Indhold

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens mulighed for at få transport i stedet for at foretage udlæg i fordringen, og den juridiske forskel mellem transport og udlæg.

Afsnittet indeholder:

• Transport i stedet for udlæg
• Oprettelse af transportdokument
• Legitimationsvirkningen (retten til betaling)
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Transport i stedet for udlæg

Der kan ikke foretages udlæg i fremtidige erhvervelser. Se retsplejeloven § 508. Skyldner kan derimod transportere både nuværende og fremtidige tilgodehavender. Se afsnit G.A.3.2.2.3.1 Typer af transport, om simple transporter kontra skadesløs transport.

I en utrykt dom afsagt af Vestre Landsrets 5. afdeling den 7. januar 1985, B 1588/1983, lagde landsretten til grund, at det er muligt at pantsætte fremtidige erhvervelser, hvis pantet kan bestemmes og beskrives med den klarhed og entydighed, som er en grundlæggende betingelse for at stifte panterettigheder. Denne grundlæggende betingelse er normalt opfyldt, når en gensidigt bebyrdende aftale er skriftlig og nøje fastlægger de gensidige rettigheder og forpligtelser.

I dommen havde en vognmandsforretning overdraget alle tidligere og kommende tilgodehavender for kørsel for et vejmaterielfirma. Kørslen udgjorde ca. 80 % af vognmandsforretningens samlede omsætning. Vognmandsforretningen havde hverken skriftligt eller mundtligt nogen aftale med vejmaterielfirmaet om fremtidigt samarbejde, men da forretningsforbindelsen mellem dem havde stået på inden for ret faste rammer i en meget lang årrække, fandtes vognmandsforretningen gyldigt at kunne give kreditor pant i sine fremtidige tilgodehavender.

Kundskab om fremtidige erhvervelser

Får pantefogeden i forbindelse med inddrivelsesarbejdet kendskab til fordringer, der må anses som fremtidige erhvervelser, og som der derfor ikke kan foretages udlæg i, skal muligheden for en frivillig aftale om transport af disse fordringer undersøges.

Transport i en fordring kan også anvendes i stedet for at foretage udlæg i fordring, der ikke er en fremtidig erhvervelse. Opmærksomheden skal dog henledes på, at udlæg i simple fordringer er beskyttet over for øvrige kreditorer og godtroende aftaleerhververe allerede fra udlæggets foretagelse. I denne situation sker underretning af fordringsdebitor for at sikre, at restanceinddrivelsesmyndigheden bliver legitimeret til at modtage betaling i henhold til fordringen.

Transport i en fordring er dermed først beskyttet over for øvrige kreditorer og godtroende aftaleerhververe fra det tidspunkt, hvor underretningen er nået frem til fordringsdebitor. Se gældsbrevsloven § 31, stk. 1 og 2.

Oprettelse af transportdokument

Hvis pantefogeden har indgået en frivillig aftale med skyldner om transport af nuværende eller fremtidige tilgodehavender, kan fogeden hjælpe skyldner med at oprette et transportdokument.

Fogeden skal i forbindelse med oprettelsen af dokumentet vejlede skyldner om dokumentets indhold og retsvirkninger.

Hvad der er nævnt i dette afsnit om oprettelsen af et transportdokument, har ikke indflydelse på dokumentets gyldighed. Forholdene er kun anvisninger på, hvordan et transportdokument kan oprettes.

En transport kan gives til eje eller til sikkerhed.

Det kan fremgå af de transporter, som restanceinddrivelsesmyndigheden indgår, om de er til eje eller sikkerhed.

Det antages, at der kun er tale om transport til eje, hvis transporthaverens krav nedskrives i umiddelbar tilknytning til transportens meddelelse. En transport til eje giver transporthaveren den fulde beføjelse over fordringen eller en del af denne.

Det må antages, at der er tale om transport til sikkerhed, hvis transporthavers krav først nedskrives, når beløbet ifølge fordringen forfalder og indfries af transporthaver. Indtil dette sker, antages det, at transportgiver hæfter fuldt ud for transporthavers krav. En transport til sikkerhed giver derimod altid transporthaveren en begrænset ret svarende til en panteret over fordringen.

Transportdokumentets indhold

Hvis det ikke fremgår af transporten, om der er tale om transport til eje eller til sikkerhed, vil dette spørgsmål afhænge af en fortolkning af transporten, samt omstændighederne ved dens tilblivelse. Det kan fx være, hvilken type af krav der er transporteret til kreditor (transporthaver) og de nærmere omstændigheder ved transportens tilblivelse. Transporthaver har således accepteret denne nedskrivning af kravet, mens debitor (transportgiver) har givet afkald på hele kravet.

Hvis et mellemværende mellem transportgiveren og transporthaveren er gjort endeligt op på det tidspunkt, da fordringen skal udbetales, og er transporthaverens krav på at få betalt et beløb svarende til hans krav på transportgiveren forfaldent til betaling, kan han nedskrive sit mellemværende. Transportgiveren har krav på et eventuelt overskydende beløb.

Følgende bør også fremgå af transporten:

• Transportgiveren indestår for skyldnerens betalingsdygtighed efter gældsbrevsloven § 10, hvilket anses for at være opfyldt, når restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en "skadesløs transport". Transportgiveren hæfter derfor for fordringens opfyldelse som simpel kautionist. Herudover hæfter transportgiveren automatisk i kraft af gældsbrevsloven § 9 for, at fordringen består.
• Transporten er uigenkaldelig og uopsigelig og kun kan tilbagekaldes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Transportgiveren kan som udgangspunkt ikke tilbagekalde sin erklæring om overdragelse af en fordring til transporthaver. Selv om transporterklæringen ikke indeholder ordet uigenkaldelig, kan den ikke tilbagekaldes af transportgiver, medmindre transportgiveren i transporterklæringen har forbeholdt sig hertil. Kurator i transportgivers konkursbo eller rekonstruktøren i en rekonstruktionsbehandling indtager ikke i kraft af konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen en speciel beføjelse til på vegne af en personlig skyldner at tilbagekalde en transport. Se G.A.3.4.1.4.9 om omstødelse af transporter.
• Restanceinddrivelsesmyndigheden skal være eneberettiget til at modtage og kvittere for det nævnte tilgodehavende uden at være forpligtet til at dokumentere kravet på skyldige skatter og afgifter.
• Restanceinddrivelsesmyndigheden skal i det hele være berettiget til at udøve samtlige transportgivers beføjelser som kreditor med hensyn til det tiltransporterede beløb.

Straks efter at transporten er oprettet, skal restanceinddrivelsesmyndigheden foretage den fornødne sikringsakt, som er underretning og rådighedsberøvelse. Se gældsbrevsloven § 31, stk. 1 og 2.

Legitimationsvirkningen

Når en transport er denuntieret (givet meddelelse/underretning) over for fordringsdebitor, kan denne kun betale til transporthaveren med frigørende virkning. Se gældsbrevsloven § 29. Modsat kan en fordringsdebitor, hvis transportens eksistens ikke er ham bekendt, betale med frigørende virkning til transportgiveren. Underretningen tjener her både som sikringsakt og legitimation for transporthaveren, der er kreditor i henhold til fordringen og dermed har ret til at modtage betaling.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: