Indhold

Dette afsnit handler om regelgrundlaget for eftergivelse af gæld til det offentlige.

►Afsnittet indeholder◄

• Regelgrundlag
• Formål
• Anvendelsesområde
• Særlige regler om eftergivelse

Regelgrundlag

De generelle regler om eftergivelse af gæld til det offentlige findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15 Bestemmelserne svarer med mindre justeringer til de tidligere §§ 15-15b i opkrævningsloven, hvilke blev ophævet i forbindelse med, at reglerne blev flyttet til gældsinddrivelsesloven.

Reglerne om eftergivelse er i stort omfang parallelle med gældssaneringsreglerne i konkursloven. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndighedens eftergivelsespraksis skal tilpasses skifteretternes praksis i sager om gældssanering, hvor bestemmelserne er enslydende. Derudover anvendes flere af principperne fra gældssaneringsreglerne også i forbindelse med eftergivelsessager.

Gældsinddrivelseslovens bestemmelser om eftergivelse suppleres af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 8, der fastsætter de nærmere regler om fastsættelse af afdragene og afdragsperiodens længde. Bemyndigelsen til udstedelsen af disse regler findes i gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 2-3.

Formål

Eftergivelse er en mulighed for at komme ud af en økonomisk presset situation. Får en skyldner sin gæld eftergivet, betyder det, at denne enten ikke skal betale sin gæld ►til det offentlige◄, eller at der kun skal betales en del af den.

Reglerne om eftergivelse skal medvirke til, at håbløst forgældede skyldnere får muligheden for at komme videre og opnå en varig forbedring af deres økonomiske forhold. Desuden skal reglerne sikre, at skyldneren får afbetalt så meget af gælden, som der realistisk er mulighed for.

Eftergivelsesreglerne omfatter både gæld til det offentlige, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden og gæld til det offentlige, der vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.► ◄Dette sikrer, at skyldner kan opnå en samlet ordning for al gæld, som denne har til det offentlige, uanset om gælden er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden eller ej.

Anvendelsesområde

Gæld til det offentlige

Eftergivelsesreglerne gælder kun for gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Har skyldner både offentlig og privat gæld, og er den private gæld væsentlig, kan restanceinddrivelsesmyndigheden efter en konkret vurdering give afslag på eftergivelse. I forbindelse hermed skal restanceinddrivelsesmyndigheden vejlede skyldner om mulighederne for at benytte konkurslovens regler om gældssanering, Se G.A.3.1.7 Gældssanering, samt muligheden for at undersøge, om der kan opnås en frivillig kreditorordning. Se G.A.3.4.3 Frivillige kreditorordninger.

Hensigten er således, at skifteretten skal behandle sager, hvor skyldner har gæld til både private og offentlige fordringshavere, mens restanceinddrivelsesmyndigheden behandler sager om eftergivelse, når skyldner primært har gæld til det offentlige.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog, efter en konkret vurdering, vælge at eftergive skyldners gæld til det offentlige på trods af væsentlig gæld til private. Det kræver, at skyldner herved vil kunne opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3

Hvem kan få eftergivelse?

Ifølge gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 5 gælder eftergivelsesreglerne som udgangspunkt kun for fysiske personer.

Juridiske personer (selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende) kan dog også opnå eftergivelse efter reglerne i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, når der er forhold, der i særlige grad taler for eftergivelse.

Særlige regler om eftergivelse

Særlige regler for visse strafferetlige fordringer

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også eftergive idømte, vedtagne eller pådømte offerbidrag, sagsomkostninger samt bøde- og konfiskationsbeløb, bortset fra tvangsbøder. Dette følger af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens §§ 35-36, som er udstedt med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 3. Se mere om eftergivelse af disse gældstyper i G.A.3.1.6.3.4 Eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold.

Den tidligere ordning for eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper

Tidligere fandtes der en særlig ordning, hvorefter eftergivelse kunne ske i medfør af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper. Denne lov blev ophævet med virkning fra 1. juni 2018.

Socialt udsatte personer kan søge om eftergivelse efter de almindelige regler i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15. Her vil særligt gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 være relevant. Se mere om denne bestemmelse i G.A.3.1.6.3.3 Sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse.

For mere information vedrørende den tidligere forsøgsordning for socialt udsatte grupper se Den juridiske vejledning 2020-2 afsnit G.A.3.1.6.5.2 Eftergivelse efter den tidligere forsøgsordning for socialt udsatte grupper.