Indhold
Dette afsnit beskriver betingelserne om, at lønmodtagere skal overnatte, og at rejsen skal have en varighed på mindst 24 timer.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Overnatning
- Varighed på mindst 24 timer
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Det er en betingelse for, at lønmodtageren kan få godtgørelse eller fradrag efter LL § 9 A, at rejsen har en varighed på mindst 24 timer, og at han eller hun har overnattet. Lønmodtagere på éndagsrejse kan derfor ikke få udbetalt nogen form for skattefri rejsegodtgørelse eller få fradrag efter LL § 9 A.
På éndagsrejse kan arbejdsgiveren skattefrit dække lønmodtagerens faktiske udgift til kost som udlæg efter regning eller stille fri kost til rådighed. Det fremgår af LL § 16, stk. 11. Se afsnit C.A.5.12.2 om fri kost og logi.
Lønmodtagere på éndagsrejse kan ikke fratrække noget beløb efter LL § 9 A, stk. 7-12. Medmindre de opfylder betingelserne for fradrag efter andre bestemmelser i skattelovgivningen, kan de kun trække deres dokumenterede, erhvervsmæssige merudgifter fra efter den generelle bestemmelse i SL § 6, litra a. Se afsnit C.A.7.3.6 om fradrag efter SL § 6, litra a.
En lønmodtager, der tager direkte fra bopælsadressen ud til et midlertidigt arbejdssted, påbegynder rejsen, når bopælen forlades og afslutter rejsen ved tilbagekomst til bopælen eller det faste arbejdssted. En lønmodtager, der tager fra det faste arbejdssted ud til et midlertidigt arbejdssted, påbegynder rejsen, når det faste arbejdssted forlades og afslutter rejsen ved tilbagekomst til bopælen eller det faste arbejdssted. Det er lønmodtageren, der skal godtgøre, at han eller hun har overnattet, og at rejsen har haft en varighed på mindst 24 timer.
Overnatning
Det er en betingelse, at lønmodtageren har overnattet. Der er derimod ingen betingelser til selve overnatningsstedet. Det er derfor uden betydning, om lønmodtagerne har overnattet i telt, lastbil, skurvogn/campingvogn, på hotel eller hos familie eller venner.
Varighed på mindst 24 timer
Det er en betingelse, at rejsen varer mindst 24 timer. En lønmodtager, der tager direkte fra bopælsadressen ud til et midlertidigt arbejdssted, påbegynder rejsen, når bopælen forlades og afslutter rejsen ved tilbagekomst til bopælen eller det faste arbejdssted. En lønmodtager, der tager fra det faste arbejdssted ud til et midlertidigt arbejdssted, påbegynder rejsen, når det faste arbejdssted forlades og afslutter rejsen ved tilbagekomst til bopælen eller det faste arbejdssted.
Når lønmodtageren vender tilbage til det faste arbejdssted eller den sædvanlige bopæl, bliver rejsen således afbrudt. Der skal på dette tidspunkt være gået mindst 24 timer.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2009.129.HR | Lønmodtageren sejlede med færge i rutefart mellem to færgehavne. Lønmodtageren mødte til aftentørn på færgen i G1 Færgehavn. Færgen sejlede i rutefart mellem G1 og G2 Færgehavn. Overfartstiden var ca. 45 minutter. Lønmodtagerens aftentørn sluttede i G1 Færgehavn, hvor færgedriften i øvrigt ophørte for det pågældende døgn. Rejsen blev afbrudt, når færgen returnerede til havnen. Lønmodtagerens rejser varede derfor aldrig mindst 24 timer. Lønmodtageren havde derfor ikke krav på fradrag for rejseudgifter efter LL § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1. | Se tilsvarende afgørelse i SKM2009.146.LSR, samt SKM2013.163.ØLR om et afviserfartøj |
| SKM2007.559.HR | En fisker havde faste arbejdssteder i tre ud af fem havne, hvor der blev fisket fra. Der var først tale om et midlertidigt arbejdssted, og dermed mulighed for fradrag for rejseudgifter, når båden forlod en af de tre havne, som fiskeren var fast tilknyttet. Rejserne sluttede ved bådens ankomst til en af disse havne igen. Liggetiden i havnene og turen mellem bopælen og havnene skulle ikke medregnes til rejsetiden, selvom fiskeren udførte arbejde på båden i havnene. | Tilsvarende afgørelse i SKM2007.557.HR |
| Landsskatteretskendelser |
| SKM2021.91.LSR | Rejsegodtgørelser til en pilot var udbetalt som faste tillæg for hvert påbegyndt arbejdsdøgn, uafhængig af om betingelsen om 24 rejsetimer var opfyldt, ligesom udbetalingen ikke var baseret på, om der var tale om et midlertidigt arbejdssted. Herudover oversteg den anvendte sats, også satsen for rejsegodtgørelse i LL § 9 A. Ved udbetaling med højere beløb end de satser, der er anført i LL § 9 A, anses hele beløbet for personlig indkomst, medmindre der er sket en behørig opsplitning i en skattefri og en skattepligtig del. Dette var efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilfældet i sagen. Piloten var således skattepligtig af hele den udbetalte rejsegodtgørelse. | |
| SKM2009.458.LSR | Et containerområde nær arbejdsgivers adresse, som lastbilschaufføren regelmæssigt vendte tilbage til, var ikke et fast arbejdssted. Rejsen blev derfor ikke afbrudt, når chaufføren kørte ind på containerområdet. Betingelsen om 24 timers varighed var derfor opfyldt. | |
| SKM2009.146.LSR | En fastansat skibsfører arbejdede på færgen "X". Hans arbejde på denne færge begyndte og sluttede i færgehavnen i Y2. Færgehavnen i Y2 var lønmodtagerens faste arbejdssted. Først når færgen sejlede fra havnen, dvs. det faste arbejdssted, begyndte rejsen. Først fra dette tidspunkt var lønmodtageren på et midlertidigt arbejdssted. Overfartstiden var ca. 45 minutter. Betingelsen om 24 timers varighed var derfor ikke opfyldt. | |
| SKM2003.506.LSR | Zonetillæg var ikke en godtgørelse til dækning af rejseudgifter efter LL § 9 A, blandt andet fordi de blev udbetalt, uanset om lønmodtageren overnattede eller ej. | |