Ophævelse af miljøstøtteloven

Ved lov nr. 1151 af 18. december 2018, § 11, er Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 4. januar 2017 ophævet.

Loven ophæves 1. januar 2019.

Det fremgår af bemærkningerne, at for så vidt angår restfordringer vedrørende indfriede statsgarantier efter loven, der er opstået i forbindelse med indgåelse af frivillige afviklingsordninger, skal sådanne forhold, jf. lovens § 15, stk. 2, behandles efter de hidtil gældende regler, også efter lovens ophævelse, med henblik på at sikre statskassen mod tab som følge af den foreslåede ophævelse af loven.

Ophævelse af reglerne om tilskud efter forbedringsloven ophæves 1. januar 2022

Ifølge lov nr. 1551 af 18. december 2018, § 10, ophæves bestemmelsen pr. 1. januar 2022, jf. lovens § 14, stk. 2.

Af bemærkningerne fremgår, at der fortsat kan forekomme anmodninger om udbetalinger i henhold til afgivne tilsagn. Det forventes, at udbetalinger på baggrund af de sidste udbetalingsanmodninger vil ske i perioden 1. december 2020 - 15. september 2021. Der er i § 16 indsat en bestemmelse, der betyder, at verserende sager færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

►Se om reglerne for de ophævede ordninger i Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.C.4.4.5.