Indhold

Dette afsnit omhandler byggeretsservitutter.

Det følger af EVL § 17, stk. 3, 2. pkt., at forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering som nævnt i EVL §§ 18 og 19 omfatter ►tinglyste◄ servitutter om anvendelsen og udnyttelsen af en grund, der er omfattet af §§ 42 eller 43 i lov om planlægning.

Disse såkaldte byggeretsservitutter omhandler forhold, der kan optages bestemmelse om i en lokalplan. Der er dermed tale om privatretlige servitutter, der udvider eller begrænser anvendelsen eller udnyttelsen af en ejendom og derfor skal betragtes som offentligretlig regulering. Byggeretsservitutter kan kun gyldigt pålægges en ejendom med forudgående samtykke fra kommunalbestyrelsen, jf. planlovens § 42. Sådanne servitutter sidestilles derfor med forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentligretlig regulering.

Hverken byggeretsservitutter eller andre servitutter indgår dog på nuværende tidspunkt i Plandataregistret og vil derfor ikke automatisk blive inddraget i vurderingen af grundens værdi. Er en ejendom underlagt en tinglyst byggeretsservitut, som har betydning for ejendommens grundværdi, bør ejeren af ejendommen derfor kontakte Vurderingsstyrelsen med oplysning om servitutten. Dette kan eksempelvis ske i forbindelse med deklarationsprocessen, hvorefter Vurderingsstyrelsen kan lade oplysningen indgå i vurderingen.

►Efter EVL § 17, stk. 3, 3. pkt. indgår servitutter som nævnt i pkt. 2 alene i ansættelsen efter 1. pkt., hvis ejendomsejeren godtgør, at servitutten på ejendommen entydigt regulerer ejendommens anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder, jf. dog § 58.

Dette vil være tilfældet, hvis ejer godtgør, at servitutten direkte fastsætter, hvilken type bebyggelse der må opføres på grunden, eller regulerer grundens udstykningsmuligheder, eller hvis servitutten direkte fastsætter en udnyttelsesprocent eller et bestemt antal tilladte etagemeter, som det er tilladt at opføre på grunden. ◄

Der henvises til afsnit H.A.3.2.4 om servitutter.