Pensionsbeskatningslovens § 15 A - ophørsordninger
Indberetning om indbetaling på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A skal ske med fradragskode 12. Fradragskoden kan anvendes i kombination med skattekode 1, 2, 7 og 9.
Fradragskoden medvirker til, at kunden (automatisk) får fradrag for hele det indbetalte beløb.
Underretning om indberetning af indskud omfattet af denne særlige regel i pensionsbeskatningslovens § 15 A er ikke omfattet af underretningspligten i skatteindberetningslovens § 54, stk. 7.
Hvilende ordninger omfattet af Pensionsbeskatningslovens § 15 A skal årligt indberettes senest 20. januar med fradragskode 11 sammen med fradragskode 12
Indberetning om ophørspension - pensionsbeskatningslovens § 15 A
Indskud på en særligt oprettet ophørspension efter pensionsbeskatningslovens § 15 A skal indberettes til det indkomstår, hvor afståelse eller ophør af virksomheden har fundet sted, på betingelse af at indbetalingen er foretaget senest 1. juli i året efter afståelses- eller ophørsåret.
Fristen for indberetning af disse indskud efter pensionsbeskatningslovens § 15 A er 1. august i året efter ophørs- / afståelsesåret.
For indskud foretaget senest 1. september 2021 vedrørende ophørsår i indkomståret 2020, er indberetningsfristen udskudt til 1. oktober 2021
- Hvis indskuddet er indbetalt i selve ophørs- / afståelsesåret inden 31.12, skal indskuddet indberettes sammen med øvrige indberetninger om indskud på pensionsordninger for indkomståret til den ordinære indberetningsfrist 20. januar.
- Fradragsretten henføres til det eller de indkomstår, hvori virksomheden er afstået. Det gælder også, hvis indbetalingen først foretages i det umiddelbart efterfølgende indkomstår, dog forudsat at indbetalingen sker senest den 1. juli.
Bestemmelsen muliggør, at regnskabet vedrørende ophørsåret er færdiggjort, og fortjenesten ved afståelsen af virksomheden kan opgøres før indbetalingen til pensionsordningen foretages.
| Eksempel | Afståelses år | Indbetalingsdato | Indberetning | Indberetning til år |
| 1 | 2020 | 11. april 2021 | 1. (august) oktober 2021 (Særregel for året) | 2020 |
| 2 | 2021 | 11. april 2021 | 20. januar 2022 | 2021 |
| 3 | 2021 | 30. december 2021 | 20. januar 2022 | 2021 |
| 4 | 2020 | 15. (juli) september 2021 (særregel for året) (for sen indbetaling - minus fradrag i 2020) | 20. januar 2022 | 2021 |
| 5 | 2021 | 15. juni 2022 | 1. august 2022 | 2021 |
FX:
- Hvis en virksomhed afstås i 2020, skal indbetalingen på pensionsordningen ske senest 1. juli 2021, hvis der skal opnås fradrag for indbetalingen i afståelsesåret, dvs. 2020.
- Sker indbetalingen efter 1. juli 2021, er der fradrag i indbetalingsåret, dvs. 2021.
Indberetningen skal i denne situation foretages sammen med øvrige indberetninger om indskud på pensionsordninger for indkomståret 2021 til den ordinære indberetningsfrist 20. januar. Indberetningen skal indeholde fradragskode 12 for indskud på en ophørsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A.
- Hvis der sker en trinvis afståelse af virksomheden, f.eks. at 50 % afstås i 2020 og resterende 50 % i 2021, skal indbetalingerne på pensionsordningen ske senest 1. juli 2021 og 1. juli 2022, hvis der skal opnås fradrag for indskuddene i ophørs- / afståelsesårene 2020 og 2021.
På grund af den sene indbetalingsfrist skal I være opmærksomme på, at indskuddet vedrørende afståelsesåret bliver indberettet til det rigtige indkomstår med fradragskode 12.
- Indbetalinger i efterfølgende indkomstår (max 10 år), som ikke sker efter ovenstående regel, men som eventuelt kan foretages under beløbsgrænsen efter personskattelovens § 20 (dog max avancen), skal indberettes årligt senest 20. januar.