Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af, hvilke fordringstyper der kan eftergives.

Afsnittet indeholder: 

  • Fordringstyper der kan eftergives
  • ►◄ 
  • ►Tidsmæssig afgrænsning◄
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Fordringstyper der kan eftergives

Bestemmelserne om eftergivelse i gældsinddrivelsesloven, omfatter al gæld til det offentlige, som inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i gældsinddrivelsesloven. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

►Derudover er der også hjemmel til, at der, på skyldners anmodning, kan ske eftergivelse af fortrinsberettigede kommunale fordringer, selvom disse som udgangspunkt ikke kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 1 a. Muligheden har dog ikke stor praktisk betydning, da pantesikrede fordringer ikke kan eftergives, i det omfang pantet strækker til. Se mere herom i G.A.3.1.6.2.2 Fordringer der ikke kan eftergives.◄

►◄ 

►Selvom al gæld til det offentlige er omfattet af eftergivelsesreglerne og vil kunne eftergives, er der særlige betingelser for eftergivelse af visse fordringstyper. Det gælder eksempelvis fordringstyper, der er relateret til strafbare forhold. Se afsnit G.A.3.1.6.3.4 Eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold.◄

►Særligt om beboerindskudslån

I SKM2007.619.LSR blev det fastslået, at beboerindskudslån kan eftergives.

Beboerindskud, hvortil der ydes lån efter boligstøtteloven, tilbagebetales normalt af boligorganisationen ved fraflytning af lejemålet. Det gælder dog ikke i det omfang, der skal ske istandsættelse ved fraflytning, som lejeren skal betale for.

Hvis der gives eftergivelse til en skyldner, og eftergivelsen omfatter beboerindskudslån, som skyldneren er i restance med, skal der i de tilfælde, hvor det lejemål, der er ydet beboerindskudslån til, ikke er fraflyttet, tages forbehold for, at eventuelle tilbagebetalingsbeløb fra boligorganisationen kan anvendes til dækning af de restancer, der var på lånet, inden det blev eftergivet.◄

►Tidsmæssig afgrænsning

Afgørende for, hvilke fordringer, der omfattes af eftergivelsen er, om fordringen er stiftet før det valgte skæringstidspunkt i eftergivelsessagen. For personskatter er det også en betingelse, at årsopgørelsen er udskrevet. Fordringen behøver derimod almindeligvis ikke at være forfalden.

Det er ikke et krav, at fordringen skal være overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Studielån skal være forfaldne

Det bemærkes, at Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at et studielån, der ikke var forfaldent, ikke kunne eftergives. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at studielånet på ansøgningstidspunktet om eftergivelse endnu ikke var forfaldent, da tilbagebetalingstidspunktet ikke var indtrådt. Se SKM2010.709.LSR.

Særligt om beboerindskudslån

Som nævnt ovenfor kan beboerindskudslån eftergives. Ifølge boligstøttelovens § 58 er beboerindskudslån rente- og afdragsfri i fem år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af en årrække. I den periode, hvor lånet er rente- og afdragsfrit og tilbagebetales efter den fastsatte plan, betragtes skyldneren ikke som værende i restance med beløbet. Fordringen skal derfor ikke indgå i behandlingen af en eftergivelsessag i denne periode. Se SKM2007.606.SKAT.

Eftergivelse af beboerindskudslån kræver således, at kravet skal være forfaldent, og skyldner skal være i restance med tilbagebetalingen, før dette skal medtages i en eftergivelsessag.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Landsskatteretten
SKM2010.709.LSR

Der var tale om en sag vedrørende eftergivelse af et studielån.

Der blev lagt vægt på, at studielånet på ansøgningstidspunktet om eftergivelse ikke var forfaldent, da tilbagebetalingstidspunktet endnu ikke var indtrådt.

Dermed var klageren på ansøgningstidspunktet ikke skyldner i forhold til en fordring, der blev opkrævet eller inddrevet af det offentlige.

Da studielånet derfor ikke kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, kunne lånet heller ikke eftergives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Landsskatteretten stadfæstede derfor restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om ikke at imødekomme klagerens ansøgning om eftergivelse af studielånet.

Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at afgørelsen er et udtryk for en konkret vurdering på baggrund af den foreliggende sag.

Gældsstyrelsen mener derfor ikke, at afgørelsen kan anvendes analogt på andre fordringstyper end SU-lån.

SKM2007.619.LSR

På baggrund af en udtalelse fra Socialministeriet fastslog Landsskatteretten, at reglerne om eftergivelse i opkrævningsloven § 15 (nu gældsinddrivelseslovens § 13) gælder for krav vedrørende beboerindskudslån.

Restanceinddrivelsesmyndigheden var derfor kompetent til at tage stilling til, om der kunne ske eftergivelse af restgæld på et beboerindskudslån.

►Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at beboerindskudslån kan eftergives.◄
SKM-meddelelser
SKM2007.606.SKAT

►Beboerindskudslån kan eftergives med hjemmel i boligstøttelovens § 51, stk. 2, jf. opkrævningslovens § 15. Beboerindskudslån er imidlertid rente- og afdragsfri i en periode på 5 år, hvorefter de tilbagebetales over en årrække efter en tilbagebetalingsplan fastsat i boligstøtteloven. Opmærksomheden henledes derfor på, at beboerindskudslån skal være forfaldne og skyldneren skal være i restance med tilbagebetalingen, før de skal medtages i en eftergivelsessag.◄

►Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at meddelelsen alene er udtryk for retsstillingen ved denne specifikke fordringstype.

Gældsstyrelsen mener derfor ikke, at meddelelsens indhold kan anvendes analogt på andre fordringstyper end beboerindskudslån.◄