Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan gevinst og tab på finansielle kontrakter skal opgøres. Reglerne gælder både for personer og selskaber.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Opgørelse af gevinst og tab
• Værdiansættelse ved indkomstårets udløb
• Værdiansættelse ved realisering
• Skattemæssig anskaffelsessum i tilfælde, hvor gevinst eller tab efter lagerprincippet ikke er medregnet i tidligere år
• Dispensation fra lagerprincippet
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

• C.B.1.8.1 om overordnede principper for beskatning af finansielle kontrakter
• C.B.1.8.2 om strukturerede fordringer
• C.B.1.8.3 om kontrakter der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter
• C.B.1.8.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter
• C.B.1.9.2 om beskatning ved fraflytning.

Regel

Gevinst og tab på finansielle kontrakter beskattes særskilt, medmindre kontrakten er fritaget fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter (separationsprincippet). Der skal altså foretages en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten afvikles ved levering eller ej.

Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet. Se KGL § 33.

Lagerprincippet indebærer, at gevinst og tab beskattes løbende, uanset om den skattepligtige har realiseret en gevinst eller et tab på kontrakten. For gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke indgås og afvikles i samme indkomstår, indebærer lagerprincippet, at gevinst og tab på urealiserede kontrakter skal opgøres ved udgangen af hvert indkomstår i kontraktens løbetid. Lagerprincippet har derimod ikke betydning for kontrakter, der anskaffes og afvikles inden for samme indkomstår.

Baggrunden for, at finansielle kontrakter beskattes efter lagerprincippet, er, at beskatning efter realisationsprincippet ville gøre det muligt at udskyde beskatningen, hvis der indgås to modsatrettede finansielle kontrakter, fx køb og salg af samme aktiv på termin. Dispositionen er risikofri, da tab på den ene kontrakt modsvares af gevinst på den anden kontrakt. Den tabsgivende kontrakt kan realiseres umiddelbart før og den gevinstgivende kontrakt umiddelbart efter indkomstårets udløb. Under et realisationsprincip kunne der herved opnås et rentefrit lån svarende til skatteværdien af det realiserede tab.

Opgørelsen af gevinst og tab

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse.

Omkostninger i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter, fx gebyrer og kurtage, medregnes i anskaffelses-/afståelsessummen for kontrakten.

Hvis kontrakten er anskaffet og/eller realiseret i indkomståret gælder følgende:

Hvis kontrakten er ...	Så opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem...
anskaffet i indkomståret(dvs. indgået eller overtaget)	værdien ved indkomstårets udløb (statustidspunktet) og kontraktens anskaffelsessum. Se KGL § 33, stk. 1, 2. pkt.
realiseret i indkomståret(dvs. afstået, udnyttet eller udløbet uudnyttet)	kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse (statustidspunktet). Se KGL § 33, stk. 1, 3. pkt.
anskaffet og realiseret i samme indkomstår	afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Se KGL § 33, stk. 1, 3. pkt.

Afvikles kontrakten ved levering af det underliggende aktiv eller passiv, opgøres kontraktens resultat på leveringsdagen(afviklingsdagen). Det leverede aktiv eller passiv anses for erhvervet/afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen. Se KGL § 33, stk. 1, 4. pkt.

Bemærk

Ændringer af væsentlige vilkår i en kontrakt kan betyde, at den oprindelige kontrakt i skattemæssig henseende er realiseret, og en ny kontrakt er indgået.

Det vil fx som udgangspunkt være tilfældet hvis

• kontrakten forlænges. Se TfS 1998, 625 HRD.
• en valutaterminskontrakt omlægges til en anden valuta.

Dog anses en omlægning fra en euro-deltagende national valuta til euro ikke for realisation og indgåelse af en ny kontrakt. Se TfS 1999, 172 DEP.

Nedsættelse af kontraktsbeløbet skal kun betragtes som en delafståelse. Den del af kontrakten, som fortsat løber, anses ikke for realiseret.

Værdiansættelse ved indkomstårets udløb

Værdien af en finansiel kontrakt ved indkomstårets udløb skal opgøres til værdien i handel og vandel (markedsværdien).

Finansielle kontrakter der er optaget til handel

Foreligger der en noteret værdi, vil det være markedsværdien på kontrakten.

For valutaterminskontrakter optaget til handel fremgår markedsværdien for kontrakter med udløb på samme dag som den oprindelige kontrakt af børslisterne. Hvis der er tale om en valuta, der ikke er noteret, eller hvis kontraktens løbetid ikke er i overensstemmelse med angivelserne i børslisterne, kan markedsværdien ofte oplyses af udstederen af den oprindelige kontrakt.

Finansielle kontrakter der ikke er optaget til handel

Hvis kontrakten ikke er optaget til handel, skal værdien opgøres som anskaffelsessummen ved indkomstårets udløb for en tilsvarende finansiel kontrakt, der har samme restløbetid som den pågældende kontrakt.

Kursen på terminskontrakter bestemmes ud fra kursen på spotmarkedet med fradrag af afkastet på det underliggende aktiv frem til terminstidspunktet og med tillæg af renten for et lån over det pågældende tidsrum.

I mange tilfælde kan markedsværdien fastsættes med rimelig sikkerhed, da kontrakterne ofte har en relativt kort løbetid, og i mange tilfælde er prisfastsat ud fra et underliggende aktiv, der er optaget til handel.

Eventuelt kan formidlere af kontrakten levere oplysninger om værdien af kontrakterne.

Værdiansættelsen af kontrakter skal ske under hensyntagen til forholdene på markedet. Navnlig er markederne for visse råvarer præget af betydelig uro, og der forekommer relativt store kortvarige prissvingninger både på spotmarkedet og på terminsmarkedet. Vurderingen af likviditetsgraden kan være vanskelig, og markedsværdien af disse kontrakter skal derfor opgøres med nogen forsigtighed.

Bemærk

Der foretages ofte regnskabsmæssigt en værdiansættelse af finansielle kontrakter efter markedsværdien, der kan danne udgangspunkt for den skattemæssige værdiansættelse.

Eksempel på opgørelse af gevinst og tab på terminskontrakt

En skattepligtig indgår den 1. november i år 1 en terminsaftale om køb af en post obligationer til levering den 1. marts i år 2.

Den 1. marts år 2 afvikles handlen ved levering, og obligationerne videresælges den 1. juni i år 2.

Kurser
Spotkurs den 1. november:	94
Terminskurs den 1. november:	95
Terminskurs den 31. december:	96
Spotkurs den 1. marts:	98
Salgskurs ved salg af obligationer:	99

Resultatet for terminskontrakten år 1:
Værdien ved indkomstårets udløb (terminskursen pr. 31/12)	96
Anskaffelsessummen (kontraktkursen)	95
Årets resultat	1

Resultatet for terminskontrakten år 2:
Værdien ved leveringen den 1/3 (spotkurs på leveringstidspunktet)	98
Værdien ved indkomstårets begyndelse (terminskursen pr. 31/12)	96
Årets resultat	2

Obligationerne er anskaffet den 1/3 år 2 til kurs 98. Evt. gevinst eller tab beskattes efter kursgevinstlovens regler vedrørende fordringer.

Værdiansættelse ved realisering

For terminskontrakter er værdien ved realiseringen værdien på afviklingsdagen.

For købe- og salgsretter er værdien afståelsessummen, hvis kontrakten afstås. Hvis kontrakten beholdes til udløbsdagen, er det værdien på udløbsdagen. Det gælder både, hvis kontrakten udnyttes, og hvis kontrakten udløber uudnyttet. Værdien på udløbsdagen beregnes som forskellen mellem markedsværdien på det underliggende aktiv på udløbsdagen og den aftalte købe- eller salgssum for aktivet.

Skattemæssig anskaffelsessum i tilfælde, hvor gevinst eller tab efter lagerprincippet ikke er medregnet i tidligere år

Det har tidligere været fastslået, at reglen i SFL § 26, stk. 7 ("balancepostreglen"), ikke fandt anvendelse vedrørende lagerbeskattede værdipapirer og finansielle kontrakter. Se afsnit A.A.8.2.1.7 og nedenstående afgørelser.

SFL § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, er imidlertid ændret ved § 6 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, således at lagerbeskattede aktiver fremover er omfattet af SFL § 26, stk. 7 og SFL § 27, stk. 4.

Det betyder, at skatteydere, der ikke har medregnet gevinst eller tab på lagerbeskattede værdipapirer og finansielle kontrakter i tidligere år, fremover vil kunne anvende anskaffelsessummen med tillæg af medregnede gevinster og fradrag for fratrukne tab som anskaffelsessum for det tidligere indkomstår inden for fristen efter SFL § 26, stk. 1 og 2.

Ændringen af SFL § 26, stk. 7, og § 27, stk. 6 har virkning for skatteansættelser for indkomståret 2017 og senere indkomstår. Se § 9, stk. 7, i lov nr. 683 af 8. juni 2017.

Reglen finder endvidere anvendelse for indkomståret 2017, selv om det tidligste indkomstår inden for fristen efter SFL § 26 eller 27 ikke er indkomståret 2017, men et tidligere indkomstår. Den skattepligtige kan i forbindelse med selvangivelsen for 2017 fastsætte værdien for værdipapirer m.v. efter SFL § 26, stk. 7, 2. og 3. pkt., og § 27, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved lov nr. 683 af 8. juni 2017. Det er en betingelse, at Skattestyrelsen har foretaget eller den skattepligtige har anmodet om en ændret ansættelse vedrørende værdipapiret m.v. for indkomstår forud for 2017. Se § 9, stk. 8 og 9 i lov nr. 683 af 8. juni 2017.

Det betyder, at tab for tidligere år, der ikke er fratrukket i de pågældende år, og hvor en genoptagelse af skatteansættelsen for de tidligere år nu er forældet, kan fradrages i indkomståret 2017. Se SKM2018.17.SR og SKM2018.639.SR. Det forudsættes, at skatteyderen stadig er i besiddelse af den finansielle kontrakt primo 2017, og at de almindelige betingelser for tabsfradrag er opfyldt, ligesom reglerne om kildeartsbegrænsning af fradrag også er gældende.

Se endvidere afsnit A.A.8.2.1.7. 

Dispensation fra lagerprincippet

SKAT kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab på finansielle kontrakter medregnes efter realisationsprincippet. Se KGL § 33, stk. 2.

Det er en betingelse, at kontrakten

• er indgået som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og
• beskatning efter lagerprincippet vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Praksis er særdeles restriktiv, og der er kun givet tilladelse i ganske få tilfælde. Se SKM2010.449.ØLR, SKM2002.462.TSS og SKM2002.439.TSS.

Det er virksomheden, der skal godtgøre, at betingelserne for dispensation er opfyldt. Dispensation vil normalt forudsætte, at ansøgningen indgives senest, når kontrakten indgås.

Hvis Skattestyrelsen giver helt eller delvist afslag på en anmodning om dispensation, kan afgørelsen påklages til LSR.

Led i virksomhedens primære drift

Kontrakten skal være indgået som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden. Fx valutaterminskontrakter og kontrakter om virksomhedens råvarer eller produkter.

Højesteret fandt i en sag, at renteswaps vedrørende virksomhedens gæld ikke kunne sidestilles med sikring af "leverancer til eller fra virksomheden. Se SKM2012.266.HR. Tilsvarende antages at gælde kontrakter vedrørende obligationer eller aktier som underliggende aktiver.

Væsentlig økonomisk ulempe

Skattestyrelsen giver kun dispensation, hvis beskatning efter lagerprincippet er til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Dispensation forudsætter at

• omkostningerne ved at frigøre likviditet til betaling af skatten er betydelige, fx omkostninger ved at realisere gevinst på kontrakten og eventuelt indgå en ny kontrakt.
• kontrakten er med lang løbetid.

Ved lang løbetid vil lagerprincippet betyde en væsentlig fremrykning af beskatningen i tilfælde af gevinst. Betingelsen er ikke opfyldt, hvis gevinst på kontrakten realiseres inden det tidspunkt, hvor skatten af den lagerbeskattede gevinst forfalder.

Betingelsen er heller ikke opfyldt, hvis virksomheden tegner modgående kontrakter, der neutraliserer den fremtidige risiko på den oprindelige kontrakt. Det skyldes, at lagerprincippet, når der er indgået modgående kontrakter, ikke medfører en likviditetsmæssig belastning, da gevinst på den ene kontrakt modsvares af tab på den modgående kontrakt.

Der skal skelnes mellem ulempe, som opstår

• ved anvendelse af lagerprincippet
• fordi den skattepligtige ikke har været opmærksom på reglerne på et specifikt område.

Se SKM2002.439.TSS.

Bemærk

Praksis efter den nu ophævede KGL § 8 E, stk. 2, er fortsat relevant. Se TfS 1994, 286 TSS (kommentar til TfS 1994, 285 LR). Dog er valutasikringskontrakter indgået som led i sædvanlige aftaler om vareleverancer mv. i fremmed valuta nu direkte omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 7.

Af kommentaren fremgår, at man kan forvente dispensation, hvis følgende er opfyldt:

1. Kontrakterne skal være begrundet i den primære drift.
2. Der skal være tale om en valutakontrakt, der modsvarer køb eller salg af varer eller tjenesteydelser, der importeres eller eksporteres.
3. Ved kurssikring skal kontrakten angå varer, der ikke er leveret/faktureret ved indkomstårets udløb. Ved kurssikring af købsprisen for importerede varer skal kontrakten angå varer, der ikke er leveret/faktureret ved indkomstårets udløb. (Kurstab på fordringer eller gæld opstået ved allerede faktureret/leveret eksport eller import kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet pr. ultimo).
4. Der må ikke indgås modgående kontrakter.
5. Fastholdelse af lagerprincippet skal være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.
6. Der må ikke konkret være mulighed for, at en dispensation åbner op til skattearbitrage.

Ad 3

Begrundelsen er, at kurstab på fordringer eller gæld opstået ved allerede faktureret/leveret eksport eller import kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet pr. ultimo. En eventuel modsvarende gevinst på en valutakontrakt - også opgjort ultimo efter lagerprincippet - neutraliseres af tabsfradraget på den enkelte fordring eller gæld. Der er derfor ikke begrundelse for dispensation fra lagerprincippet i disse situationer.

Oversigt over lovændringer

KGL § 33 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se afsnit C.B.1.1om kursgevinstlovens historik.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Lov nr. og dato		Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
724 af 25. juni 2010		§ 33, stk. 1, 3. pkt. ophævet fordi bestemmelsen var overflødig.	§ 1, nr. 33
428 af 6. juni 2005		Bemyndigelsen til at give dispensation ændret fra skatteministeren til SKAT. Ændring som følge af kommunalreformen.	§ 42, nr. 28

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2012.266.HR	Betingelserne for dispensation fra lagerprincippet efter KGL § 33, stk. 2, ikke opfyldt. Sagsøger havde indgået renteswaps til sikring af renter på lån optaget af sagsøgerens datterselskaber i forbindelse med datterselskabernes køb af ejendomme med henblik på udlejning. Retten fastslog, at adgangen til dispensation kun fandt anvendelse i få ganske særlige tilfælde, og at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at betingelserne for dispensation var opfyldt. Hverken efter ordlyden af KGL § 33, stk. 2, eller bestemmelsens forarbejder kunne de indgåede renteswaps sidestilles med sikring af "leverancer til eller fra virksomheden". Der var ikke var tale om finansielle kontrakter, der modsvarede køb eller salg af tjenesteydelser eller varer til indgåelse i koncernens produktion eller videre omsætning. Det var endvidere ikke godtgjort, at en skattebetaling efter lagerprincippet ville være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.
Landsretsdomme
SKM2018.244.ØLR	Skatteyderen havde erhvervet en aktieoption fra ejeren af 49 % af aktierne i et aktieselskab. Samtidig med at ejeren af aktierne solgte sine aktier til tredjemand (ejeren af de resterende 51 % af aktierne), udnyttede skatteyderen optionen, og også disse aktier blev erhvervet af den samme tredjemand. Efter en samlet vurdering af de indgående aftaler fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at skatteyderen skulle erhverve de aktier, der var omfattet af aktieoptionen, med henblik på reelt at udøve en ejers rådighed over aktierne. Efter de foreliggende oplysninger måtte udnyttelsen af aktieoptionen derimod anses for sket under sådanne omstændigheder, at skatteyderens betaling for aktierne og modtagelsen af salgsprisen reelt skete ved differenceafregning i forbindelse med én samlet transaktion. Dette indebar, at aftalen rent faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering, hvorfor betingelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, ikke var opfyldt. Der var derfor ikke grundlag for at undtage optionen fra beskatning efter kursgevinstlovens § 29, og beskatningen skulle derfor ske efter reglerne om finansielle kontrakter i kursgevinstlovens kapitel 6. Eftersom skatteyderen ikke havde selvangivet gevinsten på optionen (lagerbeskatning) havde SKAT været berettiget til at fastsætte gevinsten skønsmæssigt. Skatteyderen påberåbte sig bl.a. TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10, men landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at det af SKATs skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.	Tidligere SKM2017.256.BR
Landsskatteretskendelse
SKM2019.240.LSR	Landsskatteretten fastslog, at en andelsboligforening, der var skattepligtig med erhvervsmæssig udlejning af andele, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 6, skulle lagerbeskattes fra skattepligtens indtræden af reguleringer i markedsværdien på en indgået renteswap. Landsskatteretten fastslog endvidere, at der ikke var hjemmel til fradrag for tab fra indgåelse af swapaftalen og til det tidspunkt, hvor foreningen fik erhvervsmæssig indtægt til beskatning.
SKM2017.373.LSR	Landsskatteretten fastslog, at SFL § 26, stk. 7, ikke omfattede situationer, hvor lagerprincippet med urette ikke var anvendt ved opgørelse af gevinst og tab på lagerbeskattede værdipapirer og finansielle kontrakter. Genoptagelse af skatteansættelsen kunne derfor ikke ske ved anvendelse af denne bestemmelse.	SFL § 26, stk. 7, er efterfølgende ændret ved § 6 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, jf. ovenfor.
SKM2017.372.LSR	Landsskatteretten fastslog, at SFL § 26, stk. 7, ikke omfattede situationer, hvor lagerprincippet med urette ikke var anvendt ved opgørelse af gevinst og tab på lagerbeskattede værdipapirer og finansielle kontrakter. Genoptagelse af skatteansættelsen kunne derfor ikke ske ved anvendelse af denne bestemmelse.	SFL § 26, stk. 7, er efterfølgende ændret ved § 6 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, jf. ovenfor.
SKM2016.562.LSR	Landsskatteretten fastslog, at SFL § 26, stk. 7, ikke omfattede situationer, hvor lagerprincippet med urette ikke var anvendt ved opgørelse af gevinst og tab på renteswaps. Genoptagelse af skatteansættelsen kunne derfor ikke ske ved anvendelse af denne bestemmelse.	SFL § 26, stk. 7, er efterfølgende ændret ved § 6 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, jf. ovenfor.
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2019.239.SR	Spørgeren påtænkte at udstede en række udbyttegivende obligationer, der ville give investorerne ret til en andel af overskuddet i spørgerens virksomhed. Ifølge finansieringsaftalen skulle lånets hovedstol reguleres på baggrund af låntagers økonomiske resultater. Afkastet skulle opgøres månedligt, hvorefter det skulle tilskrives eller fratrækkes hovedstolen. Afkastet kan således blive negativt og i sidste ende gå helt tabt. Låntager ville have mulighed for at opsige lånet til enhver tid, medens långiver først ville få ret til at opsige lånet efter 12 måneder med et opsigelsesvarsel på 35 arbejdsdage.  Skatterådet fastslog dels, at investeringen måtte anses for at udgøre en pengefordring, omfattet af KGL § 1, dels at afkastet ikke opfyldte rentedefinitionen, idet renten ikke ville blive fastsat forud for den periode, som den vedrører, hvorfor afkastet skulle behandles efter reglerne i kursgevinstloven, og dels at der vil være tale om en struktureret fordring, omfattet af KGL § 29, stk. 3. Skatterådet fastslog derfor, at såvel fysiske personer som selskaber skulle medregne gevinst eller tab efter lagerprincippet, jf. KGL § 33, stk. 1.
SKM2018.639.SR	Skatterådet fastslog, at primoværdien 2017 for de omhandlede værdipapirer kunne fastsættes som den skattemæssige anskaffelsessum tillagt de gevinster, som SKAT havde forhøjet skatteansættelserne for tidligere år med og tillagt gevinst og tab, selvangivet i 2014-1016, jf. lov nr. 683 af 8. juni 2017. Skatterådet fastslog, at der kun kunne medregnes de værdipapirer, som skatteyderen var i besiddelse af primo 2017.
SKM2018.17.SR	Skatterådet fastslog, at tab på en renteswapaftale, der var opstået i indkomstårene 2008 og 2009 og som ikke tidligere var fratrukket, kunne fradrages ved skatteansættelsen for indkomståret 2017, jf. lov nr. 683 af 8. juni 2017.
SKM2016.441.SR	Skatterådet bekræftede, at det ikke ville have nogen skattemæssig effekt, at eksisterende renteswaps blev omlagt fra euro til danske kroner, selv om omlægningen måtte anses for en ændring af et så væsentligt vilkår i swapaftalerne, at disse måtte anses for realiseret og nye kontrakter indgået. De underliggende realkreditlån, der vedrørte skatteyderens virksomhed, blev ligeledes omlagt fra euro til danske kroner, og renteswapsene blev derfor fortsat anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
TfS 1994, 285 LR	Tilladelse til dispensation fra lagerprincippet vedrørende valutaterminskontrakter indgået til sikring af allerede indgåede varesalgskontrakter samt forventede salgsindtægter i fremmed valuta til opfyldelse af selskabets salgsbudget. Det forventede salg ville stort set blive realiseret og kontrakterne blev kun indgået i et omfang, der modsvarede handelsmellemværende i den løbende drift.	Valutasikrings-kontrakter indgået som led i sædvanlige aftaler om vareleverancer m.v. i fremmedvaluta er nu direkte omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 7.
Andet
SKM2002.462.TSS	Tilladelse til dispensation fra lagerprincippet. Kontrakterne var knyttet til virksomhedens primære drift, og afdækkede virksomhedens kommercielle risiko på et marked med store sæson- og vejrafhængige prisudsving. Kontrakternes samlede omfang betød desuden, at afregning af skat efter lagerprincippet var en væsentlig ulempe for virksomheden.
SKM2002.439.TSS	Afslag på dispensation fra lagerprincippet. Ansøgeren havde ikke som foreskrevet anvendt lagerprincippet allerede fra kontrakternes anskaffelse i henholdsvis 1995 og 1996. Der blev ikke givet dispensation, da en korrekt anvendelse af lagerprincippet ikke fandtes at være til væsentlig økonomisk ulempe for ansøgeren. Kontrakterne havde givet tab i de to indkomstår, og ansøgerens økonomiske ulempe skyldtes udelukkende, at de to indkomstår ikke kunne genoptages.