Skattefrihed for frivillig tilbagebetalt coronastøtte
Iflg. Ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 35, skal coronastøttebeløb, der er tilbagebetalt senest 3 år efter modtagelsen ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Dette uanset årsagen til tilbagebetalingen. Tilbagebetalingen skal være sket til den myndighed, der oprindeligt udbetalte støtten, for at bestemmelsen kan anvendes.
Frivillig tilbagebetaling, der ikke kan henføres til udbetalinger, der er foretaget maksimalt 3 år før tilbagebetalingen, skal ikke indberettes. Hvis der fx er sket udbetaling af lønkompensation den 1. maj 2020 og dette beløb, eller dele af det, først tilbagebetales efter 1. maj 2023, så skal der ikke ske indberetning, da tilbagebetalingen ikke medfører skattefrihed for den oprindelige støtte.
Indberetning fra den myndighed, der har modtaget tilbagebetalingen
Den udbetalte støtte er indberettet i felt 36 Am-bidragspligtig B-indkomst med indtægtsart 69 Coronakompensation og andre hjælpepakker, når modtageren er identificeret med et cpr-nr.
Hvis modtager er identificeret ved et cvr- eller se-nr., er den udbetalte støtte indberettet i felt 37 Offentlige tilskud og godtgørelser til virksomhed med en af følgende Corona-indtægtsarter: 171, 172, 173 eller 175.
Når et tilbagebetalt beløb modtages hos den udbetalende myndighed, skal beløbet
- indberettes med negativt fortegn i samme felt og med samme indtægtsart som den oprindelige udbetaling. I felt 68 Yderligere tekstoplysninger anføres teksten "Frivillig tilbagebetalt Coronastøtte". Lønperiodestart, lønperiodeslut og dispositionsdato kan angives som den dato tilbagebetalingen er modtaget.
- indberettes i felt 38 Am-bidragsfri B-indkomst med positivt fortegn med indtægtsart 71 Offentlige skattefrie tilskud