Indhold

Dette afsnit handler om indberetning for depositaren, kontoføreren eller den der indløser udbyttekravet for værdipapirer.

Afsnittet indeholder

  • Regel
  • Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
  • Hvem skal indberette
  • Indberetningen
  • Næringsbeskatning
  • Bemyndigelse
  • Bekendtgørelse om skatteindberetning
  • Bemyndigelsesbestemmelse i SIL § 21 til fastsættelse af nærmere regler omkring værdipapirer omfattet af SIL § 18

Regel

Depositaren eller kontoføreren skal mindst en gang årligt indberette oplysninger til Skatteforvaltningen. Se SIL § 18.

Det fremgår af SIL § 18, stk. 2, at de indberetningspligtige, som er nævnt i SIL § 18, stk. 3, skal indberette en række oplysninger.

SIL § 18, stk. 1 og 2, er omskrevet i forhold til de tilsvarende stykker i den tidligere SKL § 10 A. Der er med selve omskrivningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af stykkernes indhold.

SIL § 18, stk. 3  fastsætter, hvem der kan pålægges indberetningspligt. Bestemmelsen erstatter den tidligere SKL § 10 A, stk. 3. Se dog ændringer nedenfor.

Efter SIL § 18, stk. 4 skal et medlem af en kontoførende investeringsforening til brug for foreningens indberetning af tilskrivninger på medlemmets indskud eller til brug for foreningens indberetning om hævninger efter SIL § 19 efter anmodning oplyse foreningen om relevante skattemæssige principper, medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder om den pågældende næringsbeskattes. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL § 10 A, stk. 4

Efter SIL § 18, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen, ligesom skatteministeren kan bestemme, at investeringsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber skal afgive oplysninger til de indberetningspligtige til brug for at opfylde indberetningspligten efter stk. 1 og 2. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL § 10 A, stk. 7.

Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov

Tidligere SKL

Gældende SIL

Indholdet af ændringer

§ 10 A, stk. 1

§ 18, stk. 1

Bestemmelsen er omskrevet i forhold til de tilsvarende stykker i den tidligere gældende § 10 A i skattekontrolloven. Dette for at øge forståeligheden af bestemmelserne. Der er med omskrivningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af stykkernes indhold.

Bestemmelsen omhandler indberetningspligt vedrørende bl.a. rentenydelse, terminsrenter, tilskrevne renter og andet afkast vedrørende obligationer, beholdningen af obligationer, udbytte af investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, kontoførende investeringsforeninger mv.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at de indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, (se nedenfor om stk. 3), mindst en gang årligt skal indberette en række oplysninger til Skatteforvaltningen.

§ 10 A, stk. 2

§ 18, stk. 2

Det fremgår af bestemmelsen, at de indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal indberette en række oplysninger til Skatteforvaltningen, som opregnet i bestemmelsens numre, fra 1-7.

Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love er aktieavancebeskatningslovens § 19 opdelt, således at der i SIL § 18, stk. 2, nr. 1 og 7 henvises til aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19B eller 19 C.

Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2020.

§ 50, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 890 af

10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven (udmøntning af § 10 A, stk. 3)

§ 18, stk. 3

Bestemmelsen erstatter den tidligere gældende § 10 A, stk. 3, i skattekontrolloven, om hvem der kan pålægges indberetningspligt, og skal ses i sammenhæng med at skatteministeren efter den tidligere gældende skattekontrollovs § 10 A, stk. 7, er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om kredsen af de indberetningspligtige efter bestemmelsen.

Denne bemyndigelse var udnyttet i § 50 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Bestemmelsen i SIL § 18, stk. 3, svarer til bekendtgørelsens § 50, og hvorefter det nu fremgår af lovteksten, hvem de indberetningspligtige er frem for, at loven alene indeholder en liste over mulige indberetningspligtige, samt nærmere fastsat i bekendtgørelse.

Indberetningspligten efter SIL § 18, stk. 1 og 2 påhviler depositaren eller kontoføreren.

Hvis en virksomhed, som er omfattet af 1. pkt., ikke er indberetningspligtig som følge af § 47, stk. 1, 1. pkt., men er et kontoførende institut i en værdipapircentral, påhviler indberetningspligten værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. registreret i denne. Se SIL § 18, stk. 3, 2. pkt. indsat ved § 10 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, som trådte i kraft 1. juli 2021.

Hvis værdipapiret ikke er deponeret eller kontoført her i landet, og indløses udbyttekravet af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten den, der indløser udbyttekravet.

Udbetales udbytte fra en investeringsforening, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller et investeringsselskab her i landet direkte fra foreningen, instituttet eller selskabet til ejeren, påhviler pligten foreningen, instituttet eller selskabet.

§ 10 A, stk. 4

§ 18, stk. 4

Efter bestemmelsen, skal et medlem af en kontoførende investeringsforening til brug for foreningens indberetning af tilskrivninger på medlemmets indskud eller til brug for foreningens indberetning om hævninger efter § 19 efter anmodning oplyse foreningen om relevante skattemæssige principper, medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder om den pågældende næringsbeskattes.

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen, ligesom skatteministeren kan bestemme, at investeringsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber skal afgive oplysninger til de indberetningspligtige til brug for at opfylde indberetningspligten efter stk. 1 og 2.

§ 10 A, stk. 7

§ 18, stk. 5

Bestemmelsen er en videreførelse af tidligere gældende lovgivning (dog konsekvensændret).

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen, ligesom skatteministeren kan bestemme, at investeringsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber skal afgive oplysninger til de indberetningspligtige til brug for at opfylde indberetningspligten efter stk. 1 og 2.

§ 10 C, stk. 1, 1. pkt.

§ 21

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af den i §§ 18 og 19 omhandlede indberetningspligt.

Hvem skal indberette

Indberetningspligten efter SIL § 18, stk. 1 og 2 påhviler depositaren eller kontoføreren. Se SIL § 18, stk. 3, 1. pkt.

Hvis en virksomhed, som er omfattet af 1. pkt., ikke er indberetningspligtig som følge af § 47, stk. 1, 1. pkt., men er et kontoførende institut i en værdipapircentral, påhviler indberetningspligten værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. registreret i denne. Se SIL § 18, stk. 3, 2. pkt. Indsat ved § 10 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, som trådte i kraft 1. juli 2021.

SIL § 18, stk. 3, 2 pkt. vedrører den situation, hvor der i den danske værdipapircentral er et udenlandsk kontoførende institut, som ikke er indberetningspligtigt efter skatteindberetningslovens § 18 om indberetning af udbytter af bl.a. aktier m.v. registreret i en værdipapircentral.

Indberetningspligten i denne situation påhviler værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. der er registreret i depoter, det pågældende kontoførende institut fører i værdipapircentralen. SIL § 18, stk. 3, 2 pkt. sikrer, at der sker indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral, uanset om det kontoførende institut er dansk eller udenlandsk.

Den eneste nuværende danske værdipapircentral, VP Securities A/S, indberetter på vegne af de fleste danske kontoførende institutter, og bestemmelsen i SIL § 18, stk. 3, 2 pkt. betyder, at VP Securities A/S tillige skal indberette om depoter ført af de udenlandske kontoførende institutter på samme måde, som de  indberetter på vegne af danske kontoførende institutter. Bestemmelsen skal sikre Skatteforvaltningen flere indberetninger og sikre Skatteforvaltningen bedre grundlag for afstemning og kontrol af indeholdelsen af udbytteskat.

Hvis værdipapiret ikke er deponeret eller kontoført her i landet, og indløses udbyttekravet af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten den, der indløser udbyttekravet. Se SIL § 18, stk. 3, 3. pkt.

Udbetales udbytte fra en investeringsforening, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller et investeringsselskab her i landet direkte fra foreningen, instituttet eller selskabet til ejeren, påhviler pligten foreningen, instituttet eller selskabet. Se SIL § 18, stk. 3, 4. pkt.

Indberetningen

Det fremgår af SIL § 18, stk. 1, nr. 1 - 3, at de indberetningspligtige, som er nævnt i SIL § 18, stk. 3, mindst en gang årligt skal indberette følgende oplysninger, jf. dog SIL § 50:

    • Nr. 1 skal beløbsstørrelsen af den enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes terminsrenter eller tilskrevne renter vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår og oplysning om ejerens og obligationernes identitet indberettes. I tidligere gældende skattekontrollovanvendtes begrebet rentekuponer. Dette begreb er i dag generelt erstattet af begrebet terminsrente. Derfor anvendes begrebet terminsrente  i stedet for rentekupon. Der er herved ikke tilsigtet nogen materiel ændring af gældende ret. Indberetningen omfatter tillige  afkast, der ikke omfattes af begreberne terminsrente eller tilskreven rente. Det kan f.eks. være et afkast, der beregnes efter et aktieindeks. Den tidligere gældende regel i tidligere gældende skattekontrollov omtalte ikke rentenydere, men indsættelsen heraf i SIL § 18, stk. 1, nr. 1, har alene præciserende karakter.
    • Nr. 2 skal oplysning om ejernes og eventuelle rentenyderes identitet indberettes. Identifikation skal ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes. De identifikationsoplysninger, der skal indberettes er fastsat i regler udstedt i medfør af SIL § 52, stk. 3.
    • Nr. 3 skal der indberettes oplysninger om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af obligationernes identitet, kursværdi ved kalenderårets udløb og arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i beholdningen ved kalenderårets udløb. Derudover skal der ske indberetning af de enkelte ejeres ejerandel i tilfælde, hvor der er flere ejere.

Det fremgår af SIL § 18, Stk. 2, nr. 1 - 7, at de indberetningspligtige, som er nævnt i SIL § 18, stk. 3,  mindst en gang årligt endvidere skal indberette følgende oplysninger, jf. dog § 50:

  • Nr. 1 -  udbytter af investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C og tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger indberettes. Indberetningen skal ske med angivelse af papirernes identitet, herunder selskabets eller foreningens art og virke, og antallet af værdipapirer. I tilfælde af, at der er flere ejere eller rentenydere, skal den enkelte ejers eller rentenyders andel af udbyttet eller tilskrivningen indberettes.

  • Nr. 2 - indberetning om udbytter skal indeholde oplysninger om størrelsen af udbyttet før og efter indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb og datoen for vedtagelsen eller beslutningen om udbyttet og ved udlodning af aktier m.v. i danske investeringsselskaber og af danske investeringsbeviser, den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat. Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

  • Nr. 3 - der skal oplyses om baggrunden for manglende indeholdelse af udbytteskat, eller hvis der er foretaget indeholdelse af udbytteskat med en sats, der er lavere end normalsatsen på 27 pct. Der skal således oplyses om, hvori fritagelsen eller satsreduktionen består. Undladelse af indeholdelse af udbytteskat kan ske i en række tilfælde, f.eks. ved udlodning til moder- eller koncernselskaber, udlodning vedrørende aktier i pensionsdepoter og udlodninger til modtagere, som har udbyttefrikort. Indberetningen skal i disse tilfælde indeholde oplysning om, hvilken undtagelse fra indeholdelse af udbytteskat der finder anvendelse.

  • Nr. 4 - datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet skal indberettes.

  • Nr. 5 - indberetningen skal omfatte identifikation af depotet, når indberetningen foretages af den, hos hvem aktierne m.v. eller investeringsbeviserne er deponeret. Identifikationen af depotet sker ved angivelse af depotets art (om depotet er et individuelt eller et fælles depot) og depotnummer.

  • Nr. 6 - der skal indberettes oplysninger til at identificere ejeren eller rentenyderen. Identifikation skal ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes. De identifikationsoplysninger, der skal indberettes vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3. Det er i bestemmelsen blevet præciseret, at i tilfælde, hvor et udbytte tilfalder andre end den, der ejer aktien m.v. eller investeringsbeviset (rentenydere), skal indberetning om udbyttet ske i relation til rentenyderen.

  • Nr. 7 - indberetningen skal indeholde oplysning om beholdning af de nævnte investeringsbeviser, aktier m.v. og indskud ved kalenderårets udgang med angivelse af investeringsbevisernes, aktierne m.v. eller den kontoførende investeringsforenings identitet, herunder art og virke (litra a), antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser (litra b) og kursværdien ved årets udgang (litra c). Derudover skal der ske indberetning af de enkelte ejeres ejerandel, i tilfælde hvor der er flere ejere (litra d). Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Når der i bestemmelsen henvises til "aktier mv.", skal det forstås dom de papirer der er anskaffet efter aktieavancebeskatningsloven.

Næringsbeskatning

Efter SIL § 18, stk. 4, skal et medlem af en kontoførende investeringsforening til brug for foreningens indberetning af tilskrivninger på medlemmets indskud eller til brug for foreningens indberetning om hævninger efter § 19 efter anmodning oplyse foreningen om relevante skattemæssige principper, medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder om den pågældende næringsbeskattes.

De skattemæssige principper, der kan være tale om, vil typisk være om den pågældende anvender lagerprincippet, hvor årets urealiserede gevinster og tab beskattes, eller realisationsprincip, hvor beskatningen først sker ved afståelsen af de pågældende værdipapirer. Herudover kan det være et spørgsmål, om den pågældende næringsbeskattes, således at afkastet skal beskattes som personlig indkomst, eller om der ikke er tale om næring, og afkastet derfor beskattes som henholdsvis aktie- og kapitalindkomst.

Disse oplysninger er af afgørende betydning for investeringsforeningens mulighed for at indberette korrekt.

Bemyndigelse

Efter SIL § 18, stk. 5 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen, ligesom skatteministeren kan bestemme, at investeringsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber skal afgive oplysninger til de indberetningspligtige til brug for at opfylde indberetningspligten efter SIL § 18, stk. 1 og 2.

Bemyndigelsen er udnyttet i §§ 35 - 38 i skatteindberetningsbekendtgørelsen (SIB), jf.  bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning mv., 

Bekendtgørelse om skatteindberetning mv.

Det fremgår af SIB § 35, at indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 18 omfatter følgende værdipapirer samt udbytte og afkast heraf:

1) Danske og udenlandske obligationer, der er massegældsbreve, dog ikke præmieobligationer udstedt uden pålydende rente.

2) Medarbejderobligationer som nævnt i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, uanset om obligationerne er massegældsbreve.

3) Fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.

Indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 18 omfatter endvidere danske og udenlandske investeringsbeviser, herunder konti i kontoførende investeringsforeninger, og udbytte m.v. heraf. Indberetningspligten omfatter endvidere danske og udenlandske aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om aktier m.v. i investeringsselskaber og udbytte m.v. heraf.

Det fremgår af SIB § 36 , at indberetningspligten efter SIL § 18 som minimum skal omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:

1) Den indberetningspligtiges identitet, jf. § 1.

2) Identiteten af ejerne og eventuelle rentenydere, jf. § 3.

3) Depotets identitet og art.

Ved indberetning efter skatteindberetningslovens § 18, stk. 1, indberettes ud over de oplysninger, som er nævnt i stk. 1, følgende oplysninger:

1) Værdipapirernes identitet, herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt. For konvertible obligationer tillige med angivelse af udstedelseskode.

2) Arten af værdipapirerne efter nærmere anvisning fra Skatteforvaltningen, herunder om de er optaget til handel på et reguleret marked.

3) Antallet eller den nominelle værdi af de enkelte værdipapirer, som indgår i beholdningen ultimo kalenderåret.

4) Størrelsen af årets udbytte af de enkelte værdipapirer før skat.

5) Kursværdien ultimo kalenderåret, men kun hvis værdipapiret er registreret i en værdipapircentral eller optaget til handel på et reguleret marked.

Ved indberetning efter skatteindberetningslovens § 18, stk. 2, af beholdningen ultimo kalenderåret indberettes ud over oplysninger, som er nævnt i stk. 1, følgende oplysninger:

1) Arten af aktierne eller investeringsbeviserne m.v. og om de er optaget til handel på et reguleret marked. For investeringsbeviser omfatter dette desuden oplysning om afdelingens art, og hvad den investerer i. Indberetningen herom foretages efter nærmere anvisning fra Skatteforvaltningen.

2) Identiteten af aktierne eller investeringsbeviserne m.v., herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab eller den udstedende forening m.v. efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning. Hvis en ISIN-fondskode ikke er tildelt, anvendes anden lignende entydig identifikation.

3) Antallet af de enkelte aktier eller investeringsbeviser m.v., som indgår i beholdningen ultimo kalenderåret.

4) Kursværdien ultimo kalenderåret af de enkelte aktier og investeringsbeviser m.v. For kontoførende investeringsforeninger indberettes kursværdien af indskudsandele og størrelsen af indestående ultimo kalenderåret.

Det fremgår af SIB § 37, at indberetningen af udbytte af aktier m.v. i investeringsselskaber og investeringsbeviser omfatter de oplysninger, som er nævnt i § 35, stk. 1, og stk. 3, nr. 1 og 2, samt følgende oplysninger:

1) Størrelsen af det udloddede udbytte ved hver enkelt udlodning før og efter indeholdelse af udbytteskat, den indeholdte udbytteskat og ved udlodning af udbytte af aktier m.v. i danske investeringsselskaber og af danske investeringsbeviser den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.

2) Oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.

3) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.

4) Størrelsen af den del af udbyttet, der anses for tillæg til aktiernes eller investeringsbevisernes m.v.s anskaffelsessum efter aktieavancebeskatningslovens § 27.

5) Hvis udbetalingen af udbyttet sker i form af yderligere aktier eller investeringsbeviser m.v., oplyses størrelsen af den del af udbyttet, der udbetales på denne måde, og antallet af aktier eller investeringsbeviser m.v., der udloddes.

6) Angivelse af, om udbyttet er kapitalindkomst efter personskattelovens § 4 eller aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a. I næringstilfælde foretages angivelsen, som om næring ikke foreligger.

Det fremgår af SIB § 38, at investeringsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, investeringsselskaber og administratorer af værdipapirfonde skal efter anmodning give den indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige, for at den indberetningspligtige kan opfylde indberetningspligten. Oplysningerne kan kræves givet inden udgangen af det kalenderår, som oplysningerne vedrører.

Bemyndigelsesregel i SIL § 21 til fastsættelse af nærmere regler omkring værdipapirer omfattet af SIL § 18

Efter SIL § 21 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af den i SIL §§ 18 og 19 omhandlede indberetningspligt.

Bemyndigelsen er udnyttet i § 35 i skatteindberetningsbekendtgørelsen (SIB), jf. bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning mv.

Efter SIB § 35 følger et, at indberetningspligten efter SIL § 18 omfatter følgende værdipapirer samt udbytte og afkast heraf:

1) Danske og udenlandske obligationer, der er massegældsbreve, dog ikke præmieobligationer udstedt uden pålydende rente.

2) Medarbejderobligationer som nævnt i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, uanset om obligationerne er massegældsbreve.

3) Fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.

Indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 18 omfatter endvidere danske og udenlandske investeringsbeviser, herunder konti i kontoførende investeringsforeninger, og udbytte m.v. heraf. Indberetningspligten omfatter endvidere danske og udenlandske aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om aktier m.v. i investeringsselskaber og udbytte m.v. heraf.