Indhold

Dette afsnit omhandler bøder og processen ved bødeforelæg.

Afsnittet indeholder:

• Bødestraf
• Vedtagelse af bødeforelæg

Om reglerne i retssikkerhedsloven, straffeproces mv. henvises generelt til afsnit A.C. med overskriften "Kontrol og straf".

Af afsnit A.C.3.1.1. med overskriften "Kompetencen til at afslutte en straffesag" fremgår bl.a., at Skattestyrelsens straffesagsenheder behandler straffesager for hele Skatteforvaltningen. Vurderingsstyrelsen er en del af Skatteforvaltningen.

Der kan endvidere henvises til afsnit A.C.3.6.1. med overskriften "Generelle regler om anvendelse af bødeforelæg. 

Bødestraf

Det fremgår af EVL § 79, stk. 3, at begås overtrædelsen af § 79, stk. 1 eller 2, groft uagtsomt, er straffen bøde.

Der vil desuden være tale om bødestraf for forsætlige overtrædelser, hvor unddragelsen er under 250.000 kr.

Normalbøden svarer til den gældende retspraksis for overtrædelse af skattekontrolloven, således at en forsætlig overtrædelse som udgangspunkt vil udløse en bøde på det dobbelte af den unddragne skat, og således at en overtrædelse, der er begået groft uagtsomt, som udgangspunkt vil udløse en bøde på en gang den unddragne skat.

Fastsættelse af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Se nærmere om forsæt og grov uagtsomhed under afsnit A.C.3.2.4. med overskriften: Tilregnelse: forsæt og grov uagtsomhed. 

Vedtagelse af bødeforelæg

Det fremgår af EVL § 80, stk. 1, at i sager om overtrædelse af § 79, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive over for den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.

Se afsnit A.C.3.1.1. med overskriften "Kompetencen til at afslutte en straffesag", hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen kun kan afslutte sager med et bødeforelæg, hvis den skatte- og afgiftspligtige er enig heri.

Den pågældende kan ved at afslå at vedtage bødeforelægget få sagen prøvet ved domstolene.

Se endvidere ovennævnte afsnit A.C.3.1.1. hvoraf det fremgår, at praksis for bødestørrelse fastsættes af domstolene. Det fremgår af EVL § 80, stk. 2, at retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivelser efter stk. 1.

Desuden fremgår det af EVL § 80, stk. 3, at hvis den sigtede vedtager bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.

Der vil ikke skulle gives klagevejledning i forbindelse med vedtagelse af et bødeforlæg, da der ikke er tale om en egentlig forvaltningsretlig afgørelse, men en aftale mellem den sigtede og Skattestyrelsen. Et vedtaget bødeforelæg er således endeligt. Den sigtede kan afslå at vedtage bødeforelægget, hvorefter sagen vil blive indbragt for retten.

Herudover fremgår det af EVL § 80, stk. 4, at bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen.

Skattestyrelsen er den myndighed, der opkræver bøder.

Bøder, som ikke bliver betalt, kan overgå til tvangsinddrivelse hos Gældsstyrelsen. Det fremgår af afsnit G.A.3.7.1. med overskriften "Gæld opstået ved strafbare forhold", at restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM) har kompetencen til at inddrive bøder.

Gældsstyrelsen er det offentliges restanceinddrivelsesmyndighed (RIM) og har ansvaret for at inddrive den gæld, borgere og virksomheder har til det offentlige.