Dato for udgivelse
23 Apr 2014 14:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Mar 2014 14:13
SKM-nummer
SKM2014.282.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-2019524
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt + Lønsumsafgiftspligt og registrering
Emneord
Moms, Lønsumsafgift, vederlag for værgemål, advokatvirksomhed, selvstændig økonomisk virksomhed
Resumé

Skatterådet bekræfter, at Spørgerens arbejde som værge ikke er omfattet af momsloven.

Arbejdet som værge udføres på ansættelseslignende vilkår, og det kan derfor ikke anses for selvstændig virksomhed i momslovens forstand. Vederlaget for arbejdet falder herefter uden for momslovens anvendelsesområde og skal ikke pålægges moms.

Skatterådet bekræfter endvidere, at vederlaget falder uden for lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde.

Reference(r)

Momsloven § 3 stk. 1 og § 4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit D.A.3.1.3

Spørgsmål

  1. Kan Spørger fremover udstede fakturaer for aktiviteter med beskikkelse som fast værge uden moms ? 
  2. Vil det momsfrie honorar indgå ved beregningen af lønsumsafgift ?

Svar

  1. Ja 
  2. Nej 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver advokatvirksomhed, og ansatte advokater eller partnere i Spørger er eller har været beskikket som faste værger for personer, der ikke selv er i stand til at varetage deres egen økonomi mv., for hvilket arbejde Spørger på vegne af advokaterne udsteder faktura til værgemålsklienten.

Spørgers ansatte er beskikkede som værger i henhold til Værgemålsloven, lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007.

Personkredsen, der kan få beskikket en værge, fremgår af lovens § 1, og §§ 5-6, beskikkelsen af værger af §§ 11-12, værgens opgaver af §§ 24-25 og værgens vederlag af § 32.

I langt de fleste tilfælde er det et familiemedlem, der beskikkes som værge. I de tilfælde, hvor værgerne bliver beskikket, er det for en for værgen ukendt person, som enten ikke har familie, eller ikke har familie, som ønsker at være værge.

Hvervet som værge har nogen karakter af social forsorg, idet personen under værgemål kan have brug for hjælp til ansøgning om diverse ydelser, hjælp til indkøb af diverse løsøre, tøj m.v., hjælp til kontakt til familien, beslutning om flytning etc. Derudover er værgen oftest ansvarlig for økonomien og i de fleste tilfælde regnskabspligtig. At være ansvarlig for økonomien indebærer ud over at varetage den daglige økonomi at søge gældssanering, aftale akkordordninger eller afbetalingsordninger med diverse kreditorer, salg af fast ejendom m.v.

Statsforvaltningen betaler honoraret, hvis personen under værgemål ikke har midler til det. Som hovedregel anses personen under værgemål for at være uden midler, hvis indtægten er under ca. 168.000 kr., og der ikke er en formue over 75.000 kr.

Det er meget forskelligt, hvor omfattende hvervet er i de enkelte værgemål. Selv i værgemål, der udelukkende omfatter formue, kan værgen blive inddraget i personlige forhold, deltagelse i møder m.v.

Udover honorarer betaler personen under værgemål eller Statsforvaltningen de udgifter, som værgen har ved hvervet i form af kørsel (statens lave takst), porto, telefon, udlæg af enhver art.

Det er statsforvaltningen og i nogle tilfælde domstolene, der beskikker advokaterne i Spørgers virksomhed som værger. Værgerne har ingen mulighed for selv at påvirke, hvor mange, de er værge for, og de kan ikke foretage markedsføring for at få flere værgemål.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers vurdering, at spørgsmål 1 skal besvares med et "ja", mens spørgsmål 2 skal besvares med et "Nej".

Med henvisning til Skatterådets præmisser i SKM2013.26.SR har Spørger anført, at 

  • værgerne er i medfør af sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 8 antaget af statsforvaltningen 
  • værgerne har som udgangspunkt pligt til at lade sig beskikke i de værgemål, som statsforvaltningen tildeler pågældende, jf. sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 10 
  • Statsforvaltningerne og forvaltningsafdelingerne fører tilsyn med værgerne, jf. værgemålslovens § 28 
  • der er ved lov givet visse instruktioner i forbindelse med udførelse af hvervet, jf. bl.a. værgemålslovens kapitel 5. 
  • værgerne modtager et fast vederlag for værgemålet, jf. sagsbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 4. 
  • værgerne har kun ubetydelig økonomisk risiko i forbindelse med udførelse af deres hverv, forudsat at hvervet udføres indenfor lovens rammer 
  • værgerne har ingen væsentlige udgifter i forbindelse med udførelse af deres hverv 

Advokaterne i Spørger kan på denne baggrund ikke anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i forbindelse med udøvelsen af hvervet som værge, og de kan derfor heller ikke anses for afgiftspligtige personer, jf. momsloven § 3, stk. 1.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at værgerne ikke er momspligtige af vederlag for at udøve hverv som værge.

Lovgrundlag

Momsloven § 3, stk. 1,

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momsloven § 4

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. (---)

Momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 1. afsnit.

Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Momssystemdirektivets artikel 10:

Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.

Praksis

Sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla.

Virksomhed som afgiftsopkræver i henhold til spansk lovgivning måtte anses som selvstændig virksomhed. Opkræverne sørgede selv for det personale og materiel, som var påkrævet til virksomhedens udøvelse. Opkræverne bar derved den økonomiske risiko ved deres virksomhed.

Selv om kommunen kunne give instrukser til og udøve disciplinærkontrol overfor opkræverne, og tredjemand kunne holde kommunen ansvarlig for opkrævernes adfærd, når de handlede som myndighedspersoner, var det fortsat tale om selvstændig virksomhed. Det afgørende i denne forbindelse var opkrævernes ansvar efter deres kontraktforhold i forbindelse med virksomheden samt deres ansvar for skader, som tredjemand blev påført, når opkræverne ikke handlede som myndighedspersoner.

SKM2009.794.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger, som er personundersøger for Kriminalforsorgen, opfylder de kriterier for at drive selvstændig virksomhed, der er opregnet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven. Skatterådet finder endvidere ikke, at spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, og spørger er således ikke omfattet af momsloven.

SKM2013.26.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers hverv som værge ikke er momspligtigt.

Den juridiske vejledning 2012-2 D.A.3.1 Momspligtige personer § 3, stk. 1.

Begrundelse

Det følger af momsloven §§ 3 og 4, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres af afgiftspligtige personer mod vederlag her i landet.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Økonomisk virksomhed kan kun udøves selvstændigt. Lønmodtagere og andre personer er derfor ikke omfattet af momsreglerne i det omfang, at de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar. Se momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1 og artikel 10.

Ved bedømmelsen af, om der er tale om selvstændig virksomhed eller ej, lægges der efter EU-domstolens praksis vægt på, om personen modtager løn og/eller er forpligtet overfor en arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt. Se dommen i sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla.

Det er SKATs vurdering, at advokaterne ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed i relation til deres arbejde som værger, jf. momsloven § 3, stk. 1. Dette uanset at arbejdet som værge udføres inden for rammerne af den advokatvirksomhed, hvori de er ansat.

Ved vurderingen er der bl.a. henset til, at

  • advokaterne i medfør af sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 8 er antaget af Statsforvaltningen 
  • advokaterne har som udgangspunkt pligt til at lade sig beskikke i de værgemål, som statsforvaltningen tildeler pågældende, jf. sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 10 
  • Statsforvaltningerne og forvaltningsafdelingerne fører tilsyn med advokaterne, jf. værgemålslovens § 28 
  • der er ved lov givet visse instruktioner i forbindelse med udførelse af hvervet, jf. bl.a. værgemålslovens kapitel 5. 
  • advokaterne modtager et fast vederlag for værgemålet, jf. sagsbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 4. 
  • advokaterne har kun ubetydelig økonomisk risiko i forbindelse med udførelse af sit hverv, forudsat at hvervet udføres indenfor lovens rammer 
  • advokaterne har ingen væsentlige udgifter i forbindelse med udførelse af sit hverv 

Der henvises ligeledes til SKM2013.26.SR

Da advokaterne således ikke anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i relation til hvervet som værge, kan de ikke anses for afgiftspligtige personer, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Advokaternes arbejde som værger falder herefter uden for momslovens anvendelsesområde, og advokaterne honorarer er derfor ikke momspligtigt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". 

Spørgsmål 2

Det ønskes oplyst, om det momsfrie honorar vil indgå ved beregningen af lønsumsafgift.

Begrundelse

Der henvises til besvarelsen under spørgsmål 1.

Når vederlaget falder uden for momslovens anvendelsesområde, falder det ligeledes uden for lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.