Indhold

Dette afsnit handler om, hvem der er omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i kursgevinstloven.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Det er kun fysiske personer, der er omfattet af reglerne om fraflytterskat i kursgevinstloven.

Det er som hovedregel en betingelse for indtræden af skattepligt efter KGL § 37, at personen har været skattepligtig til Danmark efter KSL § 1 eller begrænset skattepligtig af gevinster på fordringer og kontrakter efter KSL § 2 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Se KGL § 37, stk. 3, 1. pkt. Se SKM2024.8.SR (Påklaget til Landsskatteretten.► Landsskatteretten har stadfæstet Skatterådets afgørelse, men Landsskatterettens afgørelse er endnu ikke offentliggjort◄), hvor Skatterådet fandt, at det i forhold til målingen af den længerevarende tilknytning i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., er underordnet, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende periode. Lovteksten i KGL § 37, stk. 3, 1. pkt., svarer til lovteksten i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt. ►Se endvidere SKM2025.482.SR.◄

Hvis en person inden for de seneste 10 år i en periode har været fuldt skattepligtig og i en anden periode har været begrænset skattepligtig af fordringer eller finansielle kontrakter som led i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted, skal disse to perioder lægges sammen ved afgørelsen af, om personen har været skattepligtig i mindst 7 år.

Reglerne gælder også i følgende tilfælde:

  • Fordringerne eller kontrakterne er erhvervet fra ægtefællen, og ægtefællen opfylder betingelsen om at have været skattepligtig til Danmark i mindst 7 år ud af de seneste 10 år. Se KGL § 37, stk. 3, 2. pkt.
  • Personen er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter KSL § 33 C (succession ved familieoverdragelse). Se KGL § 37, stk. 3, 3. pkt. Skattepligten indtræder, når skattepligten ophører, uanset at personen ikke har været skattepligtig til Danmark i mindst 7 år inden for de seneste 10 år. 

Undtagelse

Betingelsen om skattepligt i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen, gælder ikke for personer, der tidligere er flyttet fra Danmark, og som ved tilbageflytningen til Danmark stadig ejede fraflytterbeskattede fordringer eller kontrakter, hvor indgangsværdien blev nedsat ved tilbageflytningen til Danmark, fordi der på tilbageflytningstidspunktet stadig resterede en henstandssaldo. Se KGL § 37, stk. 3, 4. pkt.

Se også

Se også afsnit C.D.1.5 om, hvordan selskaber, fonde m.fl. skal beskattes, når deres skattepligt til Danmark ophører.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2025.482.SR

►Sagen omhandlede, om Spørgers aktier ved Spørgers fraflytning ville blive omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i ABL § 38.

Det var oplyst, at det kunne lægges til grund, at Spørger havde været skattepligtig efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år, samt at Spørger i en periode fra 2017 til 2021 havde været fuld skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i X-land.

Det fremgik direkte af ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., at reglerne om fraflytterbeskatning af aktier kun gjaldt for personer, der havde været skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Målemetoden til at bestemme, om en fraflyttende aktionær havde haft en længerevarende tilknytning til Danmark, foretoges således alene efter interne danske regler, nemlig KSL §§ 1 og 2. Der var dermed ikke hjemmel til at indlægge en fortolkning om hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, når det skulle måles, hvorvidt fraflytterreglerne i det hele taget fandt anvendelse. Uanset, at målingen af de 7 ud af 10 år alene blev foretaget efter interne danske regler, ændrede dette ikke på, at fraflytterbeskatningen alene omfattede værdistigningen på Spørgers aktier for den periode, hvor Danmark havde beskatningsretten til Spørgers aktier, jf. ABL §§ 37 og 38, stk. 1. I forhold til målingen af den længerevarende tilknytning i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., var det derfor underordnet, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende, idet Spørger havde været fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år. Det afgørende var derfor alene, at Spørger havde været skattepligtig efter KSL § 1 i den periode, hvor Spørger havde været bosiddende i X-land, således at Spørger ved fraflytningen havde været skattepligtig efter KSL § 1 i mindst 7 år inden for de seneste 10 år.

Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet i spørgsmål 1, at det ikke kunne bekræftes, at Spørger ville være omfattet af fritagelsesreglen i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt. Dette uanset om Spørgers skattepligt til Danmark ophørte inden juli 2028.

I spørgsmål 2 fandt Skatterådet, at det kunne bekræftes, at når Spørger inden tilbageflytningen til Danmark havde betalt den fulde henstandssaldo, og når anparterne i H1 ApS ikke var erhvervet med succession efter tilbageflytningen til Danmark, så var Spørgers anparter i H1 ApS ikke omfattet af ABL § 38, stk. 3, 3. pkt. Dette ændrede dog ikke på, at Spørgers anparter i H1 ApS ville være omfattet af fraflytterbeskatning ved Spørgers fraflytning, idet Skatterådet i spørgsmål 1 fandt, at Spørger ikke ville være omfattet af fritagelsesreglen i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt.◄

SKM2024.8.SR

Sagen drejede sig om, hvorvidt Spørgers aktier ved Spørgers fraflytning blev omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i ABL § 38.

Det fremgik direkte af bestemmelsens ordlyd, at en aktionær er omfattet af fraflytterbeskatningen, hvis vedkommende i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år enten har været fuldt skattepligtig efter KSL § 1 eller begrænset skattepligtig af gevinst og tab på aktier i henhold til KSL § 2.

Eftersom Spørger havde været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til KSL § 1 fra den 15. maj 2016, havde Spørger været fuldt skattepligtig efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år. Derfor ville Spørger efter bestemmelsens ordlyd være omfattet af fraflytterbeskatning i ABL § 38. Dette uanset, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende.

Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet, at det ikke kunne bekræftes, at Spørger under de beskrevne forhold ikke blev omfattet af fraflytterbeskatning på Spørgers aktier efter ABL § 38, når Spørger fraflyttede.

Lovteksten i KGL § 37, stk. 3, 1. pkt., svarer til lovteksten i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt.

Påklaget til Landsskatteretten. ►Landsskatteretten har stadfæstet Skatterådets afgørelse. Offentliggørelse afventes.◄

SKM2023.248.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var skattepligtig af avance af aktier efter ABL § 38 og af kursgevinster efter KGL § 37 ved flytning fra Danmark med ophør af fuld skattepligt efter KSL § 1 inden juni 2024.

Det blev oplyst, at Spørger havde betalt hele den skyldige fraflytterskat på de aktier, Spørger ejede ved fraflytningen i 2011, og ikke efter tilbageflytningen i 2017 havde erhvervet aktier, som var omfattet af en af de særlige undtagelser i ABL § 38, stk. 3, 2. og 3. pkt., og så gjaldt 7-årsreglen i ABL § 38.

Spørger ejede ikke ved fraflytningen i 2011 fordringer mv. omfattet af kursgevinstloven. Det blev forudsat ved besvarelsen, at ingen af de fordringer og kontrakter, som Spørger ville have ved en eventuel fraflytning, var omfattet af KGL § 37, stk. 3, 2. eller 3. pkt.