Indhold

Dette afsnit handler om indberetningspligten for Bygnings Frednings Foreningen.

Afsnittet indeholder

  • Regel
  • Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
  • Indberetningen

Regel

Bygnings Frednings Foreningen skal hvert år indberette til Skattestyrelsen om de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4, om fradrag for afholdte udgifter vedrørende fredede bygninger. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag, kalenderår og den indberettende forening. Se SIL § 27.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL § 8 Ø, stk. 1.

Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov

Tidligere SKL

Gældende SIL

Indholdet af ændringer

§ 8 Ø, stk. 1

§ 27

Efter bestemmelsen, skal Bygnings Frednings Foreningen hvert år indberette til Skatteforvaltningen om de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4, om fradrag for afholdte udgifter vedrørende fredede bygninger.

Indberetningen

Bestemmelsen i SIL § 27 indebærer, at indberetningen vil skulle indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen (ejendomsnummer i BBR-registeret), størrelsen af de beregnede fradrag, kalenderår og den indberettende forening. Identifikation vil skulle ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes. De identifikationsoplysninger, der skal indberettes, er de oplysninger, der vil følge af regler udstedt i medfør af SIL § 52, stk. 3.

Indberetningspligten påhviler Bygnings Frednings Foreningen, da det er foreningen, der vil skulle opgøre fradraget efter LL § 15 K, stk. 4. Indberetningen er af betydning for, at fradraget vil kunne indgå på skatteansættelsen.