Indhold

Dette afsnit handler om indkomst ved erhvervsvirksomhed, der er begrænset skattepligtigt efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4.

Der er den 3. december 2020 vedtaget en række ændringer af reglerne om fast driftssted i selskabsskatteloven og i kildeskatteloven. Disse er nødvendige for at tilpasse selskabsskattelovens og kildeskattelovens regler om fast driftssted til 2017-udgaven af artikel 5 om fast driftssted i OECD’s modeloverenskomst. Se LF 28, Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. Loven er trådt i kraft den 1. januar 2021. Reglen om fjernsalg i den hidtil gældende KSL § 2, stk. 10 er samtidig afskaffet.

Afsnittet indeholder:

Regel
Udøvelse af erhverv
Løbende ydelser fra virksomhed
Afståelse eller opgivelse af formuegoder
Gevinst og tab på fordringer og gæld
Gevinst, tab og udbytte på aktier
Bortforpagtning
Erhverv om bord på skib
Fast driftssted her i landet
Overgang fra fuld til begrænset skattepligt mv.
Betydningen af DBO'erne
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Skattepligten omfatter personer der uden at være skattepligtige efter KSL § 1:

udøver erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her
er berettiget til løbende ydelser fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties
har gevinst og tab på aktier fra det faste driftssted mv.
har bortforpagtet en sådan virksomhed
udøver erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet, såfremt udøvelsen af det pågældende erhverv ville udgøre fast driftssted, hvis det var udført i land

Se KSL § 2, stk. 1, nr. 4, og KSL § 2, stk. 3 - 7.

Udøvelse af erhverv

Bestemmelsen i KSL § 2, stk. 1, nr. 4, omfatter fysiske personer, der erhverver indkomst gennem udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af KGL anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, nr. 4, når der foreligger næringsvirksomhed. Det gælder dog ikke, hvis en nærtstående eller en fysisk eller juridisk person, hvormed personen har en forbindelse som omhandlet i LL § 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark og denne virksomhed indgår som et integreret led heri.

Se KSL § 2, stk. 7.

Indtægt ved erhverv omfatter ikke lønindtægt.

Se også

KSL § 2, stk. 1, nr. 1, om lønindtægt
afsnit C.F.3.1.2 om begrænset skattepligt af lønindtægt
afsnit C.F.3.1.2 om selvstændig virksomhed i forhold til lønmodtager og honorarmodtager

Den begrænsede skattepligt omfatter den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted efter principperne i artikel 7 i OECD's modelkonvention. Heri indgår også udbytte, renter og royalties, som ud fra driftsmæssige synspunkter direkte kan henføres til det faste driftssted. Se afsnit C.F.3.2 om indkomstopgørelsen for begrænset skattepligtige.

Deltagelse i erhvervsvirksomhed

Skattepligten består også for personer, der kun deltager i en sådan erhvervsvirksomhed. Det gælder også for passiv deltagelse i virksomheden.

"Pensionsydelser", der blev beregnet som en andel i overskuddet i det interessentskab, som skatteyder tidligere havde været medejer af, var omfattet af den dagældende KSL § 2, stk. 1, litra c, nu KSL § 2, stk. 1, nr. 4. Se TfS 1989, 38 HRD.

Interessenter og kommanditister

Personer, der er bosiddende i udlandet, og som deltager i et dansk I/S eller K/S, er også omfattet af skattepligten.

Eksempel

En tysk advokat, der var interessent i et dansk advokatinteressentskab, blev anset for begrænset skattepligtig i Danmark af sin andel i selskabets overskud, selvom han udelukkende arbejdede i det danske interessentskabs tyske filial. Se TfS 1999, 274 BF.

Eksempel

Deltagelse som kommanditist i flere kommanditselskaber blev anset som en samlet virksomhed. Derfor ophørte den begrænsede skattepligt først ved afhændelse af den sidste anpart, og tilbageføring af forskudsafskrivninger ved en annullering af en skibsbygningskontrakt indenfor dette tidspunkt medførte beskatning efter KSL § 2, stk. 1, litra c (nu § 2, stk. 1, nr. 4). Se skd.66.299.ØLD.

Aktie- og anpartsselskaber

Udenlandske selskabers udøvelse af erhverv gennem en filial er ikke omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 4, men af SEL § 2, stk. 1, litra a. Se afsnit C.D.1.2.1.

Udenlandske konkurser

Udenlandske konkurser er ikke omfattet af konkursskatteloven. Det betyder, at skattelovgivningens almindelige regler anvendes i disse situationer. En begrænset skattepligtig person skal derfor opgøre sin indkomst efter reglerne for begrænset skattepligtige uden hensyn til reglerne i konkursskatteloven.

Gevinst, tab og udbytte på aktier

Skattepligten omfatter gevinst, tab og udbytte på aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der vedrører driftsstedets anlægskapital.

Se KSL § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt.

Løbende ydelser fra virksomhed

Den begrænsede skattepligt vedrører løbende ydelser, der hidrører fra:

en erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark
afståelsen af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark

De løbende ydelser må ikke være i form af udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties.

Ydelserne kan være:

variable efter omsætningens størrelse
uafhængige af overskud eller omsætning.

Den begrænsede skattepligt er ikke betinget af, at de modtagne ydelser kan karakteriseres som "andel i overskud".

Modtageren behøver ikke selv at have deltaget i den virksomhed, hvor ydelserne stammer fra.

Eksempel

Forskellige betalinger, der blev udbetalt som løbende ydelser fra en dansk virksomhed til en tidligere dansk underleverandør, der flyttede til Spanien, blev anset for omfattet af den begrænsede skattepligt. Betalingerne var vederlag for at påtage sig en konkurrenceklausul og rådighedsforpligtelse samt for betaling for teknisk rådgivning. Se nærmere SKM2005.16.LR.

Se også

Se også afsnit C.C.6.8 om løbende ydelser.

Afståelse eller opgivelse af formuegoder

Den begrænsede skattepligt omfatter fortjeneste eller tab af formuegoder ved:

afhændelse
afståelse eller
opgivelse

Formuegoderne skal være knyttet til et fast driftssted her i landet.

Gevinster og tab, som begrænset skattepligtige personer realiserer ved afståelse af formuegoder, er fortsat kun skattepligtige i den udstrækning, at skattepligt er hjemlet i den øvrige skattelovgivning.

Den begrænsede skattepligt omfatter avance og tab på formuegoder, der er knyttet til den begrænset skattepligtige virksomhed, fx:

driftsmidler
skibe
tidsbegrænsede rettigheder (patenter mv.)
rettigheder iflg. udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakter og aktier mv., der tilhører det faste driftssted
fast ejendom

Overførsel til brug i udlandet af formuegoder som nævnt i AL § 40, stk. 1 og 2, fx goodwill, tidsbegrænsede rettigheder (knowhow) og udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt, sidestilles med salg. Salgssummen ansættes til værdien i handel og vandel på overførselstidspunktet.

Indgangsværdier

Om indgangsværdier for aktiver og passiver for personer, der bliver begrænset skattepligtige her til landet, og som ikke umiddelbart forinden har været fuldt skattepligtige, se KSL § 9. Se afsnit C.F.1.6.3.

Gevinst og tab på fordringer og gæld

Kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven, og som knytter sig til den begrænset skattepligtige virksomhed, indgår i opgørelsen af den begrænset skattepligtige indkomst. Se KGL § 12.

Se også

C.F.3.1.14 om begrænset skattepligt efter kursgevinstloven
C.B.1.4.1 om kredsen af skattepligtige personer og dødsboer efter KGL

Bortforpagtning

En forpagtningsafgift er omfattet af den begrænsede skattepligt, uanset om den er variabel eller fast.

Eksempel

En restauratør, der havde bortforpagtet sin virksomhed efter fraflytning til Spanien mod en fast forpagtningsafgift, ansås for begrænset skattepligtig af forpagtningsafgiften. Se den dagældende KSL § 2, stk. 1, litra d.

Erhverv om bord på skib

Udøvelse af erhverv om bord på skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Den begrænsede skattepligt er betinget af, at det pågældende erhverv ville udgøre et fast driftssted, hvis det udføres i land.

Det betyder, at de kriterier, der gælder for fast driftssted i Danmark, også skal anvendes ved bedømmelsen af, om der er fast driftssted for erhverv om bord på skib med hjemsted her i landet.

Fast driftssted her i landet

Skattepligten efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4, forudsætter at den udenlandske virksomhed udøves fra et fast driftssted her i landet.

Definition af fast driftssted

Ved fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvor virksomheden helt eller delvis udøves i den hensigt at opnå fortjeneste.

Se også KSL § 2, stk. 3 - 6, jf. lov nr. 1835 af 8. december 2020 samt lovforslag nr. 28 af 7. oktober 2020 om forarbejderne til denne lov.

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelserne indebærer, at fysiske personer der driver erhverv og som ikke er fuldt skattepligtige, vil få fast driftssted her i landet, når der foreligger fast driftssted her i landet i henhold til artikel 5 om fast driftssted i OECD’s modeloverenskomst, sådan som denne bestemmelse er affattet i 2017-udgaven af OECD's modeloverenskomsten.

Der gælder tilsvarende regler for selskaber, foreninger m.v., som udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i landet.

Se også afsnit C.D.1.2.2 om erhvervsvirksomhed med fast driftssted heri landet.

Agent-reglen

OECD's modeloverenskomst artikel 5, stk. 5 og 6, der ofte benævnes "agent-reglen", handler om de tilfælde, hvor den udenlandske virksomhed ikke har et fast forretningssted i Danmark efter de foregående bestemmelser i artikel 5. Hvis virksomheden udøver sine aktiviteter gennem en repræsentant i Danmark, vil den i visse tilfælde (alligevel) have fast driftssted her i landet. Det er som udgangspunkt afgørende, om der er tale om afhængige eller uafhængige repræsentanter.

Kildeskattelovens regler om fast driftssted efter agent-reglen svarer til den udformning af agent-reglen, der fremgår af artikel 5, stk. 5 og 6, i 2017-udgaven af OECD’s modeloverenskomst.

Se også afsnit C.D.1.2.2 om erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Afhængige repræsentanter

Efter KSL § 2, stk. 5, foreligger der fast driftssted, når en fysisk eller juridisk person her i landet handler på vegne af en person eller et dødsbo, og i forbindelse hermed sædvanligvis indgår aftaler eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret af personen eller dødsboet.

Som afhængig repræsentant anses en person eller et selskab, der enten er juridisk eller økonomisk afhængig af den udenlandske virksomhed. En lønmodtager vil altid være afhængig. Se OECD's modeloverenskomst artikel 5, stk. 5.

Se også afsnit C.D.1.2.2 om afhængige repræsentanter.

Uafhængig repræsentant

Efter KSL § 2, stk. 6, vil den udenlandske virksomhed ikke have fast driftssted, hvis virksomhedens repræsentant driver erhvervsvirksomhed her i landet som uafhængig repræsentant og handler for personen eller dødsboet inden for rammerne af denne erhvervsvirksomhed. Handler repræsentanten udelukkende eller næsten udelukkende på vegne af en eller flere fysiske eller juridiske personer, hvormed repræsentanten har en forbindelse som omhandlet i LL § 2, anses repræsentanten ikke for at være en uafhængig repræsentant.

Bestemmelse er i overensstemmelse med 2017-udgaven af artikel 5, stk. 6, i OECD’s modeloverenskomst.

Se også afsnit C.D.1.2.2 om uafhængige repræsentanter.

Se også

C.D.1.2.2 om erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet
C.F.8.2.2.5 om begrebet fast driftssted

Overgang fra fuld til begrænset skattepligt af erhvervsindkomst mv.

Hvis den skattepligtige overgår til begrænset skattepligt af sin erhvervsindkomst ved ophør af fuld skattepligt efter KSL § 1 eller efter bestemmelserne i en DBO og bliver hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for fuldt skattepligtige af aktier i selskaber mv.

Det gælder, hvis formålet er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet.

Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier efter ABL §§ 34, 35 og 35 A samt DBSL §§ 36-38.

Firmagrupper - fordeling af overskud

Der er fastsat særlige regler for firmagrupper i EU. Firmagrupper har til formål at lette eller udvikle medlemmernes virksomhed og forbedre resultaterne for medlemmernes virksomhed. Gruppernes virksomhed skal være knyttet til medlemmernes virksomhed og kun være medvirkende i forhold til disse. Se EU's rådsforordning nr. 2137/85 af 25. juni om Europæiske Økonomiske Firmagrupper (EØFG).

Et dansk medlem af en firmagruppe beskattes i Danmark af sin andel af gruppens overskud eller underskud opgjort efter danske regler.

Har medlemmet som følge af sin deltagelse i gruppen fast driftssted i et andet land, kan medlemmet beskattes af sin andel af det faste driftssteds indkomst efter de nationale regler i dette land. I så fald nedsættes den danske skat efter reglerne i DBO'en med det pågældende land eller efter LL § 33.

Registrering af firmagruppe

Registrering af en firmagruppe i Danmark medfører, at gruppen får værneting her i landet. Men det betyder ikke, at gruppens udenlandske medlemmer (automatisk) får fast driftssted her i landet. Det må afgøres individuelt for hvert medlem, om medlemmet er begrænset skattepligtig her i landet efter reglerne i KSL § 2 eller SEL § 2.

Firmagruppen har hjemsted - og dermed hjemting - på det sted inden for fællesskabet, hvor enten firmagruppen har sit hovedkontor eller et af firmagruppens medlemmer har sit hovedkontor eller udøver sin hovedaktivitet, forudsat at firmagruppen reelt udøver virksomhed fra dette sted.

Det må også afgøres individuelt, om Danmark efter DBO'en med den stat, hvor medlemmet er hjemmehørende, som kildeland har ret til at beskatte medlemmets indkomst her i landet.

De ansatte i en firmagruppe med hjemting eller fast driftssted i Danmark er skattepligtige efter de almindelige regler for fuldt eller begrænset skattepligtige.

Betydningen af DBO'erne

Selvom Danmark har intern dansk hjemmel til at beskatte efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4 og KSL § 2, stk. 3 - 6, kan beskatningsretten være tillagt et andet land.

Hvis personen er bosiddende i et land, som Danmark har en DBO med, vil retten til at beskatte indkomsten afhænge af bestemmelserne i den pågældende DBO. Har Danmark ikke indgået en DBO med det pågældende land, kan Danmark altid beskatte.

I de DBO'er som Danmark har indgået med fremmede stater, gælder det som udgangspunkt, at fortjeneste indvundet af et "foretagende", dvs. en erhvervsdrivende person eller et selskab, som er hjemmehørende i den ene kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, med mindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver en sådan virksomhed, kan fortjenesten beskattes i denne anden stat, men kun for den del af virksomheden, som kan henføres til dette faste driftssted.

Efter de gældende DBO'er betyder det, at Danmark som oftest har retten til at beskatte løbende ydelser og forpagtningsafgifter og fortjeneste ved afhændelse af erhvervsaktiver fra en sådan virksomhed.

Eksempel

Se også

C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7
C.F.8.2 om OECD's modeloverenskomst
C.F.9.2 om danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2004.116.HR	En dansk skatteyder indskød en helikopter i et tysk selskab, der efter aftale med skatteyder udchartrede den til sit moderselskab. Lejeindtægten gik ubeskåret til skatteyderen. Skatteyderen beskæftigede sig ikke aktivt med helikopterdriften i Tyskland, og han havde ikke kontor i Tyskland. Det tyske datterselskab var ikke undergivet instruktion fra skatteyderen. Det tyske datterselskab blev anset for at være en uafhængig repræsentant i forhold til skatteyderen. Skatteyderen havde således ikke gennem det tyske selskab fast driftssted i Tyskland. Højesteret tiltrådte derfor, at Danmark havde beskatningsretten ved salget af helikopteren.
TfS 1996, 532 HR	En dansk statsborger, bosat i Schweiz, var kommanditist, hhv. interessent i to selskaber, der hver ejede og drev en udlejningsejendom. Højesteret lagde til grund, at den administration af ejendommene som blev udøvet af advokater her i landet skete inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed. Der forelå ikke fast driftssted i Danmark som følge af den ejendomsadministration, som advokater udøvede her i landet.
TfS 1989, 605 HR	En skatteyder, der drev virksomhed gennem et dansk aktieselskab, stiftede et schweizisk kommanditselskab og et schweizisk aktieselskab. Aktieselskabet havde royaltyindtægter fra 3 oversøiske selskaber i henhold til licensrettigheder, som det havde købt af skatteyderen. Kommanditselskabet, der ejede hele aktiekapitalen i aktieselskabet, havde indtægt i form af udbytte, men havde yderligere indtægt ved direkte samhandel med de 3 licensselskaber. Det blev lagt til grund, at der var tale om et skattemæssigt motiveret arrangement, hvor indtægterne fra licenskontrakterne og samhandelen blev kanaliseret over i de schweiziske selskaber, mens de øvrige forretningsmæssige aktiviteter i forbindelse hermed fortsat blev udøvet fra Danmark. Da kommanditselskabet ikke i relation til de omtalte indtægter havde haft fast driftssted i Schweiz, skulle indtægterne beskattes i Danmark.
TfS 1989, 38 HR	En skatteyder udtrådte af et I/S, og der tilkom ham efter selskabets vedtægter ret til en pensionsydelse, der skulle beregnes som en andel af interessentskabets overskud. Skatteyderen flyttede siden til Spanien, hvor han fik fast bopæl. Højesteret fandt, at de pågældende pensionsydelser var begrænset skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra d (nu § 2, stk. 1, nr. 4).
Landsretsdomme
SKM2019.185.ØLR	Sagen angik, om appellantens polske håndværksvirksomhed var drevet med fast driftssted i Danmark med den konsekvens, at appellanten var begrænset skattepligtig til Danmark af virksomhedens overskud fra aktiviteter i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder fandt landsretten, at der var skabt en formodning for, at et af virksomhedens danske lejemål havde fungeret som et fast forretningssted, hvorfra appellanten i hvert fald delvist havde ledet, styret og koordineret virksomhedens aktiviteter i Danmark, og at denne styrende virksomhed ikke kunne betragtes som forberedende eller hjælpende virksomhed. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på appellantens tidligere oplysninger til skattemyndighederne, at appellanten ifølge vidneforklaringerne var i Danmark i op til halvdelen af en måned og i forbindelse med hver ny opgave, at der til det danske lejemål var knyttet en fastnettelefon, hvis nummer blev oplyst over for kunder mv., og som i vidt omfang blev benyttet til at ringe til andre danske numre, og at virksomheden i de omhandlede år stort set udelukkende havde kunder og aktiviteter i Danmark. Landsretten fandt videre, at appellanten ikke havde afkræftet formodningen, og at virksomheden derfor i de omhandlede år havde haft fast driftssted i Danmark. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.	Tidl. instans SKM2018.399.BR
SKM2017.710.ØLR	Den personligt ejede polske entreprenørvirksomhed H1 ejet af A var registreret for dansk moms og havde haft aktivitet og adresse i Danmark i en årrække. H1 havde således lejet et areal med 3 værelser og plads til oplagring af udstyr i Danmark, og havde ansat en medarbejder bosat i Danmark, som fungerede som sekretær og tolk. Der var fremlagt regnskaber og bankudskrifter vedr. aktiviteten. Landsretten fandt ligesom byretten, at A havde udøvet erhverv med fast driftssted i Danmark, og at han derfor var begrænset skattepligtig til Danmark, jf. KSL §2, stk. 1, nr. 4. Artikel 5, stk. 3 om byggeri mv. i DBO'en mellem Danmark og Polen udelukkede ikke skattepligt til Danmark jf. artikel 5, stk.1, og artikel 7 i den foreliggende situation.	Se tidligere SKM2017.146.BR, som hermed er stadfæstet af Landsretten
Skd.1983.66.299.ØLR	Deltagelse som interessent i flere rederikommanditselskaber blev anset som en samlet virksomhed. Den begrænsede skattepligt ophørte derfor først ved afhændelse af den sidste anpart, hvorfor tilbageføring af forskudsafskrivninger i forbindelse med annullering af en skibsbygningskontrakt inden dette tidspunkt medførte beskatning efter KSL § 2, stk. 1, litra c (nu § 2, stk. 1, nr. 4).
Byretsdomme
SKM2017.153.BR	En person, der havde sin private bolig i Sverige, blev anset for begrænset skattepligtig af sin erhvervsvirksomhed i Danmark, hvor han blev anset for at have fast driftssted. Den pågældende kunne ikke løfte bevisbyrden for, at skattemyndighederne ikke var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, ligesom retten fandt, at denne ikke havde løftet bevisbyrden for, at den skønsmæssige skatteansættelse led af sådanne mangler, at den kunne tilsidesættes, eller i øvrigt skulle hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
Landsskatteretten
SKM2009.72.LSR	En kommanditist i to selskaber, der var registrerede i Danmark og administreret fra kontorer i Danmark, blev anset for skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4, hvorfor han ikke var omfattet af KSL § 48 E. Retten lagde til grund, at kommanditselskaberne reelt var ledet af administrationsselskaber på deres lokaliteter i Danmark, og at der styringsmæssigt ikke har været nogen adskillelse mellem administrationsselskaberne og kommanditselskaberne.
SKM2002.654.LSR	En IT-virksomhed kunne ikke antages at have fast driftssted i Danmark fra1/1-1995 til 31/12-1997, fordi der på forretningsadressen i Danmark ikke var udøvet drift af klagerens virksomhed i Schweiz på regelmæssig måde. Der var derfor ikke adgang til at fratrække underskud fra klagerens virksomhed i Schweiz for den pågældende periode.
TfS 1998, 556 LSR	En journalist, der havde arbejdet i udlandet, ansås ikke for at have haft bopæl i Danmark i den omhandlende periode, ligesom han ikke ansås at have udført erhverv med fast driftssted i Danmark. Det blev lagt til grund, at journalisten ikke havde kontor eller lignende faciliteter i Danmark, at han ikke havde udarbejdet sine artikler mv. i Danmark, at han havde udøvet sin journalistiske virksomhed i udlandet, og at han kun af praktiske årsager havde anvendt en dansk adresse som postadresse.
TfS 1995, 865 LSR	En restauratør, der havde bortforpagtet sin virksomhed efter fraflytning til Spanien mod en fast forpagtningsafgift, ansås begrænset skattepligtig af forpagtningsafgiften efter KSL § 2, stk. 1, litra d (nu § 2, stk. 1, nr. 4).
TfS 1995, 543 LSR	En forpagter blev anset for begrænset skattepligtig af indkomst ved salg af en kornbeholdning, som han havde i behold efter forpagtningsforholdets ophør og fraflytning til udlandet. Da forretningsstedet ikke kunne anses afviklet, før kornbeholdningen var solgt, og da indkomsten også måtte anses som afkast af den faste ejendom, hvor han som forpagter havde været ansvarlig for driften, var indkomsten omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra d og e (nu § 2, stk. 1, nr. 4 og 5).
TfS 1991, 309 LSR	Et udenlandsk selskab, der beskæftigede sig med produktion og salg, ville ikke få fast driftssted i Danmark, hvis det etablerede et kontor her i landet med 6-7 medarbejdere. Retten lagde efter det oplyste til grund, at bindende salgsaftaler skulle indgås og priser fastsættes i udlandet samt ordrebekræftelser og fakturaer udstedes i udlandet. Det danske kontors aktiviteter måtte derfor anses som rådgivning og reklame over potentielle kunder.
TfS 1988, 393 LSR	En i England bosat skatteyder, der var begrænset skattepligtig af nogle udlejningsejendomme her i landet, havde foretaget henlæggelse til investeringsfond på grundlag af overskuddet af udlejningsejendommene. Renterne af investeringsfondskonti var omfattet af den begrænsede skattepligt her til landet, da de ansås for at hidrøre fra fast driftssted her i landet efter den engelsk-danske DBO, art. 11, stk. 3.
TfS 1988, 388 LSR	En i Irland bosat skatteyder arbejdede for et udenlandsk selskab i den danske del af Nordsøen med målinger, der registreredes i mobile laboratorier, der nærmest var kasser med udstyr fastgjort på forskellige borerigge. Da det mobile måleudstyr ikke havde den fornødne tilknytning til en særlig geografisk bestemt lokalitet, antoges det udenlandske selskab ikke at have fast driftssted i Danmark, og skatteyderens lønindtægt var derfor efter den irsk-danske DBO ikke skattepligtig her i landet.
TfS 1988, 68 LSR	En advokat, hvis fulde skattepligt her til landet ophørte ved udrejse til England i januar 1983, og som var begrænset skattepligtig af et betinget vederlag for afståelsen af advokatvirksomhed på 10 pct. af nettooverskuddet i 5 år, blev ikke anset for begrænset skattepligtig af det vederlag, der bestod af 50 pct. af de fremtidige salærdebiteringer af de pr. 31/12-1982 igangværende sager. Der var ikke hjemmel hertil i KSL § 2 for 1983 og 1984, idet salærandelene ikke repræsenterede nettooverskud, men var bruttobeløb.
TfS 1987, 50 LSR	Et engelsk selskab, der ydede dykkerservice til en dansk aftalepartners efterforskning og indvinding af kulbrinter, blev ikke anset for at have fast driftssted i Danmark. Selskabet rådede ikke over lokaler, men havde udstyr og maskiner, som flyttedes til forskellige lokaliteter her. Landsskatteretten fandt ikke, at dette udstyr mv. kunne anses som et fast forretningssted i DBO'ens forstand. Da der ikke var nogen i Danmark, der kunne binde det engelske selskab, kunne agentreglen i DBO'ens artikel 5, stk. 5, heller ikke finde anvendelse. Da den engelske selskab herefter ikke havde fast driftssted i Danmark, var der ikke grundlag for at beskatte de indtægter, som selskabets engelske ansatte havde tjent ved arbejde i Danmark.
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2018.476.SR	Sagen drejede sig om, hvorvidt spørger, der var en personligt ejet virksomhed hjemmehørende i Schweiz, havde fast driftssted i Danmark, som følge af den salgsansvarlige medarbejders arbejde her i landet. Medarbejderen, som var dansk statsborger, og bosat i Danmark udførte en del af sine arbejdsopgaver fra et hjemmekontor. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ikke havde fast driftssted i henhold til KSL § 2, stk. 1, nr. 4 og artikel 5 i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsaftale, idet Skatterådet fandt, at salgsmedarbejderens arbejdsopgaver udgjorde en væsentlig og essentiel del af spørgers virksomhed.
SKM2018.238.SR	Skatterådet bekræftede, at et udenlandsk selskabs medarbejder gennem tilsyn med og ydelse af marketingsupport til en ekstern forhandler, der er ansvarlig for salget af koncernens produkter i Danmark, ville udgøre et fast driftssted for selskabet. Medarbejderens beføjelser over for tredjemand var ikke afgørende for at statuere fast driftssted efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 5, stk. 5. Skatterådet lagde vægt på medarbejderens afgørende rolle i forhold til kontakt med kunder før og efter salg af selskabets produkter, ansvar for tilgængelighed af selskabets produkter i Danmark samt medarbejderens branchekendskab og tidligere rolle i det danske selskab.	Landsskatteretten har den 23. juni 2020 i en sag om påklage af Skatterådets bindende svar stadfæstet dette svar.
SKM2018.69.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at 2 udenlandske personers forpagtning af en juletræsplantage i Danmark ikke vil medføre etablering af et fast driftssted her i landet efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4. Der blev ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at disse personer ville udøve virksomhed gennem juletræsplantagen i Danmark. De økonomiske aktiviteter i Danmark ville således blive udøvet for disses regning og risiko.
SKM2017.691.SR	Spørgeren drev selvstændig advokatvirksomhed i et kontorfælleskab med andre advokater, og ville flytte til Y-land. Den fulde skattepligt ville ophøre ved fraflytningen til Y-land. Spørger ville som led i et generationsskifte fortsætte sin virksomhed i en begrænset periode og ville således fortsat beholde sin e-mailadresse og fremgå af kontorfællesskabets hjemmeside. Derudover ville spørgeren have adgang til et advokatsystem til udfærdigelse af breve mv., ligesom kontorets advokatsekretærer ville bistå med fakturering. Spørger var hverken før eller efter fraflytningen medejer eller deltager i driften af advokatsystemet. Den daglige drift af spørgers virksomhed ville efter fraflytningen ske fra bopælen i Y-land. Møder og hovedforhandlinger i spørgerens sager ville som udgangspunkt blive varetaget af andre selvstændige advokater i kontorfælleskabet, dog således at spørgeren eventuelt vil kunne deltage via telefon og helt undtagelsesvis ved personlig deltagelse. Spørgeren ville efter fraflytningen hverken have kontor eller arbejdsplads til rådighed i kontorfælleskabet eller andetsteds. Spørgeren ville dermed ikke have noget fast forretningssted i Danmark og dermed heller ikke et fast driftssted.
SKM2015.121.SR	Spørgerne påtænkte at flytte til USA og ville i den forbindelse blive skattemæssigt hjemmehørende i USA. Spørgerne ejede et kontorfællesskab i Danmark, A Selskab, med 50 % hver. A Selskab havde kun én kontorplads samt et mindre arkiv i kontorfællesskabet. Selskab A havde en medarbejder ansat. Lejemålene i kontorfællesskabet blev indgået efter fremvisning og godkendelse af eksisterende lejere. Den ansatte havde derfor ikke bemyndigelse til selvstændigt at indgå lejemål på spørgernes vegne. Skatterådet fandt, at arkivet ikke udgjorde et fast driftssted, da det var omfattet af artikel 5, stk. 4, litra f i DBO'en med USA. Det forhold, at Selskab A havde en medarbejder ansat, kunne heller ikke begrunde, at der forelå et fast driftssted. Det indebar, at spørgernes opsparede overskud skulle beskattes.
SKM2013.545.SR	En person påtænkte at flytte til Sverige og opsige sin hidtidige lejebolig i Danmark. Herefter vil vedkommende drive erhverv i Danmark, men han ville ikke længere have bopæl i Danmark og ville derfor ikke være fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Personen ville opholde sig i Danmark i mere end 183 dage årligt, da han ville udføre arbejde i Danmark 5 dage om ugen, men ville ikke overnatte i Danmark. Derfor blev personen heller ikke anset for at ville opholde sig i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, og ville ikke blive anset for fuld skattepligtig efter KSL § 1, stk. 1. nr. 2. Personen ville alene være begrænset skattepligtig af sin virksomhed i Danmark. Virksomheden ville blive anset for at have fast driftssted i Danmark, hvis personen én gang om ugen lejede et kliniklokale i Danmark på timebasis. Personen ville ikke have fast driftssted i Danmark, hvis han kørte rundt til private og behandlede på deres bopæle i Danmark.
SKM2012.313.SR	Et polsk selskab agtede at indgå aftale med en dansk tandlægevirksomhed om levering af tandlægeydelser. Det kunne ikke bekræftes, at det polske selskab ikke ville få fast driftssted i Danmark.
SKM2012.190.SR	B A/S administrerede en række investeringsenheder. Selskabet ønskede at udbyde en ny investeringsenhed, som skulle udbydes til såvel danske som udenlandske investorer og ønskede at få klarlagt, hvorvidt de udenlandske investorer ville få fast driftssted ved en investering i enheden. De udenlandske investorer ville ikke have fast driftssted i Danmark, hverken efter hovedreglen i OECD's artikel 5, stk. 1, eller efter agentreglen i artikel 5, stk. 5. Forholdene ville falde ind under artikel 5, stk. 6, om uafhængige agenter.
SKM2005.16.LR	Et beløb, som et selskab ville udbetale til en tidligere underleverandør, skulle beskattes som personlig indkomst. Hvis modtageren flyttede fra Danmark, ville beløbet blive begrænset skattepligtigt i Danmark efter KSL § 2, stk. 1, litra d (nu § 2, stk. 1, nr. 4).
SKM2001.493.LR	Et kommanditselskab opfyldte ikke betingelsen om, at der skal udøves erhverv fra et fast driftssted her i landet, da kommanditselskabet alene havde til formål at erhverve anlægsaktiver. De udenlandske investorer i kommanditselskabet var derfor ikke omfattet af begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra d, og SEL § 1, stk. 1, litra a.
TfS 1999, 274 LR	En tysk advokat skulle beskattes til Danmark af 1/7 af restoverskuddet i et dansk advokatfirma efter fradrag af løndele til de interessenter, der arbejdede i virksomheden.
TfS 1990, 131 LR	Et tysk selskab, der beskæftigede sig med fremstilling og salg af metalprofiler til forskellige formål, påtænkte at etablere et kontor i Danmark. Ligningsrådet fandt, at selv om alle salgsaftaler skulle accepteres i Tyskland, måtte den virksomhed, der skulle foregå i Danmark anses som en aktiv salgsvirksomhed. Det tyske selskab ville derfor få fast driftssted her i landet.
Andre afgørelser
TfS 1987, 639 SKM	En person, der var bosat i udlandet og ejede en minkfarm her i landet, som var bortforpagtet mod en fast årlig forpagtningsafgift, ville være begrænset skattepligtig af forpagtningsafgiften her i landet, medmindre det stred mod bestemmelserne i en DBO mellem bopælslandet og Danmark. Var bopælslandet fx Spanien, Italien eller Schweiz, havde Danmark efter DBO'en beskatningsretten til forpagtningsafgifterne.