Indhold
Dette afsnit handler om de grundlæggende undersøgelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal foretage, og de betingelser, som skal være opfyldt, forud for at restanceinddrivelsesmyndigheden kan anmode om bistand til inddrivelse af danske fordringer i udlandet.
Afsnittet indeholder:
- Har skyldner aktiver i Danmark?
- Fordringen skal kunne tvangsfuldbyrdes
- Adresseforespørgsel til udlandet
- Skriftligt varsel til skyldner
Har skyldner aktiver i Danmark?
Før en dansk fordring kan søges inddrevet i udlandet, skal restanceinddrivelsesmyndigheden have undersøgt, om skyldner har aktiver i Danmark, der kan gøres til genstand for udlæg. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan derfor kun fremsætte anmodning om bistand med inddrivelse af danske fordringer i udlandet i det omfang, at skyldner ikke har aktiver her i landet, der kan anvendes til dækning af det skyldige beløb.
I relation til personer på vej til udlandet er det muligt at søge at opnå sikkerhed for restancernes betaling ved at foretage udlæg i skyldners aktiver i Danmark, så det ikke bliver nødvendigt at søge kravet inddrevet i udlandet. For at der kan foretages udlæg, er det bl.a. en betingelse, at kravet er forfaldent til betaling. Fogedretten kan bestemme, at krav kan sikres uden forudgående underretning, forkyndelse eller bekendtgørelse, hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, for eksempel hvis skyldner er på vej ud af Danmark. Se RPL § 486, stk. 2, sammenholdt med RPL § 493, stk. 2.
Se også
Se mere om udlæg i afsnit G.A.3.2.2.
For personer, der er bosat i udlandet, men med danske aktiver, er der stadig mulighed for at søge kravet inddrevet i Danmark, da man kan anvende reglerne om undtagelsesværneting i RPL § 487, stk. 2, og foretage udlægget i den retskreds, hvor aktivet befinder sig.
► ◄
Fordringen skal kunne tvangsfuldbyrdes
En grundlæggende betingelse for at anmode en anden stat om bistand til inddrivelse af en fordring er, at fordringen kan tvangsfuldbyrdes. Se RPL § 478 om grundlaget for tvangsfuldbyrdelse. Blandt andet kan tvangsfuldbyrdelse ske ved udlæg for de fordringer, som er tillagt udpantningsret efter RPL § 478, stk. 2. ► ◄
Se også
Se mere om hvilke fordringstyper, der er tillagt fordringshjemmel i afsnit G.A.3.2.2.1.1.
Derudover må inddrivelse ikke være udelukket på grund af forældelse, præklusion eller lignende.
Bemærk
Den omstændighed, at en skyldner har påklaget sin skatteansættelse eller indbragt sin skatteansættelse for domstolene, forhindrer som hovedregel ikke, at der kan fremsættes anmodning om bistand om inddrivelse af et givent skattekrav i udlandet. Hvis skyldner i overensstemmelse med SFL § 51 har ansøgt om og fået bevilliget henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører, kan anmodning om bistand dog ikke fremsættes i forhold til det krav, som er omfattet af den bevilgede henstand.
Se også
Se mere om henstand i forbindelse med klager i A.A.12.1.
Adresseforespørgsel til udlandet
For at restanceinddrivelsesmyndigheden kan igangsætte inddrivelse i udlandet kræver dette normalvis kendskab til skyldners adresse i udlandet. Er skyldners adresse ukendt, eller er restanceinddrivelsesmyndigheden bekendt med, at skyldner ikke opholder sig på sin adresse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage adresseforespørgsel til udlandet.
Der kan imidlertid opstå situationer, hvor hverken ansøgerstaten eller inddrivelsesstaten kan opdrive skyldners adresse, og hvor det alligevel kan være aktuelt med en bistandsanmodning. Det kan for eksempel være, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har oplysninger om skyldners aktiver i inddrivelsesstaten og ønsker, at der skal ske udlæg i disse aktiver.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om udveksling af oplysninger efter OECD’s modeloverenskomst artikel 26.
Skriftligt varsel til skyldner
Inden fordringen kan tvangsinddrives hos skyldner, skal restanceinddrivelsesmyndigheden fremsende et skriftligt varsel til skyldner herom. Det skal fremgå af varslet, at fordringen vil blive begæret fuldbyrdet, eventuelt med bistand fra udenlandske inddrivelsesmyndigheder, hvis pålægget om betaling ikke bliver opfyldt. Den fordring, som restanceinddrivelsesmyndigheden anmoder en anden stat om bistand til inddrivelse af, skal have indgået i det skriftlige varsel.