Indhold

Afsnittet handler om de fælles regler om omstødelse. 

Afsnittet indeholder:

• Generelle betingelser for omstødelse
• Insolvens
• Fristdagen
• ►Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄

Generelle betingelser for omstødelse

►For at en disposition kan omstødes, skal dispositionen opfylde betingelserne fastsat i de enkelte omstødelsesregler i konkurslovens kap. 8. Konkursens formål er at skaffe fordringshaverne bedst mulig fyldestgørelse. Derfor er omstødelse kun relevant, når omstødelse af en disposition vil medføre, at fordringshaverne opnår bedre fyldestgørelse. På den baggrund kan der opstilles en række generelle betingelser for, at omstødelsesreglerne kan anvendes.◄

Dispositionen skal være til skade for boets fordringshavere

For at der kan ske omstødelse, er det en generel betingelse, at dispositionen skal have været til skade for boets fordringshavere. Derfor er omstødelse udelukket i en række situationer.

Betaling af gæld, der er sikret ved tilstrækkelig og uomstødelig panteret, kan eksempelvis ikke omstødes. Det skyldes, at der ikke vil være sket nogen forrykkelse blandt fordringshaverne. Hvis der skete omstødelse, ville panthaver blot i stedet kunne holde sig til sit pant, der derved ikke kommer de øvrige fordringshavere til gode. 

Omstødelsesreglerne gælder for alle typer krav, uanset deres placering i konkursordenen. Der vil dog ikke kunne ske omstødelse af betalinger m.v. på gæld, hvis boet med sikkerhed vil kunne dække alle krav inden for samme placering i konkursordenen. Dvs. at der f.eks. ikke vil kunne ske omstødelse en disposition, der dækker et privilegeret krav ifølge konkurslovens § 95, hvis der vil være fuld dækning til de øvrige privilegerede krav.

Omstødelse kan ikke ske, hvis beløbet ikke kunne være kommet de øvrige fordringshavere til gode, fordi det var unddraget kreditorforfølgning, og skyldneren ikke havde taget skridt til at stille beløbet til fordringshavernes disposition. 

Betaling af gæld kan i almindelighed ikke omstødes, hvis undladt betaling ville have medført større skade for fordringshaverne.

►Begunstigelsen skal komme fra skyldner

Selvom en disposition medfører, at en fordringshaver bliver begunstiget i større omfang end skyldners øvrige fordringshavere, kan der som udgangspunkt ikke ske omstødelse, hvis begunstigelse kommer fra andre end skyldner selv. Der kan f.eks. være tale om, at en tredjemand vælger at indfri skyldners gæld til en bestemt fordringshaver.

Det kan dog aftales, at en disposition foretaget af tredjemand kan omstødes, som om at det var skyldner, der havde foretaget dispositionen. Se UfR 2006.766 HR.◄

Insolvens

Når insolvens indgår i omstødelsesbestemmelserne, er vurderingen af insolvensen den samme som den insolvensvurdering, der skal foretages, når det skal vurderes, om skyldneren kan erklæres konkurs. Se konkurslovens § 17 og afsnit G.A.3.4.1.3.1.3 Skyldnerens insolvens.

Fristdagen

Efter de objektive bestemmelser om omstødelse i konkurslovens §§ 64-71 er det en betingelse, at dispositionen mv. blev foretaget inden for en vis periode før fristdagen. 

Ved fristdagen forstås det tidligste af disse tidspunkter: 

1. Den dag, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering
2. Dagen for skyldnerens død, hvis dødsboet behandles efter reglerne om insolvente dødsboer, se dødsboskiftelovens §§ 69-72.
3. Dagen for beslutningen om likvidation eller tvangsopløsning af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten inden tre måneder efter denne beslutning modtager begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller af egen drift indleder rekonstruktionsbehandling eller afsiger konkursdekret.

Se konkurslovens § 1, stk. 1, nr. 1-3. 

Reglen i konkurslovens § 1, stk. 1, suppleres med de såkaldte sløjferegler i konkurslovens § 1, stk. 2-4. 

Hvis en begæring om rekonstruktionsbehandling tilbagekaldes eller afslås, regnes dagen for modtagelsen af begæringen for fristdag, hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager ny begæring om rekonstruktionsbehandling eller begæring om konkurs eller gældssanering. Tilsvarende gælder, hvis en rekonstruktionsbehandling ophører og skifteretten inden tre uger efter ophøret modtager begæring om konkurs eller gældssanering. Se konkurslovens § 1, stk. 2. 

Hvis en konkursbegæring tilbagekaldes eller afslås, regnes dagen for modtagelsen af begæringen for fristdag, hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager ny begæring om konkurs eller begæring om rekonstruktionsbehandling eller gældssanering. Se konkurslovens § 1, stk. 3. 

Selv om en begæring om gældssanering ikke fører til kendelse om gældssanering, regnes dagen for modtagelsen af begæringen for fristdag, hvis skifteretten modtager begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling, inden tre uger efter at begæringen blev tilbagekaldt eller gældssanering blev nægtet. Se konkurslovens § 1, stk. 4.

Tidsfrister og deres beregning

Fristdagen tæller ikke med, når det i konkrete tilfælde skal beregnes, om der kan ske omstødelse. Hvis fristdagen fx er den 12. april, og er omstødelsesfristen tre måneder, kan dispositioner, der er foretaget fra og med den 13. januar, omstødes. 

Hvis omstødelse er betinget af, at den pågældende disposition mv. er sket inden for en bestemt tidsfrist, anses betingelsen for opfyldt, hvis tinglysning eller anden sikringsakt, som er nødvendig for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, er foretaget inden for tidsfristen. Fx vil et udlæg, der er foretaget mere end tre måneder før fristdagen, bortfalde, hvis den sikringsakt (fx tinglysning efter tinglysningslovens § 1 eller denunciation efter gældsbrevslovens § 31, stk. 1), der er nødvendig i forhold til andre fordringshavere, først er foretaget senere end tre måneder før fristdagen. Se konkurslovens § 73.

Nærtstående

Nogle bestemmelser udvider omstødelsesfristen, hvis den begunstigede er en nærtstående til skyldneren. 

Nærtstående er: 

1. ægtefæller, slægtninge i op- og nedstigende linje, søskende, de nævnte personers ægtefæller og andre personer, der har stået hinanden særlig nær,
2. et selskab og en person, hvis personen eller dennes nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital,
3. to selskaber, hvis det ene eller dettes nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af det andet selskabs kapital, eller hvis en væsentlig del af begge selskabers kapital direkte eller indirekte ejes af samme person eller selskab eller af indbyrdes nærtstående personer eller selskaber,
4. andre personer, selskaber eller organisationer, som har tilsvarende interessefællesskab som angivet under konkurslovens § 2, stk. 1, nr. 2 eller 3. 

Se konkurslovens § 2, nr. 1-4.

►Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄