Vejledningen indeholder nye afsnit og beskrivelser i forhold til tidligere år. Vi anbefaler derfor, at I gennemgår hele vejledningen.
Individstruktur
For 2021 er der ingen ændringer i individstrukturen til 2252 i forhold til 2020.
Individstrukturene til 2250 og 2251 er ændret fra 2021.
Oprettelsesdatoen (Kontostartdatoen) er implementeret i individstrukturene 2250 og 2251 fra indkomståret 2021 i position 70-77 med formatet ÅÅÅÅMMDD.
Læs mere i afsnittene under henholdsvis Dataindhold for privattegnede og arbejdsgiver ordninger: Primære data - Felt 12 Oprettelsesdato (Kontostartdato).
Individstrukturen til 7021 (fejllisteindividet) er tilsvarende ændret for 2021.
Oprettelsesdatoen (Kontostartdatoen) er implementeret i individstrukturen i position 74 til 81 med formatet ÅÅÅÅMMDD.
Se individ 2250 og 2251 i også afsnittet Individstrukturer - indberetning.
Se også individ 7021 i afsnittet Fejlisteindivider - 7021 og 7071.
HUSK testperioden i uge 47-50
Seneste indbetaling i forhold til forfald i tidligere indkomstår (PBL §§ 16, 18 og 19)
Periodiseringsreglen for indbetalinger på pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser fastholder indbetalingstidspunktet som udgangspunkt for periodiseringen, men udstrækker bortseelses-/fradragsretten for årets indbetalinger til også at gælde de forfaldne beløb, der indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår.
Det betyder, at indbetalingen skal finde sted senest den 1. april for at få skattemæssig virkning for forfaldsåret, mens en indbetaling efter den 1. april har skattemæssig virkning for indbetalingsåret og kræver en rettelsesindberetning til CPS.
Bemærk dog, at 2021 er et overgangsår, hvor skæringsdatoen er den 1. juli.
Den udvidede korrektionsmulighed blev vedtaget i lov nr. 2197 af 29.12.2020
Med vedtagelse af § 22 E i Pensionsbeskatningsloven (PBL) er det blevet muligt helt eller delvist at tilbagebetale indbetalinger på pensionsordninger uden skattemæssige konsekvenser, hvis tilbagebetalingen sker senest 30 dage fra indbetalingstidspunktet.
Der er jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1 og § 19, stk. 1 også givet mulighed for at indbetale tilbagebetalingen inden for 30 dages fristen på den ønskede pensionsordning med den virkning, at den ny indbetaling er fradrags- eller bortseelsesberettiget på tidspunktet for indbetaling til den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra.
Fra 1. januar 2021 skal Skattestyrelsen som udgangspunkt alene godkende tilbagebetalingen, hvis den sker senere end 30 dage fra indbetalingstidspunktet.
Indbetalinger, som i løbet af indkomståret efterfølgende er tilbagebetalt senest 30 dage efter indbetalingen, skal ikke indberettes særskilt til Skattestyrelsen (CPS) men nedskrives i indbetalingerne (tælleværket) på pensionsordningen.
Når der har været en hel eller delvis tilbagebetaling omfattet af PBL § 22 E, skal alene nettobeløbet for årets indbetalinger på pensionsordningen indberettes (til CPS).
Nettoindberetningen skal ske i forbindelse med årsultimo indberetningen (til CPS). Pensionsinstituttets indberetninger vil hermed afspejle det korrekte indbetalingsforløb på pensionsordningen.
Særlig regel over årsskiftet
For tilbagebetalinger, der foretages i året efter indbetalingen, gælder særlige regler.
Tilbagebetalingen skal ske senest den 19. januar 2022, uanset at der ikke er gået 30 dage fra indbetalingen.
Hvis tilbagebetalingen omfattet af PBL § 22 E sker efter jeres pensionsdata ultimo året er dannet / trukket af jeres datacentral, skal I indberette om tilbagebetalingen med rettekode 1 (i CPS) senest den 20. januar 2022.
Det tilbagebetalte beløb skal I desuden indberette til PensionDiverse på en nyoprettet kontotype. Denne indberetning opskriver kundens formueindberetning/indestående.
Den nye kontotype 5 skal benyttes fra 1. januar 2022 vedrørende tilbagebetalinger foretaget frem til 19. januar 2022. Skattestyrelsen har udviklet en ny kontotype. Se afsnit 4.5.1 og 4.5.2 i Indberetningsvejledning om Pensiondiverse 2021.
Ved filindberetning - se også XML-eksempel 21 til PensionDiverse under Eksempler - hjælp til indberetningen.
I lovforslaget til PBL § 22 E er listet en række eksempler, hvor den udvidede korrektionsmulighed er beskrevet.
Hvis tilbagebetalingen hen over årsskiftet ønskes indbetalt på en anden pensionsordning.
Hvis tilbagebetalingen og den ny indbetaling sker efter jeres pensionsdata ultimo året er dannet / trukket af jeres datacentral, skal I indberette om tilbagebetalingen og indbetalingen med rettekode 1 (i CPS) senest den 20. januar 2022. Dette svarer til metoden vedrørende indberetning om PBL § 22 D overførsler.
Tilbagebetalingen skal i denne situation ikke indberettes til pensiondiverse.
Fristen for underretning
For 2021 er fristen udskudt fra 15. februar 2022 til 1. marts 2022. Læs mere i afsnittet Generelt om indberetning i vejledningen Indberetning af pensionsbidrag og pensionsstatistik (CPS) 2021
Borgernes pligt til at oplyse identifikationsoplysninger
Skattestyrelsen har offentliggjort en informationside på SKAT.dk, hvoraf det fremgår, hvilke krav Skatteforvaltningen stiller til borgerne i forhold til oplysning af identifikationsoplysninger.
Link til informationssiden: Dit finansielle institut skal have sikker viden om dig.
Potentielt brud på GDPR
Kontakt eKapital ved potentielt brud på GDPR-reglerne. Find yderligere information i afsnittet: Håndtering af potentielt brud på GDPR.
Sådan bliver indberettede data udstillet og anvendt
Nyt afsnit i vejledningen. Find blandt andet et link til hvem skattestyrelsen har dataudveksling med.
Ved indberetning efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts)
Overholder I ikke indberetningsfristen den 20. januar og først får indberettet efter at 1. årsopgørelse er dannet, skal I give eKapital besked før I sender indberetningen. Læs mere i den generelle vejledning i afsnittet: Generelt om indberetning.
Ved indberetning af rettelser efter 1. årsopgørelsen er dannet
Kontakt eKapital hvis I leverer større mængde rettelser efter første årsopgørelse er dannet. Læs mere i den generelle vejledning i afsnittet: Indberetning af ændringer til tidligere indberettede oplysninger.
Fejl - og advisnumre
Listen over fejl- og advisnumre finder I Årsbrevet for 2021 under: Øvrige hjælpelister til brug for indberetningen -> Fejlnummeroversigter.
Formuestatistik individ 2252 for 2021:
Der ikke er ændringer i indberetningen til Nationalbanken vedrørende data til 2021.
Indberetningen er beskrevet i afsnittet: Dataindhold for pensionsstatistik.
Indberetningsindividet er beskrevet under individstrukturer (individ 2252).
Beskrivelse af variablerne, som skal indberettes, findes i Danmarks Nationalbanks INDBERETNINGSVEJLEDNING TIL PENSIONSSTATISTIK af 23. september 2016.