Omlægning af policenumre.
Hvis I ved IT-omlægning er nødsaget til at omlægge jeres policenumre, er der brug for at kunne koble gammelt og nyt policenummer sammen.
Det kræver følgende ved indberetningen i omlæggelsesåret:
- Feltet for KontoId skal helst være indberettet med den KontoId, som policenummeret oprindelig er tildelt, da det er revisionssporet. I de tilfælde hvor der skal ske flere indberetninger om ordningen i det samme indkomstår, skal KontoId’et have et løbenummer
- For det gamle policenummer skal I ikke indberette KontoOphørsdatoen
- For det nye policenummer skal feltet for KontoOpstartdato være indberettet med ordningens oprindelige oprettelsesdato
- I skal orientere eKapital om omlægningen
Se også afsnit 4.3.2 og 4.4
Præmietilbagebetaling fra en aldersordning skal pt. indberettes for både privat og arbejdsgiverordninger, da en privat ordning også er omfattet af § 10 A. Ved tilbagebetaling fra en privat aldersordning skal jeres kunde anmode skattestyrelsen om at blive fritaget for beskatning af denne tilbagebetaling. Se også afsnit 4.1.
Indberetning om pensionsbeskatningslovens § 53 A-ordninger oprettet i pengeinstitutter
I skal indberette om udbytte af danske og udenlandske aktier og investeringsbeviser, der indgår i en ordning omfattet af pensionsbeskatningsloven § 53 A.
Læs mere i Indberetningsvejledning om udbytte af aktier mv. 2021, afsnit 1.1.3 samt 4.3.4 og Indberetningsvejledning om beholdning, udbytte, udlodning og geninvestering i investeringsbeviser mv. 2021.
Afkast
I afsnit 4.5.1 er det præciseret, at ved indberetning af PensionsordningsBeløb på kontotype 22 og 23 er det bruttoudbyttet på ordningen, der skal indgå i beregningen af årets afkast.