Indhold
Dette afsnit handler om strukturen i modeloverenskomstens artikel 26.
Afsnittet indeholder:
- Oversigt over modeloverenskomstens artikel 26
- Hvilke oplysninger kan man få?
- Modeloverenskomstens betingelser for, at oplysninger kan udveksles
- Hvem skal forudse, om en oplysning kan være relevant?
- Hvorfor udveksles der ikke oplysninger, der ikke kan forudses at være relevante?
Oversigt over modeloverenskomstens artikel 26
Modeloverenskomstens artikel 26 er delt op i fem stykker:
- Stykke 1 handler om de formål, man kan få oplysninger til, herunder hvilke skatter og hvem det drejer sig om. Stykket angiver også nogle generelle betingelser.
- Stykke 2 handler om tavshedspligt. Se afsnit C.F.8.2.2.26.1.5.
- Stykke 3 angiver nogle tilfælde, hvor det anmodede land ikke skal give oplysninger. De er nærmere omtalt under afsnit C.F.8.2.2.26.1.6.
- Stykke 4 indeholder nogle forpligtelser for det land, der skal afgive oplysninger.
- Stykke 5 indeholder nogle undtagelser til stykke 3. Dette stykke betyder bl.a., at bankhemmelighed i et land ikke kan tjene som begrundelse for, at landet ikke vil give bankoplysninger. Se afsnit C.F.8.2.2.26.1.7.
Hvilke oplysninger kan man få?
Der står ikke noget i modeloverenskomsten om, hvilke oplysninger man kan få. Det vil sige, at i princippet kan man få oplysninger om alt muligt, blot oplysningerne er relevante for beskatning. Nogle få eksempler herpå:
- Løn fra en arbejdsgiver i et andet land.
- Renter af bankindeståender i et andet land.
- Udbytte af aktier i et selskab i et andet land.
- Oplysninger om, hvem der ejer et foretagende, der er hjemmehørende i et andet land.
- Regnskabsoplysninger fra et foretagende i et andet land.
- Oplysninger, der dokumenterer interne afregningspriser mellem to foretagender, der er indbyrdes forbundne ("transfer pricing-dokumentation". Se afsnit C.F.8.2.2.9).
- Bekræftelse på, at en person er fuldt skattepligt til et land.
Se også
Modeloverenskomstens betingelser for, at oplysninger kan udveksles
De oplysninger, der udveksles, skal være oplysninger, der forudses at være relevante for
den praktiske anvendelse af den pågældende DBO, som artiklen står i. Se modeloverenskomstens artikel 26, stk. 1, 1. pkt. Fx oplysninger om skattepligt, der skal anvendes til at afgøre, hvor en person er hjemmehørende i DBO'ens forstand. Se afsnit C.F.8.2.2.4 om begrebet hjemmehørende,
administration eller håndhævelse af skattelovgivningen i et af de lande, der har indgået DBO'en. Se modeloverenskomstens artikel 26, stk. 1, 1. pkt. Dette indbefatter skatter, som opkræves af politiske underafdelinger af staten eller af lokale myndigheder: Se afsnit C.F.8.2.2.1.4 om disse. Alle skatter, der udskrives i landene, er omfattet af udvekslingen, og ikke kun de skatter, der er omfattet af DBO'en ifølge den liste, der findes i DBO'ens artikel 2. Se modeloverenskomstens artikel 26, stk. 1, sidste pkt., hvor der står, at udvekslingen af oplysninger ikke er begrænset af artikel 2.
Den beskatning, som oplysningerne skal bruges til, må ikke være i strid med DBO'en. Se modeloverenskomstens artikel 26, stk. 1, 1. pkt., sidste led. Der er ingen danske eksempler på, at denne betingelse har haft nogen praktisk betydning.
Oplysningerne kan både angå personer, der er hjemmehørende i et af de lande, der har indgået DBO'en, og personer, der ikke er hjemmehørende i nogen af DBO-landene. Se modeloverenskomstens artikel 26, stk. 1, sidste pkt., hvor der står, at udvekslingen af oplysninger ikke er begrænset af artikel 1.
Bemærk
Modeloverenskomsten er ikke fulgt i alle Danmarks DBO'er. Almindeligt forekommende begrænsninger i stykke 1 er:
- At oplysningsudvekslingen kun gælder for de skatter, der er omfattet af DBO'en efter dens artikel 2.
- At udvekslingen kun gælder for personer, der er hjemmehørende i et af de lande, der har indgået DBO'en. I så fald kan man ikke få oplysninger om personer, der er hjemmehørende i tredjelande.
- At der kun kan udveksles oplysninger, der skal bruges ved den praktiske anvendelse af selve DBO'en. Med denne begrænsning kan oplysningsudveksling ikke bruges til særlig meget, men dog fx til at belyse skattepligtsforhold. Begrænsningen er sjælden i Danmarks DBO'er.
Hvem skal forudse, om en oplysning kan være relevant?
Det er den skattemyndighed, der
- overvejer at anmode om oplysninger fra udlandet eller
- overvejer at sende oplysninger til udlandet, som der ikke er bedt om,
der skal afgøre, om oplysningerne kan være relevante for beskatningen.
Det betyder,
- at man som medarbejder i skatteforvaltningen skal svare på forespørgsler fra udlandet, selv om man ikke selv kan se, hvordan oplysningen kan være relevant for beskatningen i det andet land, men
- at man ikke skal svare, hvis det fremgår af forespørgslen, at oplysningen ikke skal bruges til beskatning (herunder inddrivelse af skattekrav), men til et andet formål. Fx efterforskning af socialt bedrageri eller pålæg af forsørgerforpligtelser. Den slags forespørgsler forekommer, men de frasorteres som regel allerede i den danske kompetente myndighed.
Bemærk
I mange tilfælde ved man ikke, om en oplysning er relevant, før den er modtaget der, hvor den skal bruges. Derfor står der "kan forudses at være relevante" i mange aftalegrundlag, og ikke blot "er relevante".
I nogle DBO'er af ældre dato står der ikke, at oplysningerne skal kunne "forudses at være relevante", men at de skal være "nødvendige". De to udtryk betyder det samme. Se pkt. 5.4 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.
Se også
- C.F.8.2.2.1 (artikel 1) om hvem der er omfattet af en DBO
- C.F.8.2.2.2 (artikel 2) om hvilke skatter der er omfattet af en DBO
- C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om begrebet hjemmehørende
- C.F.8.2.2.26.1.3 om, hvad der ligger i betingelsen om, at oplysningerne skal forudses at være relevante.
Hvorfor udveksles der ikke oplysninger, der ikke forudses at være relevante?
Kriteriet om, at oplysninger skal (forudsiges at) være relevante, handler om, at det efter den internationalt anerkendte standard ikke er tilladt for skattemyndighederne at "fiske" oplysninger hos hinanden, dvs. blot undersøge, om der skulle findes noget interessant, uden at det har med en konkret sag at gøre. Se pkt. 5 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.
Pkt. 8 og 8.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26 indeholder eksempler på situationer, hvor der henholdsvis skal og ikke skal afgives de oplysninger, som det andet land har anmodet om.
Bemærk
Ved automatisk udveksling af oplysninger er vurderingen af mulig relevans generisk og ikke knyttet til enkeltsager. Her kræves altså ikke en konkret udvælgelse og vurdering af relevansen i forhold til hver enkelt oplysning. Se afsnit C.F.8.2.2.26.1.3 om typer af bistand.