Indhold

I dette afsnit introduceres toldtariffen og tarifering.

Afsnittet indeholder: 

• Varekodens opbygning
• Fremgangsmåde for tarifering
• Tariferingsbestemmelser
• Domspraksis
• Tariferingshjælpemidler
• Hvor findes toldtariffen
• Vejledning om tarifering
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Varer, der skal angives til toldmyndigheder, skal for hver varepost indeholde oplysning om varekoden i henhold til Toldtariffen. Der er dog undtagelser fra denne regel. Se afsnit F.A.33 Fortoldning.

Ved angivelse af varer, der ikke er i fri omsætning i EU - (T1 varer), skal samtlige 10 cifre angives. I særlige tilfælde skal yderligere angives en 4-cifret tillægskode, fx for visse landbrugsvarer og ved antidumpingtold.

Ved udførsel skal de første 8 cifre angives. I forbindelse med anmodning om udbetaling af restitution skal der i nogle tilfælde yderligere angives en 4-cifret tillægskode.

Når en indført vares varekode er fundet i Toldtariffen, dvs. når varen er tariferet, kan den tarifmæssige told findes (toldsatsen for varer fra lande uden for EU kaldes tarifmæssig told).

Varekodens opbygning

Opdelingerne i afsnit, kapitler, 4-cifrede varekoder (positioner) og 6-cifrede varekoder (underpositioner) samt de Almindelige tariferingsbestemmelser (ATB) kommer fra Det Harmoniserede Varebeskrivelses- og Varenomenklatursystem - i daglig tale Det Harmoniserede System, forkortet HS. KN er udarbejdet på grundlag af Den Internationale Konvention om Det Harmoniserede Varebeskrivelses- og Varenomenklatursystem (HS). HS er udarbejdet af Verdenstoldorganisationen (WCO) og anvendes i flere end 200 lande som grundlag for landenes toldtarif.  Disse dele af toldtariffen er således identiske med toldnomenklaturerne ikke blot i EU's medlemslande, men i alle lande, der anvender HS som grundlag for deres toldtarif.

Opdelingerne i 8-cifrede og 10-cifrede varekoder (underpositioner) stammer fra henholdsvis KN og TARIC. Disse opdelinger er således ens i alle EU's medlemslande.

Ændringer i nummersætningen på Toldtariffens 8-cifrede niveau sker hvert år den 1. januar, mens der ofte sker ændring af informationerne og dermed nummersætningen i TARIC (10-cifrede niveau).

 

Fremgangsmåde for tarifering

Ved tarifering af varer i Toldtariffen anvendes følgende metode:

1)     Først findes den 4-cifrede varekode (position) ud fra relevante positionstekster, afsnits- og kapitelbestemmelser samt Almindelige Tariferingsbestemmelser.

2)     Herefter gennemgås teksterne til underopdelingerne (underpositioner) - husk at læse evt. underpositionsbestemmelser. Blandt underopdelinger med én indrykningsstreg foran teksten findes den varebeskrivelse, der kan omfatte den vare, der skal tariferes.

3)     Derefter fortsættes på samme måde med de næste underopdelinger med 2 indrykningsstreger foran teksten osv.

Denne fremgangsmåde anvendes, indtil man har fundet frem til den 8- eller 10-cifrede varekode, der skal anvendes for den pågældende vare. Det er således kun underopdelinger på samme niveau - med samme antal indrykningsstreger foran - der kan sammenlignes. En 6-cifret varekode kan således ikke sammenlignes med en 8-cifret varekode.

Eksempel

Tarifering af levende kalkuner med en vægt på 3 kg stk.

Ved opslag i Toldtariffen findes kapitel 01 "Levende dyr"; varekode (position) 0105 "Fjerkræ, dvs. høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, levende". Der er i dette tilfælde ingen afsnits- eller kapitelbestemmelser, der er relevante for tariferingen.

Under denne varekode (position) findes to opdelinger med én indrykningsstreg (underposition): "Af vægt 185 g og derunder" og "I andre tilfælde". Da der er tale om kalkuner med en vægt på 3 kg, kan opdelingen "Af vægt 185 g og derunder" udelukkes, og varen placeres "I andre tilfælde". Der er ligeledes heller ingen underpositionsbestemmelser at tage hensyn til.

Herefter fortsættes videre til opdelinger med to indrykningsstreger, hvoraf der findes to: "Høns af arten Gallus domesticus" og "Andre varer". Da kalkuner ikke er omfattet af den første opdeling, hører de under "Andre varer".

Derefter fortsættes videre til opdelinger med tre indrykningsstreger, hvoraf der findes fire: "Ænder", "Gæs", "Kalkuner" og "Perlehøns". Da det var levende kalkuner af vægt 3 kg, der skulle tariferes (3. opdeling), er den rigtige varekode (underposition): 0105 99 30 00.

                                                                                                                               

0105	Fjerkræ, dvs. høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, levende:
	- Af vægt 185 g og derunder:
0105 11	- - Høns af arten Gallus domesticus: - - - Avls- og formeringshønekyllinger:
0105 11 11 00	- - - - Æglægningsracer	euro sats
0105 11 19 00	- - - - Andre varer	euro sats
	- - - Andre varer
0105 11 91 00	- - - - Æglægningsracer	euro sats
0105 11 99 00	- - - - Andre varer	euro sats
0105 12 00 00	- - Kalkuner	euro sats
0105 13 00 00	- - Ænder	euro sats
0105 14 00 00	- - Gæs	euro sats
0105 15 00 00	- - Perlehøns	euro sats
	- I andre tilfælde:
0105 94 00 00	- - Høns af arten Gallus domesticus	euro sats
0105 99	- - Andre varer:
0105 99 10 00	- - - Ænder	euro sats
0105 99 20 00	- - - Gæs	euro sats
0105 99 30 00	- - - Kalkuner	euro sats
0105 99 50 00	- - - Perlehøns	euro sats

                

Tariferingsbestemmelser

Tariferingen af varer fastlægges efter Almindelige tariferingsbestemmelser - ofte forkortet ATB. Disse er en integreret, juridisk bindende del af KN. Der er i alt seks ATBer.

De fastlægger kort gengivet:

1. tarifering skal ske efter positionstekster og afsnits- og kapitelbestemmelser
2. tarifering af ukomplette og ufærdige varer samt varer i adskilt eller ikke samlet stand
3. tarifering af varer, hvor mere end en 4-cifret position kan komme på tale (herunder tarifering af blandinger eller sammensatte varer og varer i sæt til detailsalg), der skal tariferes efter
   1. den mest specifikke varebeskrivelse (ATB 3a),
   2. efter det karaktergivende (ATB 3b) eller
   3. efter højeste nummer (ATB 3c)
4. tarifering af varer, der ikke kan tariferes efter de første 3 ATBer
5. tarifering af emballage og pakningsgenstande, der medfølger varen
6. tarifering i underpostion.

ATB 1 anvendes i alle tilfælde, og ATB 6 anvendes i stort set alle tilfælde, hvorimod ATB 4 kun yderst sjældent anvendes.

ATB 2-6 kan kun anvendes, hvis ikke andet er bestemt i positionsteksterne eller i de bestemmelser, der hører til afsnittene eller kapitlerne. Dette betyder, at eksempelvis blandinger af krydderier tariferes efter bestemmelse 1 til kapitel 9 og ikke efter ATB 3.

ATB 1 Tarifering skal ske efter positionstekster og afsnits- og kapitelbestemmelser

Ad Positionsteksterne

En lang række varekoder (positioner) omfatter flere varegrupper. I visse tilfælde er disse varegrupper i varebeskrivelsen (den 4-cifrede positionstekst) adskilt af et semikolon. Det forekommer især, når varegrupperne eller de tilladte behandlinger er forskellige.

Eksempel:

"4202 Kufferter, dokumentmapper, skoletasker, beautybokse, etuier og lignende beholdere til briller, kikkerter, fotografiapparater, musikinstrumenter, våben mv.; rejsetasker, isolerede tasker til transport af fødevarer og drikkevarer, toilettasker, rygsække, håndtasker, indkøbstasker, tegnebøger, punge, kortetuier, cigaretetuier, tobakspunge, værktøjsetuier, sportstasker, flaskeholdere, smykkeskrin, pudderdåser, æsker til spisebestik samt lignende beholdere, af læder eller kunstlæder, af plader eller folier af plast, af tekstilmaterialer, af vulkanfiber eller af pap, eller helt eller i overvejende grad beklædt med disse materialer eller med papir:"

Ved anvendelsen af sådanne positionstekster skal semikolon betragtes som en skarp adskillelse af varegrupperne.

De varer der er omfattet af første del af positionsteksten kan bestå af et hvilket som helst materiale, hvorimod de varer, som er omfattet af anden del af positionsteksten skal være fremstillet af de materialer, som er nævnt sidst i positionsteksten, eller være helt eller i overvejende grad beklædt med disse materialer eller med papir (afstivningsdelen kan være af træ, metal osv.).

Ad Afsnits- og kapitelbestemmelser

Disse bestemmelser er integrerede dele af KN og er juridisk bindende. De betegnes derfor ofte som "Legale bestemmelser" for at afgrænse dem fra ikke bindende bestemmelser så som fx "Forklarende Bemærkninger". Bestemmelserne kan forekomme som afgrænsningsbestemmelser eller definitionsbestemmelser.

Afgrænsningsbestemmelser indeholder undtagelser for varer, som ikke hører under det pågældende afsnit eller kapitel. De giver således prioritet til visse afsnit eller kapitler, eller de fastslår tariferingen af varer, som kan omfattes af flere positionstekster.

Definitionsbestemmelserne indeholder en nærmere beskrivelse (definition) af en varekodes vareområde.

Kapitelbestemmelserne stammer dels fra HS (bestemmelser og underpositionsbestemmelser) og dels fra KN (supplerende bestemmelser).

Bestemmelserne vedrører afgrænsningerne eller definitioner på positionsniveau (4-cifrede varekoder), mens underpositionsbestemmelser vedr. afgrænsningerne eller definitioner på underpositionsniveau (6-cifrede varekode).

Supplerende bestemmelser kan vedrøre afgrænsningerne eller definitioner på alle niveauer (4-cifret HS position, 6-cifret HS underposition eller 8-cifret KN underposition). De supplerende bestemmelser medvirker til at sikre ensartet tarifering i alle EU-landene.

Eksempel på afgrænsningsbestemmelse

Bestemmelse 1 til kapitel 92:

"Dette kapitel omfatter ikke:

a)      dele til almindelig anvendelse som defineret i bestemmelse 2 til afsnit XV, af uædle metaller (afsnit XV) og tilsvarende varer af plast (kapitel 39)

b)     mikrofoner, forstærkere, højttalere, hovedtelefoner, afbrydere, stroboskoper og andre instrumenter, apparater eller andet tilbehør henhørende under kapitel 85 eller 90, der skal benyttes i forbindelse med instrumenter henhørende under nærværende kapitel, men som ikke er sammenbygget med eller anbragt i samme kabinet som disse

c)     instrumenter og apparater, der har karakter af legetøj (pos. 9503)

d)     børster til rensning af musikinstrumenter (pos. 9603)

e)     samlerobjekter og antikviteter (pos. 9705 eller 9706)."

Eksempel på definitionsbestemmelse

Bestemmelse 6 til kapitel 49; "Ved "børnebilledbøger" (pos. 4903) forstås bøger for børn, hvori teksten er af underordnet betydning i forhold til billederne."

ATB 2 Tarifering af ukomplette og ufærdige varer samt varer i adskilt eller ikke samlet stand

ATB 2 udvider omfanget af enhver position, der omfatter en bestemt vare, til ikke blot at omfatte færdige varer, men også ukomplette eller ufærdige varer af den pågældende art, forudsat at de, som de foreligger, har den komplette eller færdige vares væsentlige karakteristika. Anvendelse af denne ATB er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, og der kan derfor ikke siges noget generelt om, hvor tæt på færdigvaren en vare skal være, før den kan tariferes som færdigvaren.

ATB 2 bestemmer desuden, at komplette eller færdige varer, der foreligger i adskilt eller ikke samlet stand, tariferes i samme position som de tilsvarende samlede varer. Dette gælder også for ukomplette eller ufærdige varer, forudsat at de betragtes som komplette eller færdige varer.

ATB 3 Tarifering af varer, hvor mere end en position kan komme på tale

Ganske ofte vil ATB 1 og 2 medføre, at mere end en position kan komme på tale. I sådanne tilfælde tariferes varen ud fra ATB 3.

Disse fremgangsmåder skal anvendes i den rækkefølge, hvori de er anført i ATB 3. Prioriteringsrækkefølgen ved tariferingen er således som følger:

1. den mest specificerede varebeskrivelse
2. karaktergivende materiale eller bestanddel
3. positionen med det højeste nummer.

ATB 3a)

Der kan ikke fastlægges nøjagtige regler for, hvornår en position giver en mere specificeret beskrivelse af en vare end en anden position.

Såfremt to eller flere positioner hver for sig kun nævner et af de materialer, der indgår i blandinger og sammensatte varer, eller en af de varer, der indgår i sæt til detailsalg, skal disse positioner betragtes som lige specificerede i relation til disse varer eller sæt, også i tilfælde hvor en af positionerne giver en mere fuldstændig eller nøjagtig beskrivelse end de andre. I sådanne tilfælde afgøres tarifering ved anvendelse af ATB 3b eller 3c.

ATB 3b)

I alle disse tilfælde tariferes varerne, som om de bestod af det materiale eller den bestanddel, der giver varen dens væsentlige karakter.

Den karaktergivende faktor varierer efter varernes art. Den kan fx bestemmes af materialets eller bestanddelens omfang, mængde, vægt eller værdi, eller af den betydning, som et af materialerne har for varens anvendelse.

Tarifering af sæt til detailsalg kan være vanskeligt. Kommissionen har derfor udstedt Retningslinjer herfor, hvortil der henvises.

ATB 3c)

Hvis tariferingen ikke foretages efter ATB 3a) eller 3b), tariferes varerne i den position, som har det højeste nummer blandt de positioner, der i lige grad kan komme i betragtning.

ATB 4 Tarifering af varer, der ikke kan tariferes efter de første 3 ATBer

ATB 4 anvendes yderst sjældent, da det som altovervejende hovedregel er muligt at fastlægge tariferingen ud fra ATB 1-3. Det hænger også sammen med, at der i de fleste positioner findes en opdeling for "andre varer" eller "i andre tilfælde".

ATB 5 Tarifering af emballage og pakningsgenstande, der medfølger varen

Efter ATB 5a) tariferes etuier, æsker og lignende beholdere sammen med varen, når der er tale om beholdere, som er specielt udformet til opbevaring af en bestemt vare eller et sæt, er egnede til længere tids brug, som foreligger sammen med de varer, som de er beregnet til, og er af en type, der normalt sælges sammen med de pågældende varer. Dette gælder dog ikke hvis beholderen er karaktergivende for helheden. Beholdere, der foreligger særskilt, tariferes i deres respektive positioner.

ATB 5b) bestemmer, at emballagematerialer og pakningsgenstande af den art, der er sædvanlig til emballering af de pågældende varer, tariferes sammen med varen. Dette gælder dog ikke for emballagematerialer og pakningsgenstande, der tydeligt er bestemt til genanvendelse, fx visse tromler og beholdere af jern og stål til komprimerede væsker og gasser. Disse tariferes i deres respektive positioner.

ATB 6 Tarifering i underpostion

ATB 6 fastslår, at efter at have fundet den relevante 4-cifrede position for tarifering af varen ved hjælp af ATB 1 eller de øvrige ATB'er, gentages hele øvelsen igen for at finde den korrekte underposition (og igen for at finde den rette KN eller TARIC kode).

Domspraksis

Det afgørende kriterium for tariferingen af varer i KN skal som udgangspunkt findes i varernes objektive kendetegn og egenskaber, sådan som de er beskrevet i positionsteksterne og bestemmelserne til afsnit og kapitler. Dette følger af EU-Domstolens faste praksis, bl.a. i Domstolens dom i sag C-336/11 (Rohm & Haas).

Tarifering af dele og tilbehør giver ofte anledning til problemer, da dele og tilbehør enten kan tariferes som en vare i sig selv eller som dele/tilbehør til en anden vare. Der er flere bestemmelser derom i KN - se eksempelvis bestemmelse 2 til afsnit XV og bestemmelse 2 til afsnit XVI. Fortolkningen af begreberne dele og tilbehør i KN's forstand er ikke nødvendigvis den samme, som den almindelige forståelse af begreberne.

Begreberne dele og tilbehør i kap. 84, 85 og 90 skal ifølge EU-Domstolens faste praksis, bl.a. i Domstolens dom i sag C-152/10 (Unomedical) forstås således, at begrebet "del" forudsætter, at der findes en helhed, som ikke kan fungere uden delen, og at begrebet "tilbehør" forudsætter, at der er tale om en bestanddel, der kan udskiftes, og som gør et apparat egnet til at udføre et bestemt arbejde eller øger dets anvendelsesmuligheder eller videre sætter det i stand til at udføre et særligt arbejde i forbindelse med maskinens eller apparatets hovedfunktion.

Såfremt varen og dens anvendelse hænger uløseligt sammen, og denne sammenhæng kan påvises ud fra varens objektive karakteristika, kan varens tiltænkte anvendelse ifølge Domstolens praksis (se bl.a. C-130/02 Krings) udgøre et objektivt kriterium ved tariferingen. Det vil dog være en konkret vurdering i hver enkelt sag ud fra de relevante positions- og underpositionstekster. Hvis den tiltænkte anvendelse ikke hænger uløseligt sammen med varen, eller at sammenhængen ikke kan påvises ud fra varens objektive karakteristiska, har den tiltænkte anvendelse af varen ingen indflydelse på tariferingen.

Tariferingshjælpemidler

Følgende hjælpemidler kan bruges ved tarifering:

1.    Forklarende Bemærkninger
2.    Tariferingsforordninger
3.    eVITA (elektronisk VIdenbaseret TAriferingssystem)
4.    ECICS-databasen (EU's kemikalieindeks)
5.    BTO-databasen

Ad a) Forklarende Bemærkninger

Verdenstoldorganisationen (WCO) og EU-Kommissionen har hver udgivet en vejledning om tarifering af varer i form af "Forklarende Bemærkninger" til henholdsvis HS-nomenklaturen (forkortes FBHS) og KN (forkortes FBKN). De Forklarende Bemærkninger er ikke juridisk bindende, men er retningsgivende for tariferingen, da de angiver EU's anvendte fortolkninger af de gældende positionstekster og bestemmelser mv. Seneste version af de forklarende bemærkninger til KN findes i EU Official Journal - C 119 af 29. marts 2019.

I Danmark er disse vejledninger samlet i én udgave, der udgives af Toldstyrelsen under titlen "Forklarende Bemærkninger til Toldtariffen" (ofte forkortet FB).

Heri findes nærmere vejledning om, hvilke varer der er omfattet af eller undtaget fra de enkelte afsnit, kapitler og positioner i Toldtariffen. For at lette identifikationen af varer indeholder FB i stort omfang oplysninger om varernes udseende, fremstillingsmåde, anvendelse osv. Der findes desuden også henvisninger til enkelte domme for EU-Domstolen.

Ad b) Tariferingsforordninger

Toldstyrelsen har samlet gældende tariferingsforordninger, tariferingsudtalelser fra Verdenstoldorganisationen (WCO) og Statements fra EU´s toldkodeksudvalg i et elektronisk værk, som kan findes på denne adresse:

data.aspx?oid=9060

Tariferingsudtalelserne fra Verdenstoldorganisation (også betegnet HSC tariferingsudtalelser) og statements fra Toldkodeksudvalget, er retningsgivende for tarifering af varer, men ikke juridisk bindende.

Tariferingsforordninger, der vedtages af EU-Kommissionen, er juridisk bindende for tariferingen af de pågældende varer. En analog anvendelse af en tariferingsforordning for varer, der svarer til dem, der er omhandlet i forordningen, men ikke er identiske dermed, fremmer imidlertid en sammenhængende fortolkning af KN samt ligebehandling af de erhvervsdrivende, jf. EU-domstolen i sag C-130/02 Krings GmbH.

Ad c) eVITA (elektronisk VIdenbaseret TAriferingssystem)

Toldstyrelsen har endvidere udviklet et elektronisk tariferingssystem, eVITA, hvor Toldtariffen og Forklarende Bemærkninger til Toldtariffen indgår som hovedelementer.

Systemet er tilgængeligt på følgende adresse:

data.aspx?oid=2247455&ik_navn=transport

Ad d) ECICS-databasen

Det kan være vanskeligt at finde frem til den korrekte tarifering af kemikalier. Kommissionen har derfor oprettet en særlig database, der giver god hjælp, når man kender varens kemiske benævnelse eller varens CAS-nummer eller CUS-nummer.

Databasen kan findes på denne adresse:

https://ec.europa.eu/taxation_customs/common/databases/ecics/index_en.htm

Ad e) BTO-databasen

Alle udstedte BTO'er bliver lagret i en database hos Kommissionen. Der er offentlig adgang til at søge i databasen via Internettet. Dog er der ikke adgang til at se de fortrolige oplysninger.

Der er adgang til den offentlige version af BTO-databasen på følgende adresse:

https://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/ebti/ebti_home.jsp?Lang=en

Hvor findes toldtariffen?

Lovgrundlaget for tarifering findes som nævnt i KN, som opdateres og ændres hvert år.

En række særlige fællesskabsforanstaltninger kan af praktiske grunde ikke medtages i KN. Det har derfor været nødvendigt at oprette særlige underopdelinger for disse i en Integreret Tarif for EU. Den benævnes i daglig tale TARIC.

TARIC er en sammenskrivning af forskellige toldordninger og er indeholdt i Toldtariffen.

TARIC indeholder underopdelinger i bl.a. følgende foranstaltninger:

• Antidumpingtold
• Importafgifter mv. for landbrugsvarer mv.
• Toldsuspensioner
• Toldkontingenter
• Toldpræferencer

Disse foranstaltninger kan medføre opkrævning af ekstra told eller en lavere toldsats. De nærmere regler derfor er beskrevet i det relevante afsnit.

TARIC kan findes på EU's hjemmeside og i en dansk udgave. Forskellen mellem de to systemer er, at den danske udgave har medtaget nationale varebestemmelser. Se afsnit F.A.31 - Varebestemmelser.

Toldtariffen kan desuden købes i boghandelen, og det er muligt at oprette en abonnementsordning for levering af rettelsesblade. Ændringer til Toldtariffen sker løbende ved udsendelse af rettelsesblade. En ajourført Toldtarif udsendes hvert år pr. 1. januar.

Toldtariffen indeholder de tarifmæssige toldsatser og oplysning om antidumpingtoldsatser mv., men ikke præferencetoldsatser, suspensionstoldsatser og kontingentstoldsatser.

FB kan ligesom Toldtariffen købes i boghandlen. Det er muligt at oprette en abonnementsordning for levering af rettelser til bøgerne. FB findes også i eVITA.

Da satserne i den trykte udgave af Toldtariffen ikke kan forventes at være opdateret på alle tidspunkter, bør man finde de aktuelle satser i den elektroniske udgave af TARIC, der opdateres dagligt. I den elektroniske version kan man også finde antidumpingsatser, præferencesatser, toldsuspensionssatser, mv.

Vejledning om tarifering

Toldstyrelsen kan give vejledning om varers tarifering.

Oplysningerne om tarifering kan være generelle, fx om reglerne for tarifering af tekstilvarer. For korrekt tarifering af en konkret vare kræves en udtømmende beskrivelse af varens art, sammensætning mv.

Vejledning om varers tarifering er ikke bindende for Toldstyrelsen. Virksomheder, der er i tvivl om en konkret vares tarifering, bør indhente en bindende tariferingsoplysning (BTO), se A.A.3.15.1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-336/11 Rohm & Haas	Ved fortolkning af KN er varernes objektive kendetegn og egenskaber afgørende kriterier for tarifering.
C-592/17 Baby Dan	Tarifering af en vare (benævnt "spindler"), der gør det muligt at montere børnesikkerhedsgitre til en væg eller karm. Spørgsmålet om tarifering i sagen handlede om, hvorvidt de omhandlede spindlere skulle tariferes som en del af børnesikkerhedsgitteret (i samme position som gitrene henhører under) eller i position 7318 (Skruer, bolte m.fl.), som en "del til almindelig anvendelse", jf. bestemmelse 2 til afsnit XV i KN. Af dommen fremgår, at ifølge domstolens praksis fremgår det af de almindelige bestemmelser til fortolkning af KN, at tariferingen af varer skal ske i henhold til positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser, idet overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler alene tjener til orientering. Dommen fastslår, at en spindler ikke udgør en del af et børnesikkerhedsgitter og derfor skal tariferes i underposition 7318 15 90.
C-143/15 G.E Security BV	God dom vedr. tarifering af dele til maskiner, i dette tilfælde en videomultiplexer. De forskellige bestemmelser for Kapitel 84 og 85 samt bestemmelse til afsnit XVI i KN, vurderes grundigt. Konklusionen i dette tilfælde er, at for kombinerede maskiner, der har flere funktioner, tariferes der efter maskinens hovedfunktion.
C-138/18 ESTRON	Tarifering af connectorer til høreapparater. Spørgsmålet om tarifering handlede om, om connectorerne skulle tariferes i position 9021 (underposition 9021 90 10) som dele og tilbehør til høreapparater, eller i position 8504 (underposition 8504 42 90) som en del, som i sig selv er en vare. Endvidere handler dommen om sondringen mellem "positioner" og "underpositioner".	Rækkevidden af dommen er ved at blive klarlagt sammen med EU.
Landsretsdomme
SKM2020.25.ØLR	Sagen angik i første række, om nogle bundkort til set-top bokse, som af appellanten var indført og told-angivet i perioden 21. oktober 2007 8. juli 2010, skulle henføres under den dagældende toldnomenklaturs (KN) position 8528 71 90 med en toldsats på 14 pct. eller den dagældende position 8528 71 13 med en toldsats på 0 pct., som appellanten havde toldangivet efter. Afgørende herfor var, om bundkortene indeholdt en “videotuner" i KN's forstand. Landsretten fastslog på baggrund af EU-Domstolens præjudicielle afgørelse af 20. september 2018 i sagen (sag C-555/17), at tariferingen skulle ske i position 8528 71 90. Landsretten tiltrådte endvidere, at den omstændighed, at der havde været en trykfejl i position 8528 71 90 i den danske udgave af toldtariffen ikke bevirkede, at appellanten var berettiget til toldfritagelse/-godtgørelse. Fejlen måtte således anses for åbenbar for appellanten, ligesom det ikke var godtgjort, at fejlen havde været bestemmende for appellantens toldangivelse. (Stadfæstelse af SKM2015.586.BR)
Byretsdomme
SKM2015.804.BR	Tarifering af fiskeudskæringer - Hvor retten fandt, at varerne havde de samme objektive karakteristika og egenskaber som fiskekød, der er fremkommet ved en egentlig fileteringsproces, hvorefter varen i toldmæssig henseende skulle klassificeres som filet og ikke som fiskekød.