Indhold

Dette afsnit angiver afgiftssatsen af glødelamper mv.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftssatser
  • Beregning af afgiften
  • Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatser

Afgiften af glødelamper mv. er fra og med 1. januar 2018:

Vare Afgiftssats pr. stk.
Elektriske glødelamper, bortset fra elektriske glødelamper beregnet til brug i motordrevne køretøjer (autopærer), omfattet af xFORBRAL § 3x, stk. 1 2,60 kr.
Elektriske glødelamper beregnet til brug i motordrevne køretøjer (autopærer) omfattet af xFORBRAL § 3x, stk. 2. Ved autopærer forstås glødelamper af typen, der anvendes til lygter, instrumentbræt, intern belysning mv., i biler, motorcykler, traktorer mv. 3,22 kr.
Damplamper, herunder lysstoflamper, samt neonrør og tilsvarende lysrør omfattet af xFORBRAL § 3x, stk. 3. Ensoklede lavenergilysstofrør (lavenergipærer) er fritaget for afgift. 8,79 kr.

 

Beregning af afgiften

Afgiften beregnes ved at gange antallet af henholdsvis glødelamper eller damplamper med den pågældende afgiftssats.

Eksempel

For belysningsgenstande som fx dekorationsslanger, juletræskæder og lignende på en meter med 36 små pærer skal der betales en afgift på 2,60 kr. pr. pære, dvs. 93,60 kr. pr. meter lysslange. 

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatsen udgjorde i perioden 1. januar 2018 - 31. marts 2019:

Vare Afgiftssats pr. stk.
Sikringer til stærkstrømsanlæg omfattet af FORBRAL § 3, stk. 4. Sikringer til højspændingsanlæg var fritaget for afgift. 0,59 kr.