Indhold
Afsnittet handler om de måder, hvorpå gældssaneringen påvirker restanceinddrivelsesmyndighedens muligheder for inddrivelse.
Afsnittet indeholder:
- Modregning
- Subsidiært udlæg
- Lønindeholdelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Modregning
Konkurslovens § 42 om modregning gælder tilsvarende for gældssanering. Se konkurslovens § 201. Ved brug af bestemmelserne om modregning skal man være opmærksom på, at datoen for indledning af gældssaneringen træder i stedet for konkursdekretets afsigelse.
Kreditorerne er afskåret fra at modregne krav (modkrav), der er stiftet før dagen for indgivelse af begæring om gældssanering (fristdag) i krav (hovedkrav), skyldner har erhvervet efter denne dato. Der kan med andre ord ikke ske modregning hen over fristdagen.
Der kan foretages modregning, hvis både hovedkrav og modkrav er stiftet inden fristdagen. Det gælder også i overskydende skat, der forfalder til betaling efter kendelsens afsigelse, men som er stiftet i indkomstår, der ligger før fristdagen.
Der kan modregnes, hvis begge fordringer er stiftet efter fristdagen og før gældssaneringens indledning. Der kan også modregnes, hvor det sker ved at afgive modregningserklæring efter gældssaneringens stadfæstelse.
Efter skifterettens kendelse om gældssanering kan modregning foretages for fordringer, der ikke er omfattet af gældssaneringskendelsen. Dette gælder dog ikke for pantesikrede fordringer og forfaldne afdrag efter kendelsen.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor, i forbindelse med anmeldelsen af fordringer i xgældssaneringssagenx, gøre opmærksom på muligheden for modregning.
Bemærk
Fristdagen er først endelig, når skifterettens kendelse om gældssanering er endelig. Det betyder, at der under gældssaneringssagens behandling kan afgives erklæring om modregning, selvom fordringerne er stiftet på hver sin side af fristdagen. Hvis skifteretten afsiger kendelse om gældssanering, må restanceinddrivelsesmyndigheden udbetale det modregnede beløb.
Udbetaling af overskydende skat
Der vil kunne modregnes med en eventuel overskydende skat mv., der modsvares af det beløb, der bortfalder ved kendelsen om gældssanering, hvis betingelserne for modregning er opfyldt. Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke kan modregnes hen over fristdagen. Se konkurslovens § 42. Hvis der er tale om konnekse fordringer, er muligheden for modregning udvidet. Der bør gøres opmærksom på en sådan eventuel modregning i anmeldelsen.
Se mere om muligheden for modregning i konnekse fordringer i afsnit A.D.13.3.3 Tvungen konneks modregning.
Der skal foretages modregning efter de sædvanlige regler, hvis en skyldner opnår fordringer på overskydende skat under gældssaneringssagen. Se ovenfor under "modregning". Hvis der herefter er yderligere beløb til udbetaling, skal skifteretten orienteres om dette yderligere beløbs størrelse, så beløbet kan medregnes i husstandens budget og tages i betragtning ved dividendeberegningen. Se UfR 1987.742/2 ØLK.
Subsidiært udlæg
Der kan ikke foretages subsidiært udlæg hos skyldners ægtefælle, når der er indledt gældssaneringssag for skyldner. Se gældsinddrivelseslovens § 12 og UfR 1987.176 VLD. Hvis der er foretaget subsidiært udlæg inden gældssaneringssagens indledning, skal dette fastholdes.
Subsidiært udlæg etablerer en selvstændig ret til fyldestgørelse i den udlagte genstand, f.eks. fast ejendom. Udlægget bortfalder således ikke, selvom skyldner senere opnår en gældssanering. Se UfR 1996.1267 ØLD, hvor det tidligere ToldSkat bl.a. havde henvist til konkurslovens § 226, stk. 3, og landsretten tilsluttede sig dette synspunkt.
Et tinglyst subsidiært udlæg giver ikke mulighed for at søge beløbet inddrevet på anden vis hos ægtefællen. Det udlagte må derfor sættes på tvangsauktion. Der kan ikke foretages subsidiært udlæg for gæld, der er omfattet af gældssaneringskendelsen, idet disse gældsposter bortfalder ved kendelsen og derfor ikke længere eksisterer.
Skyldners gæld i en ægtefælles gældssanering skal ikke anmeldes.
Når skyldner opnår kendelse om gældssanering, afgangsføres den gæld, for hvilket subsidiært udlæg er foretaget, som uerholdelig.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal sikre sig, at gælden ikke forælder, og være opmærksom på, at når det udlagte aktiv realiseres, kan der indgå beløb til dækning af det foretagne udlæg.
Se mere om adgangen til at foretage subsidiært udlæg hos skyldners ægtefælle i G.A.3.1.5.6 Subsidiært udlæg hos ægtefælle og børn.
Lønindeholdelse
Se G.A.3.1.2.6 om lønindeholdelse, når skyldneren er under insolvensbehandling.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsretten |
| UfR 1996.1267 ØLD | Udlæg foretaget i medfør af kildeskattelovens §72, stk. 2, bortfaldt ikke som følge af gældssanering hos ægtefællen. | Afgørelsen viser, at allerede foretagne udlæg hos skyldners ægtefælle, ikke bortfalder som følge af, at skyldner opnår gældssanering. |
| UfR 1987.742/2 ØLK | Fortsat gældssanering forudsatte, at et beløb på 50.000 kr. i overskydende skat kom kreditorerne til gode. | Sagen fastslår, at yderligere beløb, der kommer til udbetaling, skal medregnes i husstandens budget. |
| UfR 1987.176 VLD | Den subsidiære ægtefællehæftelse efter kildeskattelovens § 72, stk. 2, kunne ikke gøres gældende ved den skattepligtiges gældssanering. | Restanceinddrivelsesmyndigheden kan herefter ikke foretage subsidiært udlæg hos skyldners ægtefælle, når skylder har fået indledt gældssaneringssag. |