Pensiondiverse er oprettet særligt for indberetninger vedrørende pensionsbeskatningsloven, hvor der ikke kan indberettes til det Centrale Pensions System (CPS).
►Forsikringsselskaber og pensionskasser mv. skal indberette om følgende til Pensiondiverse
- Afkast og kapitalværdi af livsforsikringer og pensionskasseordninger mv. omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, bortset fra de i PBL § 53 A, stk. 4 nævnte forsikringer. Se § 18, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.
PBL § 53 A, stk. 1, bortset fra de i PBL § 53 A, stk. 4 for forsikringsselskaber og pensionskasser mv. omfatter
1) livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1
2) livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på
beskatning efter reglerne i afsnit I
3) pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1
4) pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har
givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I
9) pensionsordning, som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke
omfattes af § 53 B
- Afkast og kapitalværdi af kapitalforsikring omfattet af PBL § 53, hvor forsikringsbegivenheden er indtrådt og hvor udbetaling sker ratevis eller udskudt. Se § 20, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.
- Tilbagebetalinger efter PBL § 22 E senest den 19. januar i indberetningsåret, der vedrører indbetalinger, der er sket i det foregående kalenderår. Se § 13, stk. 2, nr. 12 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.
- Tilbagebetaling af præmier ved præmiefritagelser for forsikringer, der er omfattet af PBL § 2, § 5 eller § 7 - § 11. Der skal ikke ske indberetning om tilbagebetaling af præmier til forsikringer vedrørende private ordninger omfattet af PBL § 10. Se § 20, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.
- Udbetaling til arbejdsgiver fra en medarbejders pensionsordning ved forbehold som nævnt i PBL § 17, stk. 1, nr. 1-6. Se § 20, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.
- Afgiftsfri tilbagebetalinger til arbejdsgiver efter PBL § 22 E eller § 22 F, stk. 1. Se § 20, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.
- Tilbagebetalinger til arbejdsgiver af præmier for forsikringer omfattet af PBL § 53 A og præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger mv. Se § 20, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.
Pengeinstitutter skal indberette om følgende til Pensiondiverse
- Tilbagebetalinger efter PBL § 22 E senest den 19. januar i indberetningsåret, der vedrører indbetalinger, der er sket i det foregående kalenderår. Se § 22, stk. 2, nr. 15 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.
Udenlandske pensionsinstitutter
Udenlandske pensionsinstitutter, der har fået pensionsordninger godkendt efter PBL § 15 C, har forpligtet sig til at foretage indberetning til Skattestyrelsen om pensionsordningerne efter samme regler som pensionsinstitutter med hjemsted her i landet.
Arbejdsmarkeds Tillægspension (ATP)
Arbejdsmarkeds Tillægspension (ATP) er indberetningspligtig i forhold til supplerende arbejdsmarkedspensioner.◄