| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2017.709.HR | Højesteret fandt, at indbringelsen af sagen for domstolene efter omstændighederne måtte anses for rettidig. Højesteret lagde vægt på, at parterne havde haft grund til at antage, at indbringelsesfristen løb fra den 24. marts 2015, idet den korrigerede afgørelse på forsiden angav, at den var udstedt den 24. marts 2015, og at den erstattede afgørelsen af 18. marts 2015, og idet den korrigerede afgørelse blev udstedt kun seks dage efter den oprindelige afgørelse. Det forhold, at der ikke var foretaget en korrektion, som havde betydning for det materielle indhold, kunne under de omstændigheder ikke føre til, at fristen skulle regnes fra datoen for den oprindelige afgørelse. | Stadfæster SKM2017.292.ØLR, hvor Landsretten stadfæstede byrettens dom i SKM2016.515.BR. Landsretten bemærkede, at fristen skulle regnes fra den korrigerede afgørelse. Flertallet henviste til at det fremgik af den korrigerede afgørelse, at "afgørelsen erstatter afgørelse af 18. marts 2015", ligesom der i følgebrevet til skatteyderen og dennes repræsentant tillige var anført, at afgørelsen "afløser afgørelsen af 18. marts 2015". Søgsmålsfristen var derfor overholdt ved Skatteministeriets indbringelse af sagen inden udløbet af indbringelsesfristen på 3 måneder regnet fra Landsskatterettens korrigerede afgørelse. |
| SKM2009.713.HR | Anket rettidigt, men afvisning inden domsforhandling pga. manglende afgivelse af behørigt udformet ekstrakt | |
| SKM2006.496.HR | Afvisning. Stævning indkom til rettens kontor 12 minutter efter sædvanlig kontortids ophør den dag, hvor 3-måneders fristen udløb. | |
| Landsretsdomme |
| ►SKM2021.402.VLR◄ | ►Landsretten fandt, at skatteansættelsen for 2007 allerede var blevet prøvet ved domstolene, herunder ved Vestre Landsrets dom af 24. oktober 2013. Spørgsmålet om lånet på 180.000 EUR indgik i domstolenes prøvelse. Som følge heraf var der truffet en materiel retskraftig afgørelse vedrørende skatteansættelsen, og der var følgelig ikke hjemmel til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skatteyderen havde fremlagt et gældsbrev vedrørende det omhandlede lån som et nyt bevis i sagen. Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.◄ | ►Stadfæstelse af SKM2019.111.BR◄ |
| SKM2016.442.ØLR | I sagen offentliggjort i SKM2016.372.ØLR anmodede skatteyderen om oprejsningsbevilling. Skatteyderen gjorde navnlig gældende, at der var tale om en meget kort fristoverskridelse, der skyldtes en simpel ekspeditionsfejl. Landsretten imødekom ikke ansøgningen om anketilladelse og lagde afgørende vægt på, at ansøgningen var fremkommet næsten 2 måneder efter, at skatteyderen blev bekendt med, at landsretten havde afvist anke. | |
| SKM2016.372.ØLR | En byret havde afsagt en dom den 1. oktober 2015. Skatteyderen ankede byretsdommen ved ankestævning af 29. oktober 2015, der blev modtaget af landsrettens server den 29. oktober 2015 kl. 15.00.33 dansk tid. Landsretten afviste af egen drift anken, idet stævningen var modtaget efter ankefristen. | Se SKM2016.442.ØLR, hvor der i denne sag blev søgt om oprejsningsbevilling. |
| SKM2011.260.ØLR | Skatteministeriet frafaldt den nedlagte påstand om afvisning i en sag, hvor søgsmålsfristen var overskredet med én enkelt dag. Landsretten fandt herefter ikke grundlag for at afvise sagen og hjemviste den til byretten til behandling i realiteten. | |
| SKM2007.246.ØLR | Afvisning. Fristen udløb i weekenden, så stævningen skal være fremme inden kontortids ophør fredag før weekenden | Se også SKM2002.305.VLR. |
| SKM2007.33.VLR | Afvisning. Det afgørende tidspunkt er landsrettens modtagelse af stævning, ikke datering af stævningen. | |
| SKM2003.480.ØLR | Afvisning. Landsretten fastslog, at der var klar formodning for, at Landsskatterettens kendelse var fremsendt til sagsøger straks efter afsigelsen. | |
| SKM2002.225.ØLR | Afvisning. Skatteyders repræsentant havde modtaget Landsskatterettens afgørelse, og fristen måtte regnes fra det tidspunkt. | |
| SKM2001.102.VLR | Afvisning under sagens forberedelse. Ny sag skal anlægges inden den oprindelige frist for sagsanlæg udløber. | |
| Byretsdomme |
| SKM2019.651.BR | Retten fandt det - på baggrund af en logfil og udskrift fra Folketingets Ombudsmands sagsbehandlingssystem - godtgjort, at en e-mail fra Folketingets Ombudsmand var kommet frem til skatteyderen den 26. oktober 2018. Ifølge retten kunne det ikke føre til andet resultat, at skatteyderen havde fremlagt en korrespondance med forskellige medarbejdere fra Microsoft, hvoraf det fremgik, at e-mailen ikke var modtaget. Søgsmålsfristen udløb derfor den 26. november 2018, jf. SFL § 48, stk. 4. Da skatteyderen anlagde sagen efter udløbet af denne frist, blev sagen afvist. | |
| SKM2019.539.BR | Da spørgsmålet om, hvorvidt søgsmålsfristen i SFL § 48, stk. 3, 1. pkt., var overskredet, var udskilt til særskilt behandling, omhandlede sagen alene spørgsmålet om, hvorvidt sagen skulle afvises som følge af fristoverskridelse. Sagsøgerens advokat havde fremsendt stævning pr. mail den 19. september 2018, dagen før fristens udløb den 20. september 2018, men først uploadet stævningen på minretssag.dk den 21. september 2018, dagen efter fristens udløb. Ved rettens kendelse af 5. november 2018 blev stævningen indleveret på mail afvist under henvisning til reglerne om ibrugtagen af sagsportalen. Kendelsen var ikke blevet påkæret til landsretten. Retten udtalte, at såfremt en stævning indleveret på mail skal anses for modtaget den dag, den indleveres på mail, skal sagsøger været fritaget for at anvende sagsportalen, jf. RPL § 148 a, stk. 4. Da sagsøgeren var repræsenteret af advokat, var der ikke hjemmel til at fritage denne fra anvendelse af sagsportalen. Retten bemærkede herefter, at der ikke for domstolene er hjemmel til at vurdere, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en undskyldelig afvigelse fra den absolutte frist i SFL § 48, stk. 3. Da sagen således først var anlagt efter søgsmålsfristens udløb, afviste retten sagen. | |
| SKM2019.516.BR | Skatteyderen havde påklaget Landsskatterettens afgørelse vedrørende indkomstårene 2011-2013 til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden meddelte i et brev af 17. juli 2018, at han afsluttede sin behandling af sagen. Da skatteyderen først havde indbragt sagen for domstolene den 9. november 2018, afviste retten sagen vedrørende disse indkomstår, da søgsmålsfristen efter SFL § 48, stk. 4, var udløbet. Det suspenderede ikke søgsmålsfristen, at skatteyderen havde indgivet en genoptagelsesanmodning til Folketingets Ombudsmand. | |
| SKM2019.111.BR | Sagen angik prøvelse af Landsskatterettens afgørelse om ikke at genoptage en sag, der blev afgjort ved kendelse i 2012. Sagsøgeren anlagde oprindelig sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse rettidigt. Sagen blev dog senere afvist som følge af, at sagsøgeren to gange ikke betalte berammelsesafgift. Sagsøgeren genanlagde sagen 20 dage efter rettens beslutning om afvisning af den oprindelige sag, hvilket var mere end 8 måneder efter udløb af indbringelsesfristen i SFL § 48, stk. 3. Retten fandt, at Skatteministeriet ikke havde været i berettiget tvivl om, at sagsøgeren ikke havde opgivet at forfølge sit krav, hvorefter det oprindelige sagsanlæg havde bevaret sin fristafbrydende virkning. Sagen blev derfor ikke afvist som for sent anlagt. Skatteministeriet blev imidlertid frifundet for sagsøgerens påstand om genoptagelse af Landsskatterettens kendelse fra 2012. Kendelsen, der angik ansættelse af indkomstskat for 2007, var blevet stadfæstet af Vestre Landsret ved ankedom fra 2013. Retten fandt på den baggrund, at skattemyndighederne var afskåret fra administrativt at genoptage skatteansættelsen. | ►Stadfæstet ved SKM2021.402.VLR◄ |
| SKM2019.59.BR | Uanset at sagen blev anlagt efter fristen i SFL § 48, stk. 3, var sagen anlagt rettidigt, fordi der havde været tekniske problemer med retssagsportalen. | |
| SKM2016.501.BR | Retten afviste sagen, idet stævningen var modtaget hos retten 5 måneder efter afsigelsen af Landsskatterettens afgørelse. Søgsmålet var derfor ikke iværksat rettidigt inden for fristen i SFL § 48, stk. 3. | |
| SKM2016.420.BR | Ved afgørelse af 13. november 2014 var sagsøgeren blevet nægtet fradrag for nogle afholdte rejseomkostninger. Sagsøgeren indleverede stævning til retten den 6. august 2015. Retten afviste sagen med henvisning til SFL § 48, stk. 3. | |
| SKM2016.124.BR | En sagsøger havde ved stævning af 20. august 2015 indbragt Motorankenævnet afgørelse af 20. maj 2015 for byretten. Stævningen blev fremsendt til retten ved e-mail af 20. august 2015, kl. 21.34, og således efter kontortids ophør den pågældende dag. Sagen blev som følge heraf afvist | |
| SKM2015.574.BR | Retten modtog original stævning den 3. september 2014. Sagsøgeren havde dagen før sendt en e-mail med kopi af stævningen, denne e-mail var først sendt efter rettens kontortids ophør. Da den landsskatterets afgørelse, der ønskedes indbragt var blevet afsagt d. 2. juni 2014, modtog retten stævningen mere end 3 måneder efter, at afgørelsen var truffet. Indbringelsesfristen i SFL § 48, stk. 3, 1. pkt. var således overskredet. Retten afviste derfor sagen. | |
| SKM2015.497.BR | Retten fandt, at sagsøgeren havde indbragt sagen for sent, da en tidligere anlagte sag var endelig afsluttet ved rettens afvisning, og da stævning i den foreliggende sag var indleveret mere end tre måneder efter Skatteankestyrelsens afgørelse af 2. juni 2014. Retten afviste derfor sagen som for sent indbragt, jf. SFL § 48, stk. 3. | |
| SKM2015.236.BR | Den skattepligtige indbragte en kendelse afsagt af Skatteankestyrelsen for retten. Retten havde først modtaget stævningen efter udløbet af søgsmålsfristen i SFL § 48, stk. 3. Da der var vejledt om søgsmålsfristen, og da denne måtte anses for en absolut fristregel, blev sagen afvist. | |
| SKM2015.219.BR | Sagsøgerne havde ved stævning dateret den 22. april 2014 indbragt deres respektive afgørelser fra Landsskatteretten, der alle var afsagt den 20. januar 2014. Søgsmålsfristen i medfør af SFL § 48, stk. 3, udløb den 16. april 2014 (pga. efterfølgende helligdage), og fristen udløb under alle omstændigheder senest den 20. april 2014. Da retten først modtog stævningen den 23. april 2014, og således efter udløbet af søgsmålsfristen, besluttede retten at afvise sagen. Retten fandt ikke, at det af sagsøgerne anførte vedrørende baggrunden for fristoverskridelsen - at der var indgået en del tid til indhentelse af supplerende oplysninger - kunne føre til et andet resultat. | |
| SKM2015.202.BR | Skatteankenævnet havde ved afgørelse af 12. marts 2014 stadfæstet SKATs ekstraordinære genoptagelse og ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2006 og 2007. Skatteankenævnets afgørelse blev sendt til sagsøgeren den 17. marts 2014. Sagsøgeren indbragte sagen for domstolene ved stævning dateret den 16. juni 2014. Retten udtalte, at ifølge SFL § 48, stk. 3, kan Skatteankenævnets afgørelse ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Det var derfor uden betydning, at afgørelsen først blev sendt til sagsøgeren ved brev af 17. marts 2014. Herefter afviste retten sagen. | |
| SKM2014.523.BR | Landsskatteretten afsagde kendelse den 16. oktober 2013. Den 16. januar 2014 - samme dag som søgsmålsfristen udløb - sendte skatteyderen en e-mail til retten, der indeholdt en kopi af stævningen. Den originale stævning blev imidlertid først sendt med almindelig post den 21. januar 2014, og retten modtog først stævningen den 22. januar 2014. Retten lagde til grund, at søgsmålsfristen i SFL § 48, stk. 3, var overskredet, da den originale stævning ikke blev ekspederet, så den kunne forventes modtaget i retten den første hverdag efter fristens udløb. Sagen blev derfor afvist. | |
| SKM2013.820.BR | En kendelse blev sendt til en klager samt dennes repræsentant vedlagt en følgeskrivelse, der indeholdt klagevejledning. Søgsmålsfristen udløb den 12. marts 2013, og da stævningen først blev modtaget i retten den 21. marts 2013, blev sagen afvist. Retten lagde til grund, at sagsøgeren og dennes repræsentant havde modtaget Landsskatterettens kendelse samt følgeskrivelsen med klagevejledning. Den omstændighed, at fristoverskridelsen ifølge sagsøgeren skyldtes en ekspeditionsfejl, kunne ikke føre til andet resultat. | |
| SKM2012.36.BR | Sagen blev afvist, da Landsskatterettens kendelse ikke var indbragt rettidigt for retten. | |
| SKM2010.478.BR | Afvisning. Landsskatterettens kendelse af 11. februar 2009 blev indbragt for retten den 3. november 2009. Fristen i SFL § 48, stk. 3, var således overskredet. Landsskatteretten havde givet tydelig vejledning om sagsanlæg, og fristen kunne ikke anses for afbrudt med en e-mail af 10. maj 2009 sendt til Landsskatteretten. | |
| SKM2010.307.BR | Afvisning. Efter rettens modtagelsesstempling og det oplyste om posthåndtering i byretten lagde retten til grund, at stævningen var modtaget to dage efter udløb af fristen i SFL § 48, stk. 3. | |
| SKM2010.75.BR | Afvisning. Stævning blev indleveret efter udløb af en fristforlængelse, som Skatteministeriet havde bevilget. | Skatteministeriet giver ikke længere fristforlængelse, hvis en anmodning fremsættes inden fristens udløb, jf. SKM2008.988.DEP. |
| Andet |
| SKM2008.988.DEP | Der gives ikke fristforlængelse ved anmodning inden fristens udløb. | Se også TfS 1994, 645 DEP. |
| SKM2002.104.DEP | Genanlæggelse af sag inden 14 dage efter kendelse om afvisning accepteres. | |