Definition af (fuldstændigt) særeje
Særeje, der også kaldes fuldstændigt særeje, kan oprettes ved
- ægtepagt eller
- at en gavegiver eller en afdød har bestemt at gave eller arv skal være omfattet af modtagerens særeje.
Bestemmelse om, at arv skal være fuldstændigt særeje, skal træffes i et testamente.
Alt, hvad der træder i stedet for de ejendele, ægtepagten elle testamentet vedrører, er omfattet af særejet. Det gælder også indtægter af disse ejendele, medmindre andet er bestemt i ægtepagten eller testamentet.
Ved dødsfald skal et fuldstændigt særeje indgå i en skiftebehandling, idet den længstlevende ægtefælle ikke kan få et særeje udleveret til uskiftet bo.
Ved bodeling efter separation eller skilsmisse beholder hver af ægtefællerne, hvad denne ejer som et fuldstændigt særeje.
►Se ægtefællelovens kapitel 4, 7 og 8.◄