Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2021) --- |
SKM2022.145.LSR | Kapitalinstrument – Hybrid kernekapital (28. marts 2022) |
|
Indhold
Dette afsnit handler om fordringer og gæld, der ikke forfalder eller skal indfries på et forud aftalt tidspunkt.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Ikrafttrædelse
- Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Ved lov nr. 1124 af 19. november 2019 er KGL § 1, stk. 5, og stk. 6, ophævet. Ændringen har virkning for afståelser og indfrielser, der sker fra og med den 1. januar 2020.
Fordringer og gæld, som den 31. december 2019 er omfattet af KGL § 1, stk. 5 og stk. 6, anses for afstået og generhvervet (fordringer) eller frigjort og genpåtaget (gæld) den 31. december 2019 til værdien samme dag.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatterådet |
SKM2021.377.SR | Spørger ønskede at få bekræftet, at udstedelser af hybrid kernekapital skatteretligt er en gæld for udsteder og en fordring for erhverver, hvor hovedstolen er omfattet af kursgevinstloven og afkastet er en rente omfattet af statsskatteloven. Spørger stillede en række opfølgende spørgsmål hvis dette ikke kunne bekræftes. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udstedelserne af hybrid kernekapital skatteretligt kunne kvalificeres som en gæld omfattet af kursgevinstloven og renter omfattet af statsskatteloven. Skatterådet fandt, at udstedelserne af hybrid kernekapital var anlægskapital omfattet af statsskattelovens § 5 a. Skatterådet besvarede de opfølgende spørgsmål med dette udgangspunkt. | |
SKM2020.181.SR | Spørger påtænkte at udstede et kapitalinstrument og ønskede i den forbindelse bekræftet, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter reglerne i KGL, samt at de løbende betalinger til investorerne i skattemæssig henseende skulle behandles som renteudgifter. Indholdet af aftalevilkårene var bl.a., at der ikke blev fastlagt en endelig tilbagebetalingsdato, og at spørger diskretionær kunne vælge at annullere de løbende betalinger. I visse tilfælde skulle gælden dog konverteres til aktier, f.eks. hvis der skete brud på solvenskapitalkravet, og solvensen ikke inden for tre måneder var genoprettet. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der i en skattemæssig forstand var tale om gæld omfattet af KGL, og den løbende betaling kunne derfor heller ikke behandles som en renteudgift. I afgørelsen blev det særligt tillagt vægt, at spørger ikke havde en retlig forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale et beløb, der var modtaget fra kreditor, men at spørger derimod selv kunne bestemme, hvornår tilbagebetalingen skulle ske. Skatterådet bekræftede derimod, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter de almindelige principper i statsskatteloven. | Påklaget til Landsskatteretten |
SKM2009.53.SR | Skatterådet bekræftede, at kapitalbeviser (obligationer), som udstedes i forbindelse med indskud af hybrid kernekapital er omfattet af LL § 6B og KGL § 1, stk. 6. | |