Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.B.1.2.3 Visse fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om fordringer og gæld, der ikke forfalder eller skal indfries på et forud aftalt tidspunkt.

Afsnittet indeholder:

Regel
Ikrafttrædelse
Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Ved lov nr. 1124 af 19. november 2019 er KGL § 1, stk. 5, og stk. 6, ophævet. Ændringen har virkning for afståelser og indfrielser, der sker fra og med den 1. januar 2020.

Fordringer og gæld, som den 31. december 2019 er omfattet af KGL § 1, stk. 5 og stk. 6, anses for afstået og generhvervet (fordringer) eller frigjort og genpåtaget (gæld) den 31. december 2019 til værdien samme dag.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet
SKM2021.377.SR	Spørger ønskede at få bekræftet, at udstedelser af hybrid kernekapital skatteretligt er en gæld for udsteder og en fordring for erhverver, hvor hovedstolen er omfattet af kursgevinstloven og afkastet er en rente omfattet af statsskatteloven. Spørger stillede en række opfølgende spørgsmål hvis dette ikke kunne bekræftes. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udstedelserne af hybrid kernekapital skatteretligt kunne kvalificeres som en gæld omfattet af kursgevinstloven og renter omfattet af statsskatteloven. Skatterådet fandt, at udstedelserne af hybrid kernekapital var anlægskapital omfattet af statsskattelovens § 5 a. Skatterådet besvarede de opfølgende spørgsmål med dette udgangspunkt.
SKM2020.181.SR	Spørger påtænkte at udstede et kapitalinstrument og ønskede i den forbindelse bekræftet, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter reglerne i KGL, samt at de løbende betalinger til investorerne i skattemæssig henseende skulle behandles som renteudgifter. Indholdet af aftalevilkårene var bl.a., at der ikke blev fastlagt en endelig tilbagebetalingsdato, og at spørger diskretionær kunne vælge at annullere de løbende betalinger. I visse tilfælde skulle gælden dog konverteres til aktier, f.eks. hvis der skete brud på solvenskapitalkravet, og solvensen ikke inden for tre måneder var genoprettet. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der i en skattemæssig forstand var tale om gæld omfattet af KGL, og den løbende betaling kunne derfor heller ikke behandles som en renteudgift. I afgørelsen blev det særligt tillagt vægt, at spørger ikke havde en retlig forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale et beløb, der var modtaget fra kreditor, men at spørger derimod selv kunne bestemme, hvornår tilbagebetalingen skulle ske. Skatterådet bekræftede derimod, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter de almindelige principper i statsskatteloven.	Påklaget til Landsskatteretten
SKM2009.53.SR	Skatterådet bekræftede, at kapitalbeviser (obligationer), som udstedes i forbindelse med indskud af hybrid kernekapital er omfattet af LL § 6B og KGL § 1, stk. 6.