Handelsværdi på tilbageflytningstidspunktet i ►2026◄

(a) Nedsættelse efter KGL § 38 B, stk. 1, nr. 1:

Resterende skattebeløb på henstandssaldoen regnet om til indkomstgrundlag efter PSL § 8 a (100/27 af 4.950 kr.) (indkomståret ►2026◄)

(b) Nedsættelse efter KGL § 38 B, stk. 1, nr. 2:

Nettogevinst opgjort på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunktet og anskaffelsessummen, der indgik ved beregningen af fraflytterskatten (105.000 kr.-100.000 kr.)

Skattemæssig anskaffelsessum:

Handelsværdi ved tilflytning nedsat med det laveste beløb af (a) og (b). (105.000 kr. - 5.000 kr.)

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

Der blev indsat et nyt stk. 5 i KGL § 38 B vedrørende den skattemæssige behandling, når skattepligten til Danmark genindtræder.

§ 7, nr. 6

►Sagen omhandlede, om Spørgers aktier ved Spørgers fraflytning ville blive omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i ABL § 38.

Det var oplyst, at det kunne lægges til grund, at Spørger havde været skattepligtig efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år, samt at Spørger i en periode fra 2017 til 2021 havde været fuld skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i X-land.

Det fremgik direkte af ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., at reglerne om fraflytterbeskatning af aktier kun gjaldt for personer, der havde været skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Målemetoden til at bestemme, om en fraflyttende aktionær havde haft en længerevarende tilknytning til Danmark, foretoges således alene efter interne danske regler, nemlig KSL §§ 1 og 2. Der var dermed ikke hjemmel til at indlægge en fortolkning om hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, når det skulle måles, hvorvidt fraflytterreglerne i det hele taget fandt anvendelse. Uanset, at målingen af de 7 ud af 10 år alene blev foretaget efter interne danske regler, ændrede dette ikke på, at fraflytterbeskatningen alene omfattede værdistigningen på Spørgers aktier for den periode, hvor Danmark havde beskatningsretten til Spørgers aktier, jf. ABL §§ 37 og 38, stk. 1. I forhold til målingen af den længerevarende tilknytning i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., var det derfor underordnet, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende, idet Spørger havde været fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år. Det afgørende var derfor alene, at Spørger havde været skattepligtig efter KSL § 1 i den periode, hvor Spørger havde været bosiddende i X-land, således at Spørger ved fraflytningen havde været skattepligtig efter KSL § 1 i mindst 7 år inden for de seneste 10 år.

Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet i spørgsmål 1, at det ikke kunne bekræftes, at Spørger ville være omfattet af fritagelsesreglen i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt. Dette uanset om Spørgers skattepligt til Danmark ophørte inden juli 2028.

I spørgsmål 2 fandt Skatterådet, at det kunne bekræftes, at når Spørger inden tilbageflytningen til Danmark havde betalt den fulde henstandssaldo, og når anparterne i H1 ApS ikke var erhvervet med succession efter tilbageflytningen til Danmark, så var Spørgers anparter i H1 ApS ikke omfattet af ABL § 38, stk. 3, 3. pkt. Dette ændrede dog ikke på, at Spørgers anparter i H1 ApS ville være omfattet af fraflytterbeskatning ved Spørgers fraflytning, idet Skatterådet i spørgsmål 1 fandt, at Spørger ikke ville være omfattet af fritagelsesreglen i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt.◄

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var skattepligtig af avance af aktier efter ABL § 38 og af kursgevinster efter KGL § 37 ved flytning fra Danmark med ophør af fuld skattepligt efter KSL § 1 inden juni 2024.

Det blev oplyst, at Spørger havde betalt hele den skyldige fraflytterskat på de aktier Spørger ejede ved fraflytningen i 2011, og ikke efter tilbageflytningen i 2017 havde erhvervet aktier, som var omfattet af en af de særlige undtagelser i ABL § 38, stk. 3, 2. og 3. pkt., og så gjaldt 7-årsreglen i ABL § 38.

Spørger havde bopæl i Danmark og ønskede at flytte til Kroatien og bosætte sig i landet i en nærmere bestemt periode, for dernæst at vurdere, om han ønskede at rejse tilbage til Danmark eller forlænge opholdet. Spørger stillede Skatterådet en række spørgsmål, blandt andet til, om han var omfattet af reglerne for fraflytningsbeskatning, jf. ABL § 38. Skatterådet kunde bekræfte, at hvis Spørgers skattepligt til Danmark ophørte før den 14. maj 2023, ville Spørger på fraflytningstidspunktet have været skattepligtig i mindre end 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen, og Spørger ville derfor ikke være omfattet af reglerne om fraflytterskat på aktier.

Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at kapitalgevinster på aktier, som ikke er omfattet af fraflytterskat af aktier, alene ville blive beskattet i Kroatien, hvis de bliver solgt, mens Spørger er skattepligtig i Kroatien, og ikke i Danmark.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at dersom Spørger flyttede tilbage til Danmark, da skulle aktier ansættes til værdien på tilflytningstidspunktet, således at skatten ved et salg som beskrevet under faktiske forhold kun skulle beregnes af værditilvæksten mellem tilflytningstidspunkt og salgstidspunkt.

Afslutningsvis ønskedes det bekræftet, at hvis Spørger ejede kryptovaluta ved ud/indflytning, da skulle det behandles skattemæssigt på samme måde som aktier. Idet gevinst og tab på kryptovaluta næppe er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at kryptovaluta behandles skattemæssigt på samme måde som aktier ved ud- og indflytning til Danmark. Såfremt den pågældende kryptovaluta var omfattet af kursgevinstloven, gjaldt dog de samme principper som i aktieavancebeskatningsloven, når en person henholdsvis fra- og tilflyttede Danmark.