Kun en pensions- eller afgiftstype må være udfyldt.
Ved fejl opsættes fejlnummer 3051 - Type som RATE, INDEX, PENS, LIVR, SP, LD, EU, ATP, EFT, FLEX eller IVÆRKSÆTTERKONTO skal være udfyldt.
I skemaet nedenfor er angivet i hvilke situationer og hvilke undtagelsesmuligheder der findes.
Hvis type (rubrik 10) er 77 (SP), 65 (IVÆ), 67 (LD) eller 69 (ATP) skal fritagelseskode være 4 eller 7, hvis den er indberettet. Ved fejl, opsættes fejlnummer 3112 - Afgiftsarten skal have fritagelseskode blank, 4 eller 7.
Hvis Type (Rubrik 10) er 90 (EFT) eller 92 (FLEX) skal ophævelsesårsagen (Rubrik 11) være 45 eller 46. Ved fejl opsættes fejlnummer 3026 - Ophævelsesårsagen mangler eller er forkert.
Hvis Type (Rubrik 10) er 43 (INDEX) skal værdien i INDEX være mellem 1 og 6 inklusiv. Ved fejl opsættes fejlnummer 3035 - 3035 Ved Type 43 (Index) skal Index antal være 1-6.
Uafskrevne indskud efter 1979 (rubrik 17) må ikke være indberettet. Ved fejl opsættes fejlnummer 3063 - Ved Index må uafskrevne beløb efter 1979 ikke forekomme.
Fritagelseskoden (Rubrik 12) skal være 4 (død), 5 (ej indkomst skattepligtig) eller 9 (anden årsag). Ellers opsættes fejlnummer 3082 - Ved Index skal fritagelse være 4, 5 eller 9.
Rubrik 11 - Afgiftspligt indtrådt
Sæt kryds i den relevante rubrik. Ophævelsesårsagen skal fremgå.
Hvis ophævelsesårsagen ikke fremgår, opsættes fejl 3026 - Ophævelsesårsag mangler eller er forkert.
Rubrik 11 - tilfælde 1: Udbetaling ved ordningens ophævelse (41)
Sæt kryds her, hvis afgiftspligten er indtrådt ved ordningens ophævelse.
Ved fejl opsættes
- Fejlnummer 3085 - Index og afgiftsordninger skal have ophævelsesårsag 41.
- Fejlnummer 3307 - SP-Ordninger skal have ophævelsesårsag 41 eller 47.
Rubrik 11 - tilfælde 2: Disposition over ordningen, jf. lovens § 30, stk. 1 og 7 eller ændringer som nævnt i § 31 (43)
Sæt kryds her, hvis afgiftspligten er indtrådt som følge af en disposition eller en ændring.
Eksempel på disposition kan være overdragelse eller belåning af en konto. Eksempel på ændring kan fx være indsættelse af en begunstiget, der ikke opfylder lovens krav.
Hvis Type (rubrik 10) er 48 (SUPPL) og Ophævelsesårsagen (rubrik 11) er 43 må fritagelseskoden ikke være indberettet. Ved fejl opsættes fejlnummer 3083 - Fritagelse kan ikke indberettes ved dispensationsordninger.
Rubrik 11 - tilfælde 3: Delvis ophævelse (44)
Sæt kryds her, hvis afgiftspligten er indtrådt som følge af delvis ophævelse.
Hvis Type (rubrik 10) er 48 (SUPPL) må Fritagelseskode kun være blank eller 9. Ved fejl opsættes fejlnummer 3122 - Ved ophævelse 44 må fritagelse kun være blank eller 9.
Rubrik 11 - tilfælde 4: Overførsel til supplerende engangssum, jf. § 29 A, stk. 1 (48)
Sæt kryds her, hvis en supplerende engangsydelse konverteres til en supplerende engangssum.
Ved fejl opsættes fejlnummer 3140 - Ophævelsesårsag 48 gælder kun for Pens, Ophørende livrente og Supplerende engangsydelse.
Rubrik 12 - Hvis der ikke efter pensionsbeskatningsloven skal svares 60 procent i afgift, men 40 procent, skal årsagen fremgå
Hvis der ikke skal svares en afgift på 60 procent, skal en af følgende undtagelsesmuligheder være opfyldt.
Rubrik 12 - tilfælde 1: Udbetaling ved død, jf. lovens § 29, stk. 1. (4)
Sæt kryds her, når en ordning bliver udbetalt efter den tidligere ejers død.
Hvis personen ikke er afgået ved døden, opsættes fejlnummer 3005 - Personen er ikke død.
Rubrik 12 - tilfælde 2: Ej indkomstskattepligtig, jf. lovens § 29, stk. 2 (5)
Sæt kryds her, når retten til ordningen tilfalder en person, som ikke er indkomstskattepligtig eller hvor indkomstskattepligten på et tidspunkt bortfalder. Fx vil indkomstskattepligten for et barn, der modtaget løbende ydelser fra en rateordning, bortfalde i forbindelse med, at barnet fylder 24 år.
Ordningen vil i den forbindelse skulle afgiftsberigtiges med 40 procent.
Rubrik 12 - tilfælde 3: Engangsydelse (6)
Sæt kryds her, når der bliver udbetalt en engangsydelse eller tilbagekøb af forsikring, jf. PBL § 29, stk. 3 og 4.
Rubrik 12 - tilfælde 4 Supplerende engangsydelse (8)
Sæt kryds her, når der bliver udbetalt en supplerende engangsydelse, jf. PBL § 29 A, stk. 1 (kun pensionskasser).
Rubrik 12 - tilfælde 5: Engangsbeløb (7)
Udbetaling af engangsbeløb, jf. PBL § 29 B.
Rubrik 12 - tilfælde 6: Invalidesum (3)
Sæt kryds her, hvis der sker udbetaling af invalidesum, jf. PBL § 29 C.
Rubrik 12 - tilfælde 7: Anden årsag (9)
Sæt kryds her, hvis der sker udbetaling af indeksordninger eller ved samlet udbetaling af bonus aftalt før den 1. januar 1990.
Hvis Type (rubrik10) er 43 (INDEX) skal fritagelseskode være (4) død, (5) ej indkomstskattepligtig) eller 9 (anden årsag). Ved fejl opsættes fejlnummer 3082 - Ved Index skal fritagelse være 4, 5 eller 9.
Hvis Type (rubrik 10) er 48 (SUPPL) og Ophævelsesårsagen 41 (fuld ophævelse) skal Fritagelseskode være blank, 4 eller 8. Ved fejl opsættes fejlnummer 3142 - Ved Type 48 (Suppl) må Fritagelse kun være blank, 4 eller 8.
Hvis Fritagelseskode er 4 skal Ophævelsesårsag (Rubrik 11) være 41 (eller 45 eller 46) hvis Type (rubrik 10) er 48 (SUPPL). Ved fejl opsættes fejlnummer 3118 - Ved fritagelse 4 skal Ophævelsesårsag være 41 (eller 45 eller 46).
Rubrik 13-17 - Værdiopgørelse
Værdierne i A til E skal udfyldes med værdierne på tidspunktet, hvor afgiftspligten er indtrådt.
Hvis ordningen bliver ophævet delvist, skal de gennemførte udbetalinger anses som værende de senest foretagne indbetalinger og værditilskrivninger efter LIFO-princippet. Tidligere udbetalinger skal fratrækkes i angivne værdier.
Hvis flere indekskontrakter ophæves samtidigt, skal der afleveres en samlet blanket for den ophævede ordning. Afgiftsberegningen skal foretages for hver enkelt kontrakt for sig af hensyn til nedrundingsreglerne.
Når der er tale om en positiv rettelsesblanket, skal der skrives "RET" foran police-/registrerings- eller kontonummer. Det er kun differencebeløbet fra den tidligere indsendte angivelse, der skal anføres som værdi. Differenceafgiften indbetales med de øvrige ophævede ordninger. Se også Rubrik 6.
Er der tale om en negativ rettelsesblanket, skal den sendes særskilt til Skattestyrelsen med anmodning om tilbagebetaling.
Rubrik 13 - (A) Ordningens samlede værdi
Angiv kontoens/kontienes samlede værdi, der opgøres inkl. renter og anden værditilvækst ved afgiftspligtens indtræden.
Inden afgiftsberegningen reduceres saldoen med betalt pensionsafkastskat. Beløb, der kan tilbagebetales efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25, tillægges saldoen inden afgiftsberegning.
Angiv andelen af kontoens afgiftspligtige værdi for den enkelte berettigede ved udbetaling efter ejerens død. Ordningens bruttoværdi skal være numerisk og større end 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3101 - Beløb skal være numerisk.
Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 69 (ATP) eller 77 (SP) kan Ordningens bruttoværdi også være 0 eller negativ ellers skal Ordningens bruttoværdi være større end eller lig med 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3036 - Ordningens bruttoværdi skal være større end nul.
Ordninger oprettet før 1. januar 1954 (BEK om beskatning af pensionsordning, §19, stk. 2)
Der skal ses bort fra den del af værdien, som hidrører fra indbetalinger, som er foretaget før 1. januar 1954. Ordningens samlede værdi skal i så fald reduceres med værdien af fripolicen eller det hvilende medlemskab anlagt pr. 1. januar 1954.
Hvis der ikke kan beregnes en sådan aktuarmæssig beregning, beregnes beløbet således
Hele ordningens værdi x summen af bidrag forfaldne før den 1. januar 1954 / summen af samtlige bidrag.
Rubrik 14 - (B) Afgiftspligtig værdi
Fuld ophævet
Angiv ordningens afgiftspligtige værdi, det vil sige A "Ordningens samlede værdi".
Afgiftspligtig værdi skal, når den er indtastet, være minde end eller lig med Rubrik 13 (Ordningens bruttoværdi). Ved fejl opsættes fejlnummer 3019 - Afgiftspligtig værdi må ikke (numerisk) være større end Ordningens bruttoværdi.
Afgiftspligtig værdi skal, når den er indtastet, være numerisk. Ved fejl opsættes fejlnummer 3101 - Beløb skal være numerisk og må ikke være nul.
Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 77 (SP) eller 69 (ATP) kan afgiftspligtig værdi også være 0 eller negativ. Ellers skal Afgiftspligtig værdi være større end 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3028 - Afgiftspligtigt beløb skal være større end nul
Hvis Afgiftspligtig værdi ikke er indberettet, sættes det lig med Rubrik 13 (Ordningens bruttoværdi).
Delvist ophævet
Skriv det faktisk hævede beløb. Er det afgiftspligtige beløb lavere end 100,- kr., skal der ikke betales afgift.
Den afgiftspligtige værdi er ordningens værdi efter pensionsafkastskatten er endelig opgjort og fratrukket ordningen (Positiv PAL) eller tillagt ordningen (Negativ PAL)
Den afgiftspligtige værdi må ikke (numerisk) være større end ordningens bruttoværdi (Rubrik 13). Ved fejl opsættes fejlnummer 3019 - Afgiftspligtig værdi må ikke (numerisk) være større end Ordningens bruttoværdi.
Afgiftspligtig værdi skal, når den er indtastet, være numerisk. Ved fejl opsættes fejlnummer 3101 -Beløb skal være numerisk og må ikke være nul.
Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 77 (SP) eller 69 (ATP) må Afgiftspligtig værdi også være 0 eller negativ, ellers skal Afgiftspligtig værdi være større end eller lig med 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3028 - Afgiftspligtigt beløb skal være større end eller lig med nul.
Hvis Afgiftspligtig værdi er mindre end Ordningens bruttoværdi (delvis ophævelse), skal Ophævelsesårsagen være 44 (dog ikke for LD-, SP- og ATP-ordning og EFT- og FLEX-ordning). Ved fejl opsættes fejlnummer 3100 - Ved delvis ophævelse skal ophævelsesårsag være 44.
Rubrik 15 - (C) Værdi den 31. december 1979 af indbetalinger før 1972
Her anføres den del af ordningens samlede værdi den 31. december 1979, der hidrører fra indbetalinger foretaget før 1. januar 1972. Værdien den 31. december 1979 skal, hvis den er indberettet, være numerisk. Ved fejl opsættes fejlnummer 3123 Indbetalt før 1972 er fejlagtigt.
Hvis Type (rubrik 10) er 76 (DMP) eller 77 (SP) og Ophævelsesårsagen er 47, skal beløb, som er indbetalt før 1972, hvis de er udfyldt, være lig med Ordningens bruttoværdi (rubrik 13). Værdi den 31. december 1979 skal være mindre end 15.001 kr. (35 procent grænsen). Ved fejl opsættes fejlnummer 3308 - Ved frivillig SP er 35 %-beløb forkert eller ulig samlet værdi.
Hvis Type (rubrik 10) er 67 (LD) skal indbetalt før 1972, hvis det er indberettet, være numerisk og større end eller lig med 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3123 - Indbetalt før 1972 er fejlagtigt.
Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ) eller 69 (ATP), eller (76 (DMP) eller 77 (SP)) og Ophævelsesårsag er 47, eller 90 (EFT) eller 92 (FLEX), må Indbetalt før 1972 ikke være udfyldt. Ved fejl opsættes fejlnummer 3102 - Indbetalt før 1972 må ikke være udfyldt for pensionstypen.
Hvis Type (rubrik 10) er 42 (RATE), INDEX (43), 44 (PENS), 45 (LIVR) eller 48 (SUPPL) og Oprettelsesdatoer er mindre end 1. januar 1972 skal Indbetalt før 1972 være indberettet numerisk og større end eller lig med nul, ellers opsættes fejlnummer 3021 - Indberet Indbetalt før 1972, saldo pr. 31/12-1979.
Hvis oprettelsesdato er større end 31. december 1972 må indbetalt før 1972 kun være nul eller blank. Ved fejl opsættes fejlnummer 3030 - Indbetalt før 1972, saldo pr. 31/12-1979 i uoverensstemmelse med oprettelsesdato.
Ordninger oprettet før 1. januar 1958 - forsikringsordning
Angiv værdien inkl. renter og anden værditilvækst frem til 31. december 1979 af indbetalinger før 1. januar 1972.
For indeksordninger med opsparingskonto anføres den del af de ophævede ordningers værdi per. 31. december 1979, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1972, herunder eventuelle indbetalinger vedrørende året 1971, som er foretaget efter den 31. december 1971(Saldo C).
Ordninger oprettet før 1954
Hvis ordninger er oprettet før 1. januar 1954, reduceres den opgjorte værdi med værdien af fripolicen eller det hvilende medlemskab anlagt den 1. januar 1954. Hvis en sådan aktuarmæssig beregning ikke kan foretages, beregnes beløbet således
Hele ordningens værdi per 31. december 1979 x summen af bidrag forfaldne før den 1. januar 1954 / summen af samtlige bidrag før 1. januar 1972.
Rubrik 16 - (D) Værdi den 31. december 1979 af indbetalinger 1972 - 1979
Her anføres værdien inkl. renter og anden værditilvækst frem til 31. december 1979, som hidrører fra indbetalinger til ordningen fra 1. januar 1972 til og med 31. december 1979.
For indeksordninger med opsparingskonto anføres den del af ordningens værdi den 31. december 1979, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt fra 1. januar 1972 til og med 31. december 1979, herunder eventuelle indbetalinger vedrørende året 1979 foretaget efter 31. december 1979. (= saldo D).
Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 69 (ATP), SP (76), 90 (EFT) eller 92 (FLEX), må det indbetalte beløb i 1972 - 1979 ikke være udfyldt. Ved fejl opsættes fejlnummer 3303 - Indbetalt 1972-79 må ikke være udfyldt for pensionstypen.
Hvis Type (rubrik 10) er 42 (RATE), INDEX (43), 44 (PENS) eller 48 (SUPPL) og oprettet efter den 31. december 1971 men før 1. januar 1980 skal det indbetalte i 1972 til 1979 være indberettet numerisk og større end eller lig med nul. Ved fejl opsættes fejlnummer 3022 - Indberet Indbetalt 1972-79, saldo pr. 31/12-1979.
Hvis Type (rubrik 10) er 42 (RATE), INDEX (43), 44 (PENS), 45 (LIVR) eller 48 (SUPPL) og Oprettelsesdatoen er større end 31. december 1979 må det indbetalte i 1972-79 kun være nul, hvis det er indberettet. Ved fejl opsættes fejlnummer 3128 - Indbetalt 1972-79, saldo pr. 31/12-1979 i uoverensstemmelse med oprettelsesdato.
Rubrik 17 - (E) Uafskrevne indskud jf. § 18, stk. 3, 4 og 5
Her anføres den del af kapitalindskud og præmie- eller bidragsbeløb, som er forfaldne efter 1979 og som ved afgiftspligtens indtræden endnu ikke er fradraget.
Når afgiftspligt indtræder for hele ordningen, bortfalder retten til fradrag for kapitalindskud og præmie- eller bidragsindbetalinger. Ved afgiftsberegningen skal der derfor ske fradrag for eventuelle uafskrevne beløb i det afgiftspligtige beløb. Ved delvis ophævelse skal uafskrevne beløb ikke modregnes i det afgiftspligtige beløb.
Pensionsinstituttet har ikke mulighed for at opgøre uafskrevne indskud, men må anmode den afgiftspligtige forsikringstager eller evt. efterlevende ægtefælle om erklæring, hvis det af ordningen fremgår, at de til ordningen foretagne indskud ikke er fradraget i fuldt omfang ved afgiftspligtens indtræden. Ejeren kan henvende sig til Skattestyrelsen ved at logge på med NemID og skriv til SKAT.
Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 69 (ATP), 76 (SP), 90 (EFT) eller 92 (FLEX).
Uafskrevet indskud efter 1979 må ikke være udfyldt. Ved fejl opsættes fejlnummer 3304 Uafskrevet indskud efter 1979 må ikke være udfyldt for pensionstypen.
Uafskrevet indskud efter 1979, skal, hvis det er indberettet, være numerisk og større end eller lig med 0. Ellers opsættes fejlnummer 3126 - Uafskrevet indskud efter 1979 skal være numerisk og større end eller lig med 0.
Rubrik 17A - (F) Afgiftsfri værdi, der deludbetales
Angiv det faktisk hævede afgiftsfrie beløb, som deludbetales. Afgiftspligtårsag (Rubrik 11) skal være delvis ophævelse (44).
Beløbet skal, hvis det er udfyldt, være numerisk og større end eller lig med 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3314 - Deludbetaling skal være numerisk og må ikke være mindre end 0.
Den afgiftsfrie deludbetaling må ikke overstige den samlede afgiftspligtige værdi. Ved fejl opsættes fejlnummer 3315 - Afgiftsfri deludbetaling må ikke overstige samlet værdi.
Feltet er alene et oplysningsfelt og kontrolfelt, og bruges af Skattestyrelsen til udsøgninger i kontrolarbejde. De øvrige felter i rubrik 22 - 25 skal udfyldes efter de almindelige beregninger af den afgiftspligtige størrelse. Hvis der kun udbetales en afgiftsfri værdi, skal der anføres 0.
Hvis deludbetalingen bliver foretaget fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, anses deludbetalingen fortrinsvis at hidrøre fra den afgiftspligtige del af ordningen.
Hvis deludbetalingen bliver foretaget indtil det femte år før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, anses deludbetalingen fortrinsvis at hidrøre fra den afgiftsfrie del af ordningen.
Hvis type (rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 69 (ATP) eller 77 (SP), skal den afgiftsfrie værdi, der deludbetales ikke være udfyldt. Ved fejl, opsættes fejlnummer 3316 - Afgiftsfri deludbetaling må ikke vælges ved afgiftsart 65, 67, 69 eller 77.
Rubrik 18 - Afgiftsberegning (fuld ophævelse)
Generelt om afgiftsberegning
Inden afgiftsberegningen skal det afgiftspligtige beløb nedrundes til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. For så vidt angår indekskontrakter, anvendes nedrundingsreglen på hver
indekskontrakt for sig.
Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ) skal Afgiftsprocent udfyldes med 60. Ved fejl opsættes fejlnummer 3136 - Afgiftsprocent skal være 60.
Hvis Afgiftsprocenten ikke skal udfyldes, opsættes fejlnummer 3137 - Afgiftsprocent må kun udfyldes for iværksætterydelseskonto.
Specielt vedrørende 2013, 2014 og 2015
Rubrik 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24 og 25
Rubrikkerne vedrørende supplerende engangsydelse i 2013, 2014 og 2015
Overføres en supplerende engangsydelse til supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, eller udbetales den supplerende engangsydelse rettidigt, beregnes afgiften i 2013, 2014 og 2015 med 37,3 procent. Ved førtidig udbetaling i 2013, 2014 og 2015 er afgiften 49,84 procent.
Hvis en del af ordningens samlede værdi, er indbetalt før 1. januar 1972 eller er indbetalt mellem 1. januar 1972 og 31. december 1979, anvendes reducerede afgiftsprocenter for 25 procent og 35 procent afgiften, henholdsvis 23,31 procent og 32,63 procent.
Foretages overførsel eller rettidig udbetaling i 2016 og efterfølgende år er afgiften 40 procent. Foretages førtidig udbetaling i 2015 og efterfølgende år er afgiften 52 procent.
Specielt vedrørende 2016 og efterfølgende år
Rubrik 18 og 22
Rubrikkerne vedrørende supplerende engangsydelse i 2016 og efterfølgende år
Overføres en supplerende engangsydelse til supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, eller udbetales den supplerende engangsydelse rettidigt, beregnes afgiften i 2016 og efterfølgende år med 40 procent.
Ved førtidig udbetaling i 2016 og efterfølgende år er afgiften 52 procent.
Ved fejl opsættes fejlnummer 3043 - Afgiften beregnet forkert.
Rubrik 18-21 - Fuld ophævelse
Rubrikkerne 18-21 anvendes i forbindelse med fuld ophævelse af en pensionsordning.
Hvis ordningen ophæves fuldt ud uden undtagelser (rubrik 12) er afgiftssatsen 60 procent. Afgiften anføres i rubrik 18. Dog er der 52 procent i afgift af en supplerende engangsydelse.
Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1972, er afgiftssatsen 25 procent af værdien den 31. december 1979 af indbetalingerne før 1. januar 1972. Denne afgift anføres i rubrik 21.
Hvis en af undtagelserne i Rubrik 12 er opfyldt, er afgiftssatsen 40 procent. Afgiften anføres i rubrik 19.
Er der indbetalt på ordningen i årene 1972-1979 er afgiftssatsen 35 procent af indbetalingernes værdi den 31. december 1979. Afgiften anføres i rubrik 20.
Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1972, er afgiftssatsen 25 procent af værdien den 31. december 1979 af indbetalingerne før 1. januar 1972. Denne afgift anføres i rubrik 21.
Ved fejl opsættes fejlnummer 3043 - Afgiften beregnet forkert.
Indeksordninger
Hvis ordningen er en indeksordning, gælder følgende afgiftsberegning
Hvis B er større end C+D
(Afgiftspligtig værdi er større end Værdi per 31/12 1979 af indbetalinger før 1972 + Værdi per 31/12 1979 af indbetalinger 1972-1979)
25 procent af C
35 procent af D
40 procent af B-C-D
Hvis B er mindre end C
(Afgiftspligtig værdi er mindre end Værdi per 31/12 1979 af indbetalinger før 1972)
25 procent af B
Hvis B er mindre end C+D
(Afgiftspligtig værdi er mindre end Værdi per 31/12 1979 af indbetalinger før 1972 + Værdi per 31/12 1979 af indbetalinger 1972-1979)
25 procent af C
35 procent af resten af ophævelsessaldoen (B-C) (Afgiftspligtig værdi - Værdi per 31/12 1979 af indbetalinger før 1972)
Ved fejl opsættes fejlnummer 3043 - Afgiften beregnet forkert.
Rubrik 22-25 - Delvis ophævelse
Rubrikkerne 22-25 anvendes i forbindelse med delvis ophævelse af en pensionsordning.
Hvis ordningen ophæves delvist uden undtagelser (rubrik 12) er afgiftssatsen 60 procent. Afgiften anføres i rubrik 22.
Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1972, er afgiftssatsen 25 procent af værdien per 31. december 1979 af indbetalingerne før 1. januar 1972. Denne afgift anføres i rubrik 25.
Hvis ordningen ophæves delvist med undtagelser (rubrik 12) er afgiftssatsen 40 procent. Afgiften anføres i rubrik 23. Hvis der er indbetalt på ordningen i årene 1972-1979 er afgiftssatsen 35 procent af indbetalingernes værdi den 31. december 1979, som anføres i rubrik 24.
Er ordningen oprettet før 1. januar 1972, er afgiftssatsen 25 procent af værdien den 31. december 1979 af indbetalingerne før 1. januar 1972. Denne afgift anføres i rubrik 25.
Ved fejl opsættes fejlnummer 3043 - Afgiften beregnet forkert.
Rubrik 26 - Beløb til afregning
Her anføres summen af afgiftsbeløbene fra rubrikkerne 18 til 21 eller 22 til 25.
Afgiftsberegninger foretages med ørebeløb. Summen i Rubrik 26 nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Beløb til afregning skal være indberettet og numerisk.
Beløb til afregning skal være større end eller lig med 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3020 - Beløb til afregning skal være numerisk og større end eller lig med nul.
Rubrik 27 - Anmeldelsen erstatter tidligere blanket. Udbetalingsdato og tidligere afregnet afgift skal oplyses
Udfyldes kun i de tilfælde, hvor den tidligere fremsendte afgiftsblanket har været mangelfuld eller fejlagtig. Når det sker, skal datoen for udbetalingen af ordningen oplyses. Det skal også oplyses, hvor meget afgift der er afregnet på den tidligere fremsendte blanket.