Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår en fysisk person har skattemæssige hjemsted efter artikel 4, stk. 1.
Afsnittet indeholder:
- Skattemæssigt hjemsted i et land
- Skattemæssigt hjemsted i to lande: Dobbeltdomicil
- Bopælslandets globalindkomstsbeskatning
- Danmark som kildeland
- ►Dokumentation◄
- Fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster og COVID-19
Skattemæssigt hjemsted i et land
En fysisk person - det vil sige et menneske - har skattemæssigt hjemsted i et land, hvis personen er skattepligtig til landet på grund af hjemsted, bopæl eller et lignende kriterium. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 1.
Det betyder, at en fysisk person har skattemæssigt hjemsted i Danmark i modeloverenskomstens forstand, hvis han eller hun er fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1.
Er personen kun omfattet af den begrænsede skattepligt, fx af lønarbejde, har den pågældende ikke skattemæssigt hjemsted i det pågældende land, som alene vil blive anset for kildeland.
Bemærk
På engelsk benyttes ordet "resident", som på dansk oversættes til enten "skattemæssigt hjemsted" eller "hjemmehørende". Så de to udtryk betyder det samme. Ordet "resident" kan dog også forekomme i forbindelse med omtale af fuld skattepligt efter andre landes nationale lovgivning. For at tydeliggøre i hvilken sammenhæng ordet anvendes, ser man også udtrykket "tax treaty resident" anvendt ved omtale af skattemæssigt hjemsted ifølge en DBO.
Se også
Skattemæssigt hjemsted i to lande: Dobbeltdomicil
Modeloverenskomstens regel viser tilbage til lovgivningen i to forskellige lande. En person kan godt være fuldt skattepligtig til - og dermed hjemmehørende i - begge lande på én gang. Dette kaldes dobbeltdomicil. Modeloverenskomsten er imidlertid opbygget sådan, at kun ét af landene kan være bopælsland i overenskomstens forstand. Det andet land skal være kildeland i modeloverenskomstens forstand.
Derfor indeholder modeloverenskomsten regler om, hvor personen er hjemmehørende i modeloverenskomstens forstand, når den pågældende har skattemæssigt hjemsted i begge lande.
Bopælslandets globalindkomstsbeskatning
Hvis en person med dobbeltdomicil efter DBO'en må anses for hjemmehørende i Danmark, er det Danmark, der er bopælsland og har beskatningsretten til den pågældendes globalindkomst.
Hvis DBO'en omvendt bestemmer, at personen må anses for hjemmehørende i den anden stat, der således bliver til bopælsland, får Danmark status som kildeland.
Eksempel
En kunstner havde bopæl i Schweiz og ville få bopæl og fast driftssted i Danmark i forbindelse med påbegyndelse af en gallerivirksomhed fra sin ejendom, der havde sommerhusstatus. Kunstneren ville dog stadig være hjemmehørende i Schweiz. Se SKM2006.212.SR.
Samme praksis gælder også, når DBO'en ikke indeholder en specifik bestemmelse om skattemæssigt hjemsted, fordi principperne i artikel 4 i så fald ville finde anvendelse. Se TfS 1995, 731 LR.
Danmark som kildeland
Hvis Danmark har status som kildeland betyder dette i praksis, at der i Danmark kun skal oplyses om indtægter, som Danmark efter den pågældende DBO særskilt har beskatningsretten til i oplysningsskemaet. Derudover kan der kun fratrækkes udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter den pågældende DBO kan beskatte. Se KSL § 1, stk. 2, og afsnit C.F.3.2 om indkomstopgørelse for begrænset skattepligtige.
Eksempel
Personens indkomster og udgifter | Kr. |
Underskud ved udlejning, Sverige | 11.000 |
Overskud ved udlejning, Danmark | 13.000 |
Pensionsindtægter, Danmark | 40.000 |
Renteudgifter - dansk bolig | 20.000 |
Underskud, skibsanparter, Danmark | 17.000 |
Den skattepligtige indkomst kan herefter opgøres således:
Personlig indkomst | | Kr. |
Pensionsindtægter, Danmark | | 40.000 |
Kapitalindkomst | Kr. | |
Overskud ved udlejning, Danmark | 13.000 | |
Renteudgifter - dansk bolig | -20.000 | |
Underskud, skibsanparter, Danmark | -17.000 | -24.000 |
Skattepligtig indkomst | | 16.000 |
Se også
- Modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2
- Afsnit C.F.8.2.2.4.1.2 om skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil
- Afsnit C.F.8.1.1 om begreberne bopælsland og kildeland, som anvendes i overenskomsten.
►Dokumentation
En person kan som nævnt godt være fuldt skattepligtig til - og dermed hjemmehørende i - flere lande på én gang. Dette kaldes dobbeltdomicil. Derfor indeholder modeloverenskomsten regler om, hvor personen er hjemmehørende i modeloverenskomstens forstand, når den pågældende har skattemæssigt hjemsted i flere lande.
OECD's modeloverenskomst ligger til grund for mange af de danske DBO'er og aftaler, som Danmark har indgået med andre lande.
Praksis viser, at der kan kræves dokumentation, når en person ønsker at gøre gældende, at der foreligger skattepligt efter lovgivningen i flere lande. Det er eksempelvis relevant i situationer med dobbeltdomicil, hvor personen ønsker at gøre gældende, at Danmark skal afstå fra at anvende princippet om beskatning af globalindkomsten dvs. at et andet land skal anses som bopælsland, mens Danmark skal have status af kildeland ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Eksempel 1
A var russisk gift og havde ophold i Danmark, Rusland og Letland. A blev under hensyn til omfanget af hans ophold i Danmark, hvorunder han varetog sine erhvervsmæssige interesser, og under hensyn til det oplyste om hans boligforhold anset for i perioden 1995-1997 at have haft bopæl i Danmark. A var derfor fuldt skattepligtig her i landet. A havde ikke godtgjort, at han havde været fuldt skattepligtig til Rusland.
Det blev tillagt vægt i sagen, at A ikke havde fremlagt materiale, der viste, at A havde selvangivet sin indkomst til Rusland som værende fuldt skattepligtig til dette land, eller at de russiske skattemyndigheder havde anset A for at være fuldt skattepligtig til Rusland. Der forelå derfor ikke et dobbeltbeskatningsproblem i sagen. Se SKM2010.78.HR.
Eksempel 2
A blev efter rettens afgørelse anset for fuldt skattepligtig til Danmark fra den 1. maj 2002.
Vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg henviste retten til artikel 4, stk. 1, hvorefter enhver person, som i henhold i lovgivningen er skattepligtig i et af landene på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert kriterium, anses som hjemmehørende i Danmark eller Luxembourg.
Efter det oplyste lagde retten til grund, at A opsagde familiens hidtidige bolig i Luxembourg omkring sommerferien 2002. Det var ikke under sagen dokumenteret, at A efter dette tidspunkt havde bopæl i Luxembourg. På denne baggrund, og da det ikke var godtgjort, at han på andet grundlag var hjemmehørende i Luxembourg, kunne han ikke anses for at have skattemæssigt hjemsted i Luxembourg. Se SKM2014.624.BR.◄
Fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster og COVID -19
Styresignalet SKM2020.298.SKTST præciserer, hvordan den aktuelle situation som følge af det globale udbrud af coronavirus (COVID-19) påvirker Danmarks fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster i forhold til vurderingen af fast driftssted, ledelsens sæde, fysiske personers skattemæssige hjemsted og lønindkomst for fysiske personer, der arbejder i flere lande. Styresignalet er fortsat gældende, og kan ikke anses for ophævet i forbindelse med indarbejdelsen i Den juridiske vejledning.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
SKM2010.78.HR | Skatteyderen havde i 1990 meldt flytning til England. I 1991 etablerede han et selskab i Rusland, blev efterfølgende gift med sin russiske ægtefælle og flyttede ind i hustruens lejlighed i Moskva. I 1993 erhvervede hans selskab i Danmark en kombineret erhvervs- og beboelsesejendom. I 1995 overtog han sine forældres sommerhus i Danmark, og i 1996 købte han tillige et sommerhus i nærheden af det danske selskabs ejendom. Fra 1995-1997 opholdt han sig henholdsvis 176, 165 og 171 dage årligt i Danmark og 38, 28 og 51 dage årligt i Rusland. Skatteyderen kunne ikke godtgøre at være fuld skattepligtig til Rusland, hvorfor den dansk-russiske DBO ikke kunne finde anvendelse. | |
Landsretsdomme |
TfS 1995.731 LR | Den dagældende DBO med USA indeholdt ingen bestemmelser vedrørende fastsættelse af skattemæssigt hjemsted. Efter praksis fortolkes DBO'en i overensstemmelse med modeloverenskomstens artikel 4. Det blev i en konkret sag lagt til grund, at en person i en periode ville have fast bopæl til rådighed i både USA og Danmark. Da der var tale om et arbejdsophold i USA, og da A's nærmeste familie flytter med til USA, blev det lagt til grund at A' livsinteresser i den omhandlende periode ville være i USA. Der blev henset til, at personens ægtefælle og børn i langt den overvejende del af perioden ville opholde sig i USA. | |
Skatterådet |
SKM2017.691.SR | En advokat fraflytter Danmark, og havde efter fraflytningen ikke længere rådighed over bolig i Danmark. Hermed ophørte advokatens skattepligt til Danmark. Det var uden betydning, at advokatvirksomheden endnu ikke var fuldt afviklet ved fraflytningen. Advokaten ville efter fraflytningen kun opholde sig kortvarigt her i landet og ville alene være begrænset skattepligtig her. Advokaten ville ikke have hjemsted i Danmark efter den dansk-y-landske DBO. | |
SKM2006.212.SR | En person, der var bosiddende og hjemmehørende i Schweiz ville etablere et galleri i sit sommerhus i Danmark. Personens fulde danske skattepligt ville genindtræde, men personen ville stadig være skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz. Galleriet ville udgøre et fast driftssted efter artikel 5, som Danmark kan beskatte efter artikel 7 i overenskomsten. Dobbeltdomicil, hjemmehørende i den anden stat. | |
Styresignalet er fortsat gældende, og kan ikke anses for ophævet i forbindelse med indarbejdelsen i Den juridiske vejledning.