Vi kan se, at der er særlige områder, som giver anledning til fejlsituationer. Vær derfor opmærksom på nedenstående punkter.
Den indleverede XML overholder ikke XSD skema (fejlnummer 78).
►Det er vigtigt, at I anvender det korrekte XSD-skema i forbindelse med indberetning. For indkomstår 2021 er der kommet nyt namespace, som er http://skat.dk/ekapital/2021/01/01 - I kan derfor ikke anvende XML for 2020. Læs mere om hvor I finder XML skema i teknisk vejledning afsnit 9, bilag 1. ◄
Afstemning af antal indberettede konti og beløb
►Det er vigtigt at I foretager afstemning af antal indberettede pensionsordninger / -konti og beløb til jeres regnskab.
Kontroller beløb, som kan vise fejl fx dobbeltindberetning og decimalfejl, (der skal indberettes i kroner og ikke i øre).
Kontroller altid at antal konti stemmer med det forventede.
For hver masseindlevering af data kommer der en behandlingsrapport. Behandlingsrapporten skal bruges til afstemning af den enkelte fil.
Når alt er indberettet enten som masseindlevering eller enkeltindberetning, skal der trækkes en rapport i TastSelv Erhverv, hvor den skal bruges som en samlet kvittering til afstemning for indberetningerne pr. indberetningstype og periode.
Find trin-for-trin guide i den tekniske vejledning, afsnit 6.3 (søg i rapport).◄
Kontohaver er afgået ved døden mere end 2 år tilbage
I den situation, hvor I indberetter på en pensionsordning eller -konto, hvor kontohaver er afgået ved døden for mere end to år siden, får I advis 32.
Det er vigtigt, at I har fokus på at få registreret en ejer eller en berettigede, som overtager kontoen eller ordningen.
Cpr-nr. er ukendt i systemet (fejlnummer 6)
I det nye rentesystem er der implementeret en ny cpr-nr. validering, som tester direkte op imod CPR-registeret. Tidligere skete validering som en moduluskontrol.
Når en indberetning får fejlnummer 6 CPR.nr. er ukendt i systemet skal I undersøge cpr-nr. status i CPR-registret, hvis I har adgang hertil. (Validering som en moduluskontrol gælder dog fortsat for indberetninger til CPS).
- Ved status annulleret (ophold i DK under tre måneder), skal der ikke indberettes cpr-nr.
- Ved status Slettet ved dobbelt nummer. Kontohaver kontaktes for at få oplyst det nye cpr-nr.
- Ved status Findes ikke i CPR-registret. Kontohaver kontaktes for at få oplyst et korrekt cpr-nr.
- Udrejst i 1970 eller tidligere. Kontakt eKapital.
- Aktiv. Kontakt eKapital.