Der er afgiftsfritagelse for varer, der bliver leveret til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne mv. befinder sig her i landet. Se SPRITAL § 15, stk. 1.

►Bemærk◄

►Fra den 1. juli 2022 afgiftsfritages varer til brug for andre EU-landes væbnede styrker og det civile personale, der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats her i landet udført med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Se § 2 i lov nr. 1240 af 11. juli 2021.◄