Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om udlodning af fast ejendom og KGL § 22, stk. 4.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen
  • Regel
  • Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Se afsnit C.E.14 om definition af udlodning.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af DBSL § 3. Den længstlevende ægtefælle og afdøde må ikke være separeret ved dødsfaldet.

Reglen omfatter også en samlever. Se afsnit C.E.14 om definition af en samlever i dødsboskattelovens forstand.

Se afsnit C.E.3.5.1 om reglerne, når afdøde og den længstlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.

Regel

Den længstlevende ægtefælle og en samlever er omfattet af skattefrihed efter KGL § 22, stk. 4, af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån, når indfrielsen sker i forbindelse med udlodning af ejendommen fra dødsboet. Se DBSL § 43, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.B.1.4.3.6 om kursgevinst ved indfrielse af kontantlån og reglerne i KGL § 22, stk. 4.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

Hvis dødsfaldet er sket ...

Så ...

før 1. juli 2008

er en samlever ikke omfattet af reglen, da samlevere først er blevet sidestillet med den længstlevende ægtefælle på visse områder i skattemæssig forstand ved lov nr. 521 af 17. juni 2008.