntager 3: I år 4 får låntager en offentlig gældseftergivelse. Låntager 3 bliver dømt til at betale 13.000 kr. over fem år. Første afdrag 2.600 kr. er betalt 31.12 år 5.
Udvikling i lånet:
Dato | Rentebærende hovedstol i kr. | Rente i kr. | Restgæld i kr. |
31.12. år 5 Låntager 1 | 100.000 | 10.000 | 130.000 |
31.12. år 5 Låntager 2 | 130.000 | 13.000 | 143.000 |
31.12. år 5 Låntager 3 | | 0 | 10.400 |
Sådan skal der indberettes i år 5:
Lånet skal indberettes af tre gange. Alle tre indberetninger skal have samme KontoId, men med et løbenummer, så alle tre indberetninger henviser til samme lån.
I indberetning med KontoID 123456-01 indberettes låntager 1 og 2. Feltet FlereEndToKontohaverIkkeAlleOplyst skal udfyldes med true hvilket betyder at renten og restgæld bliver 100 % oplyst i begge låntagers skatteoplysninger, men bliver ikke fortrykt på årsopgørelsen. Feltet FlereEndToKontohaverIkkeAlleOplyst skal være udfyldt med true, da lånet opfattes som et lån med tre låntager, indtil låntager 3 har opfyldt sin gældssanering. I eksemplet er der ubetalte renter for tidligere indkomstår og skal derfor indberettes med restancemarkering true.
I indberetning med KontoID 123456-02 indberettes kun låntager 2. I eksemplet hæfter låntager 2, 100% for de 13.000 kr. I indberetning med KontoID 123456-03 indberettes kun låntager 3. Når en låntager har fået en offentlig gældssanering, må I kun indberette om det beløb låntageren har fået dom for.
KontoID | KontoID 123456-01 | KontoID 123456-02 (Ikke solidarisk hæftelse) | KontoID 123456-03 |
Lånenummer | 123456 | 123456 | 123456 |
Kontohaver | Låntager 1 Låntager 2 | Låntager 2 | Låntager 3 |
LånForholdGældEftergivelseKode | | | 4 |
FlereEndToKontohaverIkkeAlleOplyst | true | false | false |
Restancemarkering | true | true | true |
Rente | 10.000 | 3.000 | 0 |
Restgæld | 130.000 | 13.000 | 10.400 |
Visning i borgerens skatteoplysninger:
| Låntager 1 | Låntager 2 | Låntager 3 |
Lånenummer | 123456 | 123456 | |
Ejerstatus | 2 | 2 | |
Rente | 10.000 | 10.000 | |
Restgæld | 130.000 | 130.000 | |
| | | |
Lånenummer | | 123456 | 123456 |
Ejerstatus | | 0 | 0 |
Rente | | 3.000 | 0 |
Restgæld | | 13.000 | 10.400 |