Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke virksomheder, der kan blive registreret efter registreringsafgiftsloven, samt hvilke betingelser og krav, der skal opfyldes for at blive registreret.

Afsnittet indeholder:

• Betingelser for at blive registreret virksomhed efter registreringsafgiftsloven
• Hvad opnås som registreret virksomhed?

Betingelser for at blive registreret virksomhed efter registreringsafgiftsloven

En virksomhed, der opfylder følgende betingelser i REGAL § 15, stk. 1, ►som ændret ved lov nr. 2193 af 30. november 2021,◄ kan registreres:

• Virksomheden skal være hjemmehørende her i landet, i et andet EU-land eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU.
• Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med motorkøretøjer eller påhængsvogne eller sættevogne til motorkøretøjer eller erhvervsmæssigt udleje sådanne køretøjer
• Virksomheden må ikke have forfalden gæld til det offentlige
• Virksomheden må ikke være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller likvidation
• Virksomheden skal stille sikkerhed på mindst 500.000 kr. for betaling af afgifter efter denne lov, herunder tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse, samt renter og gebyrer vedrørende disse afgifter og godtgørelser

Med vedtagelse af lov nr. 2193 af 30. november 2021, er den type af gæld, der medfører at en virksomhed ikke kan være eller blive registreret som selvanmelder, udvidet til at omfatte alt forfalden gæld til det offentlige. Hidtil har det kun været en betingelse, at en virksomhed ikke må have gæld til staten. Ændringen betyder, at virksomheder der har gæld til det offentlige, ikke kan være eller blive registreret som selvanmelder. 

Skatteforvaltningen har mulighed for at stille et krav til virksomhederne, om en højere sikkerhedsstillelse end de 500.000 kr. ud fra oplysninger om deres årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar, deres forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige faktorer. Virksomheder som har eller forventer at have et stort afgiftstilsvar, vil således også skulle stille en højere sikkerhed i forbindelse med registreringen.

Motorstyrelsen har med offentliggørelse af styresignalet SKM2019.562.Motorst indført en trappemodel, som beskriver fastsættelse af sikkerhedsstillelse for selvanmeldere efter REGAL § 15. Den enkelte selvanmelder indplaceres jf. styresignalet på et trin, så sikkerhedsstillelsen for den enkelte virksomhed står mål med størrelsen af det afgiftstilsvar, som virksomheden hæfter for. Trappemodellen består af fem trin. Størrelsen af sikkerhedsstillelsen afhænger af den månedlige afgiftsbetaling og den månedlige godtgørelse ved eksport. Sikkerhedsstillelsen vil blive revurderet én gang årligt.

Selvanmeldere kan, i tilfælde af at der sker væsentlige ændringer i virksomhedens drift, ansøge Motorstyrelsen om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen.

Herudover har Skatteforvaltningen mulighed for løbende at ændre kravet om sikkerhedens størrelse, hvis virksomhedens forhold har ændret sig væsentligt, i forhold til registreringstidspunktet, eller seneste regulering af sikkerheden, eller hvis fastsættelsen af sikkerheden har været baseret på ukorrekte oplysninger. En sådan regulering kan ske med 1 måneds varsel til den første i en måned.

Se REGAL § 15, stk. 2.

En registrering bliver bragt til ophør, hvis virksomheden ophører med at opfylde én af betingelserne i REGAL § 15, stk. 1, ►som ændret ved lov nr. 2193 af 30. november 2021◄ eller undlader at fremstille et køretøj efter REGAL § 18. Registreringen ophører i så fald fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen meddeler virksomheden, at registreringen er ophørt.

Skatteforvaltningen kan nægte registrering eller bringe en registrering til ophør, hvis en virksomheds ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende af antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen.

Ved en ejer forstås en fysisk eller juridisk person, som har bestemmende indflydelse over virksomheden ved enten at have direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 pct. af aktiekapitalen, eller ved direkte eller indirekte at have rådighed over mere end 50 pct. af stemmerettighederne. Ved bestyrelse skal forstås den bestyrelse, der er valgt på en generalforsamling, og som vælger en direktion, og som varetager den overordnede strategiske ledelse. Ved direktion skal forstås den selskabsretlige definition af en direktion, der er valgt af bestyrelsen, og som varetager den daglige ledelse af en virksomhed. Ved anden ledelse skal forstås én eller flere personer, som hverken deltager i bestyrelsen eller direktionen, men som har væsentlig indflydelse på virksomhedens dispositioner.

Som eksempel kan nævnes en virksomhed, som flere gange inden for de seneste år har angivet skatter og afgifter urigtigt eller undladt at betale skatter og afgifter rettidigt. Herudover vil gæld fra drift af andre virksomheder, konkurser, der har påført staten et tab, samt tidligere manglende overholdelse af registreringsordningen også kunne indgå som elementer ved vurdering af, om virksomheden må formodes ikke at ville overholde vilkårene for registreringsordningen.

Det vil bero på et skøn fra sag til sag, om forholdet indebærer, at det er nærliggende at antage, at vilkårene for registreringsordningen ikke vil blive overholdt.

Se REGAL § 15, stk. 4 lov nr. 1431 af 5. december 2018.

Virksomheder, som opfylder betingelserne for at blive registreret efter registreringsafgiftsloven, kan anmelde sig til registrering efter de anførte regler. Se afsnit E.A.1.4 om de generelle regler om registrering af virksomheder. Det står en virksomhed frit for, om den vil lade sig registrere hos Skatteforvaltningen, men hvis en virksomhed ikke er registreret, skal registreringsafgiften være betalt, inden virksomheden kan få registreret et køretøj i Motorregisteret. Hvis virksomheden er registreret efter registreringsafgiftsloven, sker værdifastsættelse af motorkøretøjer i Motorregisteret, herunder godkendelse og afregning af månedsangivelsen. Se afsnit I.A.5.13 om autorisering af nummerpladeoperatører.

Hvad opnås som registreret virksomhed?

En virksomhed, der bliver registreret efter registreringsafgiftsloven, kan i Motorregisteret

• angive afgiften af et køretøj,
• betale afgiften af køretøjer, som virksomheden har angivet afgiften af, periodevis.

Skatteministeren har efter REGAL § 14, stk. 2 fastsat nærmere regler om administration af REGAL §§ 15-18 i registreringsafgiftsbekendtgørelsens §§ 37-40. Skatteministeren har fastsat nærmere regler om:

• Fremgangsmåden ved registrering af virksomheder
• Hvilke kategorier af køretøjer ordningen omfatter
• Hvilke typer af oplysninger, der skal gives om et køretøj
• Hvornår og hvordan angivelser skal indgives til Skatteforvaltningen, herunder om angivelsen skal gives elektronisk
• Hvem der kan angive afgiften af et køretøj for en registreret virksomhed

Af registreringsafgiftsbekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende:

En virksomhed, der ønsker at blive registreret, skal over for Skatteforvaltningen bekræfte, at virksomheden opfylder de betingelser for at blive registreret, der er nævnt i REGAL § 15, stk. 1, nr. 1-4,► som ændret ved lov nr. 2193 af 30. november◄. Virksomheden skal samtidig erklære over for Skatteforvaltningen, at virksomheden, hvis den efter registreringen ophører med at opfylde en af disse betingelser, straks oplyser Skatteforvaltningen herom.

Er Skatteforvaltningen enig i, at virksomheden kan registreres efter REGAL § 15, stk. 1, nr. 1-4, ►som ændret ved lov nr. 2193 af 30. november 2021◄ og stk. 4, registreres virksomheden, når virksomheden over for Skatteforvaltningen har stillet sikkerhed som nævnt i REGAL § 15, stk. 1, nr. 5.

En registrering kan ikke overdrages.

Registreringsordningen omfatter alle typer af køretøjer, bortset fra følgende typer:

1) Brugte køretøjer som nævnt i REGAL § 5 a.

2) Veterankøretøjer.

►3) Brugte køretøjer, der er totalopbygget efter totalskade, som nævnt i REGAL § 7.◄

Se mere i registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 39, ►med senere ændringer i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registreringsafgift (bek nr. 2525 af  15/12/2021)◄.

Skatteforvaltningen fastsætter regler for, hvilke typer af oplysninger en registreret virksomhed skal oplyse i angivelser af registreringsafgift for køretøjer efter REGAL § 16.

En registreret virksomheds angivelse af registreringsafgiften af et køretøj skal ske efter reglerne i opkrævningsloven.

Skatteforvaltningen kan bestemme, at angivelser af registreringsafgift efter REGAL § 16 skal ske på en bestemt måde. Skatteforvaltningen kan herunder bestemme, at angivelser skal ske digitalt ved brug af digital signatur.

Se også

Se REGAL § 14 om virkningen af at være registreret virksomhed, samt registreringsafgiftsbekendtgørelsens §§ 37-40, med nærmere regler om registrerede virksomheder efter registreringsafgiftsloven.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Landsskatteretsafgørelser
SKM2020.287.LSR	Landsskatteretten fandt, at værdiansættelsen af et brugt køretøj til eksport skulle ske til handelsprisen for et tilsvarende køretøj til salg. Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde pligt til at anvende Motorstyrelsens niveaulister, og at disse lister ikke kunne stå alene som grundlag for værdiansættelsen. Efter en konkret vurdering af handelsprisen fandt Landsskatteretten, at denne udgjorde kr. 97.400. Motorstyrelsen havde værdiansat køretøjet til kr. 82.400. Landsskatteretten fandt, at Motorstyrelsen var berettiget til at foretage en fuld prøvelse af virksomhedens værdiansættelse, og at Landsskatteretten tilsvarende fuldt ud kunne prøve styrelsens værdiansættelse. Anvendelse af anmeldelsesordningen medfører ikke begrænsning i prøvelsesadgangen, ligesom Landsskatteretten afviste, at kompetencen til at værdiansætte køretøjet skulle være uddelegeret til virksomheden.
SKM2020.286.LSR	Landsskatteretten fandt, at værdiansættelsen af et brugt køretøj til eksport skulle ske til handelsprisen for et tilsvarende køretøj til salg. Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde pligt til at anvende Motorstyrelsens niveaulister, og at disse lister ikke kunne stå alene som grundlag for værdiansættelsen. Efter en konkret vurdering af handelsprisen tiltrådte Landsskatteretten Motorstyrelsens værdiansættelse af handelsprisen til kr. 40.300. Landsskatteretten fandt, at Motorstyrelsen var berettiget til at foretage en fuld prøvelse af virksomhedens værdiansættelse, og at Landsskatteretten tilsvarende fuldt ud kunne prøve styrelsens værdiansættelse. Anvendelse af anmeldelsesordningen medfører ikke begrænsningen i prøvelsesadgangen, ligesom Landsskatteretten afviste, at kompetencen til at værdiansætte køretøjet skulle være uddelegeret til virksomheden.