Indhold
Dette afsnit beskriver beregning af dødsboskat, når afdøde har både særeje og delingsformue, der skiftes hver for sig.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Når de to dødsboer slutter med hver sin skæringsdag i boopgørelsen
- Fordeling af overskydende skat eller restskat mellem de to dødsboer
- Eksempler.
Se afsnit C.E.14 om definition af bobeskatningsperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboerne ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5.2 om, hvornår er et dødsbo skattefritaget, når afdøde har efterladt sig både særbo og fællesbo.
Regel
Skatteberegningen sker under ét for begge dødsboer. Dødsboskat og eventuel aktieskat beregnes af summen af de to dødsboers henholdsvis skattepligtige indkomster og aktieindkomster.
Det gælder også for tilbagebetaling af skat, når dødsboerne tilsammen har
- negativ skattepligtig indkomst, der ikke fuldt ud kan modregnes i positiv aktieindkomst eller
- negativ aktieskat, der ikke fuldt ud kan modregnes i skat af skattepligtig indkomst.
Se afsnit
- C.E.3.3.5.1 om beregning af skat for bobeskatningsperioden
- C.E.3.3.5.3 om beregning af negativ skat (carry back) ved underskud.
Når de to dødsboer slutter med hver sin skæringsdag i boopgørelsen
Selv om dødsboerne slutter med hver sin skæringsdag i boopgørelsen, skal skatteberegning og opgørelse af, om dødsboerne tilsammen skal betale dødsboskat eller have tilbagebetalt skat ske under ét.
Det betyder, at det først afsluttede dødsbo ikke kan få skatteberegning, før begge dødsboer har valgt skæringsdag og har indsendt oplysningsskemaer.
Fordeling af overskydende skat eller restskat mellem de to dødsboer
Når dødsboskat og eventuel aktieskat er beregnet, og Skattestyrelsen gør op, om dødsboerne tilsammen skal
- betale restskat
- have overskydende skat udbetalt
skal beløbet fordeles mellem de to dødsboer.
Se afsnit
- C.E.3.3.5.2 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden
- C.E.3.3.5.4 om dødsboet skal betale restskat, eller Skattestyrelsen udbetaler overskydende skat for bobeskatningsperioden.
Fordelingen sker efter forholdet mellem hvert af de to dødsboers sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst.
Når summen bliver negativ for det ene dødsbo, skal det andet dødsbo alene
- have den overskydende udbetalt eller
- betale restskatten.
Når restskat eller overskydende skat er fordelt mellem de to dødsboer, og et eller begge dødsboer indeholder
- beskattet opsparet overskud efter VSL afsnit I
- beskattet konjunkturudligningshenlæggelse efter VSL afsnit II
- udbytter, hvori er indeholdt dansk udbytteskat
- aconotoskat efter AL § 40 C, stk. 8-10
godskrives alene det dødsbo for de tilhørende skatter, hvori indkomsten indgår.
Se DBSL § 30 a, stk. 8.
Bemærk
Når tilbagebetaling skyldes negativ skat (carry back) som følge af underskud i skattepligtig indkomst eller negativ aktieskat, sker fordelingen af udbetalingen mellem de to dødsboer således:
- Fordelingen sker efter forholdet mellem hvert af de to dødsboers sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst.
- Når summen bliver positiv for det ene dødsbo, udbetaler Skattestyrelsen beløbet til det andet dødsbo alene.
Se DBSL § 31, stk. 4.
Eksempler
Eksempel 1
Eksemplet viser skatteberegning og fordeling af restskat for bobeskatningsperioden, når afdøde har både særeje og delingsformue, og begge dødsboer har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfaldet er sket i ►2022◄.
- Fællesboets skattepligtige indkomst udgør 500.000 kr. og aktieindkomsten udgør 40.000 kr.
- Særboets skattepligtige indkomst udgør 40.000 kr. og aktieindkomsten udgør 10.000 kr.
- Summen af fællesboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 540.000 kr.
- Summen af særboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 50.000 kr.
- Restskatten for bobeskatningsperioden er opgjort til 75.000 kr. for begge dødsboer tilsammen.
| Fordeling af restskat mellem fællesbo og særbo | Beløb |
| Fællesboets andel af restskatten udgør: 75.000 x 540.000 / 590.000 | 68.644 |
| Særboets andel af restskatten udgør: 75.000 x 50.000 / 590.000 | 6.356 |
| Restskat tilsammen | 75.000 |
Eksempel 2
Eksemplet viser fordeling af overskydende skat for bobeskatningsperioden, når afdøde har både særeje og delingsformue, og det ene dødsbo har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst, mens det andet dødsbos sum er negativ.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfaldet er sket i ►2022◄.
- Fællesboets skattepligtige indkomst udgør 50.000 kr. og aktieindkomsten udgør 10.000 kr.
- Særboets skattepligtige indkomst udgør -40.000 kr. og aktieindkomsten udgør 5.000 kr.
- Summen af fællesboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 60.000 kr.
- Summen af særboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør -35.000 kr.
- Overskydende skat for bobeskatningsperioden er opgjort til 15.000 kr. for begge dødsboer tilsammen.
Da særboets sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst er negativ, udbetaler Skattestyrelsen hele den overskydende skat til fællesboet.
Eksempel 3
Eksemplet viser fordeling af carry back efter DBSL § 31, når afdøde har både særeje og delingsformue, og det ene dødsbo har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst, mens det andet dødsbos sum er negativ.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfaldet er sket i ►2022◄.
- Fællesboets skattepligtige indkomst udgør -50.000 kr. og aktieindkomsten udgør -10.000 kr.
- Særboets skattepligtige indkomst udgør 40.000 kr. og aktieindkomsten udgør -5.000 kr.
- Summen af fællesboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør -60.000 kr.
- Summen af særboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 35.000 kr.
- Overskydende skat for bobeskatningsperioden og carry back er tilsammen opgjort til 15.000 kr. for begge dødsboer under et.
Da særboets sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst er positiv, udbetaler Skattestyrelsen hele den overskydende skat til fællesboet.