Indhold
Dette afsnit beskriver afståelsestidspunktet for aktier, der tvangsindløses.
Afsnittet indeholder
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Aktier, der tvangsindløses efter reglerne i selskabsloven §§ 70 og 72, og som
- overdrages inden udløbet af den frist, der efter selskabsloven § 72, stk. 1, fastsættes ved bekendtgørelse i Statstidende, anses for afstået på den faktiske overdragelsesdato. Se TfS 1988, 558 LR.
- ikke overdrages inden udløbet af den frist, der efter selskabsloven § 72, stk. 1, fastsættes ved bekendtgørelse i Statstidende, anses for afstået på den dato for fristens udløb, der er anført i Statstidende. Se TfS 1988, 558 LR.
Forlig udsætter ikke afståelsestidspunktet
Et eventuelt senere indgået forlig om indløsningskursen udsætter ikke afståelsestidspunktet. Se TfS 1988, 318 LSR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser |
TfS 1988, 318 LSR. | Tvangsindløsning af aktier. Et efterfølgende indgået forlig om indløsningskursen udsatte ikke afståelsestidspunktet. | |
Ligningsrådet |
TfS 1988, 558 LR | Tvangsindløsning af aktier. Aktier, der overdrages inden udløbet af fristen i bekendtgørelsen i Statstidende, anses for afstået på den faktiske overdragelsesdato. Aktier, der ikke er overdraget inden fristens udløb, anses afstået på den i Statstidende anførte dato for fristens udløb. | |