Afsnittet indeholder:

  • Ikke-EU-ordningen

  • EU-ordningen

  • Importordningen.

Ikke-EU-ordningen

Skatteforvaltningen identificerer inden 8 dage efter modtagelsen af de i momsbekendtgørelsens § 113, stk. 1, nævnte identifikationsoplysninger mv., se "Ikke-EU-ordningen" i D.A.16.3.5.2, den afgiftspligtige person ved hjælp af et individuelt momsregistreringsnummer, som meddeles denne elektronisk. Se momsbekendtgørelsens § 113, stk. 3, ►som ændret ved bekendtgørelse nr. 1003 af 21. maj 2021.◄

Dvs. Skatteforvaltningen tildeler den afgiftspligtige person, der ønsker at tilslutte sig ikke-EU-ordningen med Danmark som identifikationsland, et individuelt momsregistreringsnummer. Se artikel 362 i Momssystemdirektivet, ►som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.

Er det ikke muligt at meddele den afgiftspligtige person et momsregistreringsnummer inden 8 dage, informerer Skatteforvaltningen inden for 8-dages-fristen den afgiftspligtige person om, hvornår denne kan forvente at modtage sit momsregistreringsnummer. Se momsbekendtgørelsens § 113, stk. 3, ►som ændret ved bekendtgørelse nr. 1003 af 21. maj 2021.◄

Bemærk

►Bemærk, at de momsregistreringsnumre, der tildeles ved tilmelding til Ikke-EU-ordning og Importordningen, alene kan anvendes i forbindelse med den pågældende ordning. Se artikel 362 og artikel 369q i Momssystemdirektivet, som ændret henholdsvis indsat ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.◄

EU-ordningen

Afgiftspligtige personer, der ønsker at tilslutte sig EU-ordningen med Danmark som identifikationsland, tildeles ikke et momsregistreringsnummer, hvis de i forvejen er momsregistreret her i landet. I forbindelse med EU-ordningen anvender de deres sædvanlige danske momsnummer. Se evt. artikel 369d i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 5 i Direktiv 2008/8/EF, og Artikel 57e i momsforordningen.

Om momsregistrering (efter momslovens regler), se D.A.14.

Er den afgiftspligtige person derimod ikke momsregistreret i forvejen her i landet, identificerer Skatteforvaltningen inden 8 dage efter modtagelsen af de i momsbekendtgørelsens § 114, stk. 1, nævnte identifikationsoplysninger mv., se "EU-ordningen" i D.A.16.3.5.2, den afgiftspligtige person ved hjælp af et individuelt momsregistreringsnummer, som meddeles denne. Se momsbekendtgørelsens § 114, stk. 5, ►som ændret ved bekendtgørelse nr. 1003 af 21. maj 2021.◄

Er det ikke muligt at meddele den afgiftspligtige person et momsregistreringsnummer inden 8 dage, informerer Skatteforvaltningen inden for 8-dages-fristen den afgiftspligtige person om, hvornår denne kan forvente at modtage sit momsregistreringsnummer. Se momsbekendtgørelsens § 114, stk. 6, ►som ændret ved bekendtgørelse nr. 1003 af 21. maj 2021.◄

Bemærk

Ophører den afgiftspligtige person med at være registreret efter momslovens regler, registreres den afgiftspligtige person i stedet efter momsbekendtgørelsens § 114, stk. 5, medmindre den afgiftspligtige person ophører med at anvende EU-ordningen (se D.A.16.3.5.6 og D.A.16.3.5.7). Se momsbekendtgørelsens § 114, stk. 7, ►som ændret ved bekendtgørelse nr. 1003 af 21. maj 2021.◄

Importordningen

►Skatteforvaltningen identificerer inden 8 dage efter modtagelsen af de i momsbekendtgørelsens § 114 a, stk. 1 og 2, eller § 114 b, stk. 1 eller 3 og 4, nævnte identifikationsoplysninger mv., se "Importordningen" i D.A.16.3.5.2, den afgiftspligtige person eller formidleren ved hjælp af et individuelt momsregistreringsnummer, som meddeles den afgiftspligtige eller formidleren elektronisk. Se momsbekendtgørelsens § 114 a, stk. 4, eller § 114 b, stk. 2 eller 5, som indsat ved bekendtgørelse nr. 1003 af 21. maj 2021.◄

►Dvs. Skatteforvaltningen tildeler den afgiftspligtige person (eller formidleren), der ønsker at tilslutte sig importordningen med Danmark som identifikationsland, et individuelt momsregistreringsnummer. Se artikel 369q i Momssystemdirektivet, som indsat ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.◄

►Er det ikke muligt at meddele den afgiftspligtige person (eller formidleren) et momsregistreringsnummer inden 8 dage, informerer Skatteforvaltningen inden for 8-dages-fristen den afgiftspligtige person (eller formidleren) om, hvornår denne kan forvente at modtage momsregistreringsnummeret. Se momsbekendtgørelsens § 114 a, stk. 4, eller § 114 b, stk. 2 eller 5, som indsat ved bekendtgørelse nr. 1003 af 21. maj 2021.◄

Bemærk

►Bemærk, at de momsregistreringsnumre, der tildeles ved tilmelding til Ikke-EU-ordning og Importordningen, alene kan anvendes i forbindelse med den pågældende ordning. Se artikel 362 og artikel 369q i Momssystemdirektivet, som ændret henholdsvis indsat ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.◄