Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for oprykningsret ved udlæg i fast ejendom.
Afsnittet indeholder:
- Pantebreve i fast ejendom
- Oprykningsret for efterstående udlæg
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Pantebreve i fast ejendom
Pantebreve i fast ejendom har kun oprykningsret, hvis oprykningsretten er aftalt i pantebrevet. Se tinglysningsloven § 40, stk. 3, og afsnit G.A.3.2.2.1.3.8.2 om udlæg i ejerpant. Oprykningsretten gælder kun i forbindelse med ordinær nedbringelse af den foranstående panterettighed.
Se også
Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.8.2 om udlæg i ejerpant vedrørende ekstraordinær indfrielse.
Oprykningsret for efterstående udlæg
Hvis en foranstående panteret er klausuleret med hensyn til forudberegnelig afdragsbetaling, er det muligt i et efterstående pantebrev i forhold til denne panteret at aftale oprykningsret i overensstemmelse med tinglysningsloven § 40, stk. 3, så udlæg, der opstår ved en tidsmæssig forudberegnelig afvikling af forprioriteten, også rykker op i ledige pladser. Se UfR 1958.1264 ØLK.
Eksempel
Hvis en panteret, P2, som er placeret umiddelbart foran udlægget, ikke har oprykningsret, og en panteret, P1, placeret foran P2 afvikles efter en tidsmæssigt forudberegnelig plan, antages det, at udlægget ikke ved forbirykning kan besætte pladser, der bliver ledige ved afviklingen af P1, fordi udlægget i så fald ville besætte et ejerpant.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretten |
UfR 1958.1264 ØLK | Afgørelsen handler om et udlægs oprykningsret ved en tidsmæssig forudberegnelig afvikling af en forprioritet. | |