Indhold

Dette afsnit handler om de generelle regler vedrørende dispositioner mellem ægtefæller.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om dispositioner mellem ægtefæller 

Generelt om dispositioner mellem ægtefæller

Da ægtefæller efter ægtefælleloven er formuemæssigt selvstændige personer, kan ægtefællerne indgå retshandler med hinanden. De kan indgå aftaler med hinanden, give hinanden gaver og pådrage sig forpligtelser over for hinanden. Se ægtefælleloven § 2.

Hvis en skyldner overdrager aktiver fra sin bodel til ægtefællens bodel, kan der i overensstemmelse med princippet om særråden og særhæftelse ikke foretages udlæg i disse aktiver.

Der er dog en række begrænsninger for ægtefællernes mulighed for at indgå aftaler, give gaver eller pådrage sig forpligtelser i forhold til hinanden.

For det første er der i ægtefællelovens § 2, stk. 2, om lovens ufravigelighed, grænser for aftalefriheden, da udgangspunktet er, at ægtefællelovens bestemmelser ikke kan fraviges, medmindre det følger af særregler i lovgivningen.

For det andet er der i ægtefællelovens § 2, stk. 3, indført en særregel om ugyldighed af aftaler om, at den ene ægtefælles fremtidige erhvervelser uden vederlag skal tilfalde den anden ægtefælle.

For det tredje begrænser konkurslovens regler om omstødelse af gavedispositioner gyldigheden af gavedispositioner fra en insolvent ægtefælle. Dispositionerne kan i visse tilfælde fordres omstødt af dennes kreditorer efter konkurslovens § 64.