Indhold
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Fastsættelse af værdien af et aktiv
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regelgrundlag
Der kan foretages udlæg i så stor en del af skyldnerens formue, som er nødvendig til at:
- dække kravet og omkostninger ved udlægsforretningen og
- det udlagtes opbevaring indtil auktionen.
Se retsplejelovens § 507, stk. 1. Kravet omfatter hovedstolen med tillæg af omkostninger og renter. Omkostningerne kan være omkostninger til advokat, rykkergebyrer og retsafgift mv.
Udlæg foretages derfor ikke kun til dækning af selve kravet, men også til dækning af:
- renter
- omkostninger ved udlægsforretningen og
- udgifterne til afhentning, opbevaring og bortsalg af aktivet på tvangsauktion.
Det udlagte skal være en del af skyldners formue efter retsplejelovens § 507, stk. 1. Aktivet skal derfor have en økonomisk værdi, dvs. at aktivet skal kunne indbringe et provenu.
Fastsættelse af værdien af et aktiv
Ved vurderingen af, om et aktiv har en økonomisk værdi, skal restanceinddrivelsesmyndigheden lægge til grund, hvad aktivet kan indbringe ved salg på en tvangsauktion. Aktivets værdi skal ikke vurderes ud fra, hvad det eventuelt kan indbringe i fri handel ved salg til en liebhaver.
Det er pantefogeden, der skønsmæssigt fastsætter værdien af aktivet, men både skyldner og pantefogeden kan forlange, at det udlagte vurderes af en sagkyndig. Se retsplejelovens § 507, stk. 3.
Udgangspunktet er også, at hvis et aktiv ikke kan sælges på tvangsauktion, kan der heller ikke gøres udlæg i det.
Som eksempler på aktiver, der ikke kan sælges på en auktion, kan nævnes lejerettigheder og goodwill.
Selvom goodwill ikke kan sælges på tvangsauktion, har Højesteret fastslået, at goodwill må anses for et frit omsætteligt formuegode, og udlæg kan derfor foretages. Se UfR.1995.500H.
Se også
- UfR 1997.775H, hvor udlæg i skibsanpart kunne foretages, selv om den ikke havde nogen positiv værdi.
- UfR 1992.352Ø, hvor udlæg i bankgaranti ikke kunne foretages, da den ikke var noget aktiv for skyldneren.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteret |
| UfR.2013.3063H | Da en mælkekvote kunne overdrages til en anden bedrift uden samtidig overdragelse af et landbrugsareal, ligesom den kunne sælges på kvotebørsen, fandt Højesteret, at en mælkekvote måtte anses for et formueaktiv, der kunne foretages udlæg i. | Bemærk: Mælkekvoteordningen er efter bkg nr. 432 af 30. april 2014 ophørt den 31. marts 2015 |
| UfR.1997.775H | Fogedretten havde nægtet at foretage udlæg i en række kommanditanparter (skibsanparter m.m.) med henvisning til, at de efter det oplyste havde en negativ værdi. Denne afgørelse blev stadfæstet af landsretten. Under hensyn til anparternes særlige karakter og muligheden for at værdien senere bliver positiv, fandt Højesteret, at en negativ værdi ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for at nægte udlæg, selv om det må antages, at et anpartsbevis, der har en negativ værdi, ikke kan sættes på tvangsauktion. | |
| UfR.1995.500H | Ved Højesterets kendelse af 24. februar 1993 (U.1993.392) blev det fastslået, at en virksomheds goodwill som udgangspunkt må anses for et frit omsætteligt formuegode, hvori der bl.a. kan stiftes panterettigheder, som kan sikres ved tinglysning efter reglerne om underpant i løsøre, uanset om panthaveren kan sætte den pantsatte goodwill på tvangsauktion. Kreditor fandtes at have en berettiget interesse i at søge sit krav mod skyldneren sikret gennem udlæg i den goodwill, der var knyttet til den af skyldneren drevne forretning, uanset om den omhandlede goodwill kunne sættes på tvangsauktion, hvorfor kreditors påstand blev taget til følge. | |
| Landsretten |
| U.1992.352Ø | Købere af en fast ejendom stillede bankgaranti for købesummen. Efter handlens ophævelse og efter at have fået dom over køberne, ville sælger gøre udlæg i garantien. Dette var ikke muligt, da garantien ikke var noget aktiv for de domfældte. | |