Indhold

Afsnittet handler om, hvad indholdet af en gældssanering kan være.

Afsnittet indeholder:

• Bortfald eller nedsættelse af gæld
• Skæringstidspunktet for gældsposter
• Fordringer omfattet af gældssaneringskendelsen
• Fordringer der ikke omfattes af gældssaneringskendelsen
• Fordringer der bortfalder ved gældssaneringskendelsen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bortfald eller nedsættelse af gæld

En gældssanering kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldners gæld. Se konkurslovens § 198.

I forbindelse med nedsættelse af gælden er det skifteretten, som træffer afgørelse om henstand med og/eller afdragsvis betaling af den del af gælden, som skyldner skal betale. Afdragsperioden i en gældssanering udgør som hovedregel 5 år, men kan være kortere eller længere når særlige forhold taler for.

Grundlaget for skifterettens kendelse er skyldners forslag til gældens sanering, herunder til indholdet af en eventuel ordning til afvikling af den del af gælden, som fortsat skal bestå. Se konkurslovens § 213.

Skifteretten er ikke forpligtet til at følge skyldners forslag. Hvis skifteretten ikke kan godkende skyldners forslag, er skifteretten derfor ikke afskåret fra at afsige en kendelse, som tager skyldnerens forslag delvis til følge på visse nærmere fastsatte vilkår. Dette forudsætter dog, at skyldner tiltræder disse vilkår for gældens sanering.

Det er forudsat, at bortfald af hele gælden kun kan komme på tale, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Der kan desuden træffes bestemmelse om kapitalisering af dividenden, så den udbetales som et engangsbeløb. Skifteretten fastsætter, hvor stort et beløb der i så fald skal betales.

Skæringstidspunktet for gældsposter 

Afgørende for, om en fordring omfattes af gældssaneringen er, om fordringen er stiftet før gældssaneringens skæringsdag, jf. konkurslovens § 199, stk. 1. Som hovedregel vil skæringstidspunktet være datoen for skifterettens afgørelse om gældssaneringssagens indledning, jf. konkurslovens § 199, stk. 1, jf. § 206.  

Når særlige forhold taler for, kan skifteretten dog bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt, jf. konkurslovens § 199, stk. 1. Der sker herved en tilbagerykning af skæringstidspunktet, så gældssaneringskendelsen begrænses til at angå gæld, som er stiftet inden det tidspunkt skifteretten fastsætter. Skæringstidspunktet kan kun rykkes tilbage, ikke frem.

Denne mulighed for skifteretten tager sigte på tilfælde, hvor skyldners håbløse insolvenstilstand hovedsageligt må tilskrives den ældre del af gælden, og hvor der er en sådan forskel mellem arten og/eller omstændighederne ved pådragelsen af henholdsvis den ældre og den nyere del af gælden, at en forskelsbehandling er rimelig.

Dette vil navnlig kunne forekomme, når skyldner er en tidligere erhvervsdrivende, hvis gældsproblemer skyldes gammel forretningsmæssig gæld, og hvor det ofte vil være urimeligt, hvis en kendelse om gældssanering i lige høj grad skulle ramme den ældre, betydelige forretningsmæssige gæld, som privat eller offentlig gæld af nyere dato, og uden sammenhæng med den ældre gæld. Se også konkurslovens § 231, stk. 5.

Samme forhold vil også kunne gøre sig gældende, når den samlede gældsmasse dels består af et eller flere ældre krav af ganske betydelig størrelse, fx et erstatningskrav, konfiskationskrav mv., dels er sammensat af en flerhed af nyere "normale" gældsposter, som hver for sig er af beskeden størrelse og står i rimeligt forhold til skyldners nuværende indtægter.

Efter omstændighederne vil bestemmelsen derfor gøre det muligt, at rimelige omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en ordning af skyldners økonomiske forhold holdes uden for en gældssanering, samt at der ved en gældssanering i et vist omfang kan tages hensyn til "den daglige husholdnings kreditorer".

Det vil desuden være muligt at gennemføre gældssanering i sager, hvor skyldners forhold i relation til den nyere del af gælden ellers kunne føre til, at en i øvrigt velbegrundet gældssanering er udelukket.

Uanset om skæringstidspunktet flyttes, beregnes renter til tidspunktet for indledning af en gældssaneringssag. Se konkurslovens § 200, stk. 1, nr. 2.

Stiftelsestidspunkt for restskatter

Restskat stiftes ved indkomstårets udløb, uanset hvornår skatten opgøres eller pålignes. Se UfR 1985.619 HD. Hvis indkomståret er identisk med kalenderåret, er stiftelsestidspunktet derfor den 1. januar i det følgende år, fordi indkomståret først da er udløbet.

Stiftelsestidspunkt for B-skatter

Højesteret har afgjort, at fordringer på B-skat i relation til anmeldelsen i bobehandlingssager stiftes ved indkomstårets udløb. Se UfR 1987.925 HD.

Disse skatter omfattes derfor af gældssaneringen hvis stiftelsestidspunktet (indkomstårets udløb) er indtruffet før gældssaneringssagens skæringsdag. Hvis skyldner anvender forskudt indkomstår, stiftes skattekravet ved udløbet af det forskudte indkomstår.

B-skatter (forskudsskatter) for det kalenderår, hvori gældssaneringssagen indledes, er ikke omfattet af gældssaneringskendelsen og skal derfor ikke anmeldes, uanset om de er forfaldne eller ej.

Fordringer omfattet af gældssaneringskendelsen 

De fordringer, der er omfattet af gældssanering, er angivet i konkurslovens § 199, stk. 1 og § 200, stk. 2.

Hovedreglen er, at gæld som er stiftet inden skæringsdagen, jf. ovenfor, er omfattet af gældssaneringen. Se konkurslovens § 199, stk. 1. Bestemmelsen suppleres af konkurslovens § 200, stk. 2, som fastslår, at eksempelvis krav på bøder, tvangsbøder, værdikonfiskation og krav på betaling af tillæg til skat som følge af urigtig eller undladt selvangivelse har samme stilling som almindelige fordringer.

Gæld undtaget fra udgangspunktet består af fordringer der ikke omfattes, jf. konkurslovens § 199, stk. 2 og fordringer der bortfalder, jf. konkurslovens § 200, stk. 1. Disse gennemgås nedenfor.

Uforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andre fordringer. Se konkurslovens § 216, stk. 2. Dette supplerer udgangspunktet om, at fordringens stiftelsestidspunkt er det afgørende. Uforfaldne fordringer indgår derfor også i gældssaneringen på lige fod med andre fordringer.

Fordringer der ikke omfattes af gældssaneringskendelsen

En kendelse om gældssanering omfatter ikke pantefordringer i det omfang pantet strækker til. Se konkurslovens § 199, stk. 2. Panthaverne bindes derimod af kendelsen, for den del, som ikke dækkes af pantet. Gældssaneringskendelsen omfatter derfor ikke pantefordringer, der opnår dækning ved senere realisation. En eventuelt udækket del vil være omfattet af gældssaneringen med den fastsatte dividende. 

Der er ikke hjemmel til, at skifteretten tvangsmæssigt kan nedskrive pantesikret gæld i forbindelse med en gældssaneringssag.

Andre sikkerhedsrettigheder såsom udlæg og ejendomsforbehold, der ikke kan omstødes, omfattes ligeledes ikke af gældssaneringen, jf. princippet i konkurslovens § 199, stk. 2. Det betyder, at sådanne udlæg m.v. kan realiseres uanset gældssaneringssagen. Da omstødelsesreglerne i konkurslovens kapitel 8 finder tilsvarende anvendelse ved gældssanering, skal disse dog observeres. Se konkurslovens § 221 og G.A.3.1.7.8.1 Omstødelse i forbindelse med gældssanering.

Skifteretten eller en eventuel medhjælper skal underrettes om krav, der falder uden for en kendelse om gældssanering.

Særligt om tjenestemandslån

Tjenestemænd kan give transport på lån til låneinstitutter, der er anerkendt til at yde de pågældende lån. Samtidig giver skyldneren tilladelse til, at långiver kan få udbetalt en del af skyldners løn eller pension som afdrag på gælden. Se tjenestemandslovens § 57 og § 49.

I en sag lånte en tjenestemand 35.000 kr. af Tjenestemændenes Låneforening på de vilkår, at den månedlige ydelse skulle indeholdes i hans løn og udbetales til långiver. Landsretten mente, at kravet ikke var omfattet af gældssaneringen efter princippet i konkurslovens § 199, stk. 2. Långiverens fordring blev altså anset som et sikret krav, og skulle derfor holdes udenfor gældssaneringssagen. Se UfR 1991.49 ØLK.

Overenskomstansatte der indgår i lignende låneaftaler, kan ikke sidestilles med tjenestemænd, da der ikke er det samme beskyttelseshensyn ved lønforskrivning over for overenskomstansatte som over for tjenestemænd. Sådanne krav skal derfor omfattes af gældssaneringen. Se UfR 2018.1591 VLK.

Særligt om beboerindskudslån

Krav i anledning af et beboerindskudslån efter lov om individuel boligstøtte §§ 56-57 anses for værende omfattet af konkurslovens § 199, stk. 2. Se UfR 1998.353 ØLK.

Særligt om investeringsfonds- og etableringskonti

Ved efterbeskatning af investeringsfonds- og etableringskontohenlæggelser kan udbetaling fra det kontoførende pengeinstitut ikke ske, før skattekravet er fyldestgjort.

Skattekravet er derfor sikret i kontoens indestående og kan, i det omfang kontoen strækker til, gøres gældende uanset den stedfundne gældssanering, fordi ordningen er en lovbestemt panteret. Se konkurslovens § 199, stk. 2. Det opståede skattekrav omfattes alene af gældssaneringen i det omfang, kravet ikke kan fyldestgøres gennem kontoens indestående.

Fordringer der bortfalder ved gældssaneringskendelsen

Ved kendelse om gældssanering bortfalder følgende fordringer, jf. konkurslovens § 200, stk. 1:

1. gaveløfter,
2. krav på de renter, der er påløbet de af kendelsen omfattede fordringer for tiden efter gældssaneringssagens indledning,
3. krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på ydelser, der angår perioden efter indledning af gældssaneringssag, og som ikke er omfattet af konkurslovens § 94, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag
4. krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab.

De øvrige nævnte krav i konkurslovens § 98 er stillet som almindelige fordringer i gældssaneringen. Se konkurslovens § 200, stk. 2. Dette indebærer, at der ikke i gældssanering er tale om efterstillede krav på samme måde som i konkurs.

Alle kreditorer skal behandles lige. Dog kan en kreditor samtykke i en mindre gunstig behandling end den, de øvrige får. Se konkurslovens § 200, stk. 3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteret
UfR 1987.925 HD	B-skattekrav for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan ikke anerkendes som krav i konkursboet.	Gældsstyrelsens opfattelse af gældende ret er herefter, at B-skattekrav stiftes ved indkomstårets udløb.
UfR 1985.619 HD	Skattevæsenets krav om særlig indkomstskat ansås først for opstået ved indkomstårets udløb og kunne derfor ikke anmeldes i boet.	Dommen viser, at stiftelsestidspunktet for restskatter er indkomstårets udløb.
Landsretten
UfR 2018.1591 VLK	Overenskomstansat lærers medlemslån kunne ikke sidestilles med en pantefordring, jf. konkurslovens § 199, stk. 2. Lånet skulle derfor ikke holdes uden for kendelse om gældssanering, da lånet kunne opsiges ved fratrædelse, og kunne bringes til ophør af årsager, som långiver var uden indflydelse på.	Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at overenskomstansattes tjenestemandslånslignende aftaler, ikke omfattes af konkurslovens § 199, stk. 2.
UfR 1998.353 ØLK	Anført at beboerindskudslån ikke var omfattet af gældssaneringen i det omfang, den pantelignende sikkerhed strakte til. Dette efter en analogi af konkurslovens § 199, stk. 2.	Dommen viser, at beboerindskudslån ikke omfattes af gældssaneringen.
UfR 1991.49 ØLK	Tilbagebetalingskrav på lån til en tjenestemand var ikke omfattet af gældssaneringen efter princippet i konkursloven § 199, stk. 2. Kravet blev anset som et pantesikret krav, og skulle derfor holdes udenfor gældssaneringssagen. Den månedlige ydelse skulle indeholdes i hans løn og udbetales til Tjenestemændenes Låneforening.	Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at tjenestemandslån ikke omfattes af gældssaneringskendelsen.