Kendetegn C 1 d er gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 17, stk. 2, nr. 4, og lyder således:
"En ordning, hvor der foretages fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender, og hvor betalingerne er genstand for en præferentiel skatteordning i den jurisdiktion, hvor modtageren er skattemæssigt hjemmehørende."
For at opfylde kendetegnet, skal følgende betingelser således være opfyldt:
- Der skal foretages grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender,
- Betalingerne skal være fradragsberettigede for betaleren, og
- Betalingerne skal være genstand for en præferentiel skatteordning i den jurisdiktion, hvor modtageren er skattemæssigt hjemmehørende.
Det bemærkes, at kriteriet om det primære formål ligeledes skal være opfyldt for dette kendetegn. Opfyldelsen af ovennævnte betingelser kan ikke i sig selv være grund til at konkludere, at kriteriet om det primære formål er opfyldt. Se BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 20, stk. 3.
Betingelse 1 og 2 er gennemgået ovenfor i afsnit A.B.1.2.9.4.8.1.
Betingelse 3 vedrører den situation, hvor modtageren af betalingen beskattes af betalingen, men betalingen er omfattet af en præferentiel (begunstigende) skatteordning i modtagerens jurisdiktion.
En præferentiel skatteordning er en ordning, hvor der opnås en skattefordel i forhold til den generelle beskatning i det pågældende land.
En præferentiel skatteordning kan således antage forskellige former. Det kunne f.eks. være en reduceret skattesats eller et reduceret beskatningsgrundlag i særlige sektorer eller regioner eller fordelagtige betingelser i forbindelse med betaling eller tilbagebetaling af skatter. Eksempelvis at udenlandsk indkomst beskattes lempeligere end indenlandsk indkomst.
En præferentiel skatteordning forudsætter ikke nødvendigvis individuel særbehandling, men kan også basere sig på objektive kriterier.
Det er således ikke tilstrækkeligt for at opfylde kendetegnet, at det generelle beskatningsniveau i det pågældende land er lavere end i Danmark.
En præferentiel skatteordning i udlandet kan fx være en patentboks, hvorefter indtægter fra patenter m.v. beskattes lempeligere end øvrige erhvervsindtægter.
Betalingen behøver dog ikke ske fra Danmark til udlandet. Der kan også være tale om betalinger fra udlandet til Danmark, hvor betalingen er omfattet af en præferentiel skatteordning i Danmark. Dette kunne fx være tonnageskatteordningen, andelsbeskatning eller andre regler, der beskatter bestemte typer indkomst lempeligere end almindelig erhvervsindkomst. Beskatning af pensionsafkast efter pensionsafkastbeskatningsloven (PAL) anses ikke som en præferentiel skatteordning.
En præferentiel skatteordning behøver heller ikke relatere direkte til den konkrete indtægt. Det kan fx være, at modtageren af betalingen er omfattet af et regelsæt, der giver adgang til særlige fradrag, som andre skatteydere ikke har adgang til.
Kriteriet om det primære formål skal dog stadigvæk være opfyldt.
Hvis et udenlandsk koncernselskab har adgang til lokale, skattemæssige incitamentsordninger som fx R&D credits eller andre skatterabatordninger, så kan dette være udtryk for en præferentiel skatteordning. Som udgangspunkt vil kriteriet om det primære formål dog ikke være opfyldt, hvis koncernselskabet driver reel økonomisk virksomhed, og transaktionerne med selskabet har karakter af almindelige, forretningsmæssige vareleverancer eller levering af tjenesteydelser.
Nogle lande, fx Estland og Letland, pålægger først selskabsskat, når beløb udloddes til aktionærerne. Der opkræves således en virksomhedsskat, men først ved udlodning til aktionærerne. Hvis der er tale om en generel skatteregel, som gælder for alle selskaber i det pågældende land, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tale om en præferentiel skatteordning i de pågældende lande.